Vedligeholdelse af vandløb

Der er mange forskelligartede interesser knyttet til benyttelse og beskyttelse afvandløb. De grundlæggende regler herom findes i vandløbsloven fra 1983. Lovenhar til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnligoverfladevand, spildevand og drænvand. Ved fastsættelse og gennemførelse afforanstaltninger efter loven, fx regulativer med bestemmelser om bl.a.vedligeholdelse af vandløb, skal der imidlertid tages hensyn til de miljømæssigekrav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.Ved administration af loven skal der således foretages en afvejning mellem på denene side vandafledningsmæssige interesser og på den anden side natur- ogmiljømæssige interesser. Der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.Derudover skal der bl.a. tages hensyn til gældende krav til forbedring afvandmiljøet, herunder miljømål og indsatser fastsat som led i udmøntning af EU’svandrammedirektiv.Målsætninger for vandløbskvaliteten var oprindeligt fastlagt i amternesregionplaner, som i 2007 i forbindelse med kommunalreformen blev ophøjet tillandsplandirektiver. Regionplanerne indeholder mål og retningslinjer, som kanhave betydning for administration af vandløbsloven.Når de statslige vandplaner for første planperiode (2010-15) er vedtaget, vilregionplanernes mål og retningslinjer falde bort, og bindende miljømål og kravmed henblik på at opnå målene vil være fastsat i vandplanerne, jf. hervedmiljømålsloven. For anden planperiode (2016-21) og frem vil bindende miljømålog krav fastsættes i bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer, jf.herved lov om vandplanlægning. Der kan fastsættes konkrete indsatser, somkommunerne har pligt til at gennemføre efter vandløbslovens bestemmelser.Vandplanerne for første planperiode og vandområdeplaner for senereplanperioder vil alene fastlægge indsatser for en mindre del af Danmarks ca.70.000 km åbne vandløb, mens vandløbsloven omfatter stort set alle vandløb.Vandløbslovens regler gælder således også for vandløb, der ikke vil blive fastsatindsats for i vandplanlægningen. Lovens regler om kommunernes adgang til attræffe afgørelse om fx nyt vandløbsregulativ eller gennemførelse af etvandløbsrestaureringsprojekt gælder uanset, om der foreligger vandplaner hhv.vandområdeplaner.Efter vandløbsloven skal vandløb vedligeholdes, så den fysiske skikkelse ellervandføringsevnen ikke ændres. Reglen gælder for både offentlige og private

vandløb. Vedligeholdelse af åbne vandløb består i grødeskæring, opgravning afslam og lignede aflejret materiale og evt. afretning af skråning og kanter.Langt størstedelen af vandløbene er klassificeret som private vandløb, hvisvedligeholdelse påhviler de private bredejere. Der er ikke i loven krav om, at derskal udarbejdes regulativ eller lignende, der fasætter regler om omfang mv. afvedligeholdelse af private vandløb. Det er derfor som udgangspunkt den enkeltebredejer, evt. i samarbejde med andre bredejere, som har arealer langs vandløbet,der afgør, hvornår og hvordan private vandløb skal vedligeholdes. I tilfælde afmangelfuld vedligeholdelse, som fx påfører naboer ulemper, kan kommunenmeddele påbud om udførelse af vedligeholdelsesarbejde.Vedligeholdelse af offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden, dvs.kommunen. Kommunen skal udarbejde et vandløbsregulativ for hvert offentligtvandløb. Regulativet er det retlige grundlag for forvaltning og administration afvandløbet. Det skal bl.a. indeholde bestemmelser om vandløbets fysiske skikkelseeller vandføringsevne og dets vedligeholdelse.Kommunen er forpligtet til at sikre den skikkelse eller vandføringsevne, der erfastlagt i regulativet for det offentlige vandløb. Det indebærer, at kommunen ikkeer berettiget til uden videre at forøge skikkelsen eller vandføringsevnen, altså atgøre vandløbet større. Et sådant indgreb er en regulering, der kun kangennemføres, hvis der træffes afgørelse herom efter reglerne ivandløbslovgivningen, herunder bekendtgørelsen om vandløbsregulering og -restaurering, og evt. tillige naturbeskyttelsesloven. Kommunen er på den andenside heller ikke berettiget til uden videre at foretage mindre vedligeholdelse endfastlagt i regulativet, hvorved vandløbet efterhånden gøres mindre, menkommunen kan træffe afgørelse herom ved ændring af regulativet. Mindrevedligeholdelse uden ændring af regulativet kan medføre, at kommunen blivererstatningsansvarlig over for lodsejere, der lider fx afgrødetab som følge afforringede afvandingsmuligheder.Hvis kommunen ønsker at gennemføre fx flere grødeskæringer i et offentligtvandløb end fastlagt i regulativet, skal regulativet ændres efter de regler, der erfastsat i bekendtgørelsen om regulativer for offentlige vandløb, bl.a. at forslag tilændret regulativ skal i offentlig høring i 8 uger. I den periode kan offentligheden,dvs. borgere, foreninger m.fl., komme med forslag og indsigelser, som kommunenskal vurdere, før regulativændringen vedtages endeligt. Det ændrede regulativ skali overensstemmelse med lovens dobbelte formål være udtryk for konkret afvejningmellem vandafledningsinteresser og natur- og miljømæssige interesser.Hvis der i den kommende vandplanlægning bliver fastlagt en indsats for et konkretvandløb, som ikke er i overensstemmelse med regulativet, skal kommunen ændreregulativet for at leve op til kravene i vandplanlægningen. Det skal ske efter deregler, der er nævnt ovenfor. Ved en ændring af regulativet skal det desuden påses,at det ændrede regulativ ikke hindrer opfyldelse af de miljømål, der er fastsat iregionplanerne, som senere erstattes af vandplanerne.Det er Statsforvaltningen, der som kommunal tilsynsmyndighed efter denkommunale styrelseslov påser, at kommunerne overholder den lovgivning ogandre regler, som de administrerer. Det er ligeledes Statsforvaltningen, der afgør,om manglende overholdelse skal have konsekvenser og i givet fald hvilke.

NOTAT

Bilag til miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 266 (alm. del) fra

Folketingets Miljøudvalg

Vedligeholdelse af vandløb