Spørgsmål nr. 260 (alm. del)

Vil ministeren redegøre for, om vindmøller er mere eller mindre restriktivtreguleret end industrivirksomheder – herunder i reglerne om lavfrekvenstøj?

Svar

Jeg har bedt om Miljøstyrelsens bidrag til besvarelse af spørgsmålet, ogMiljøstyrelsen har oplyst følgende:”Der er tale om to forskellige reguleringsformer.Vindmøller reguleres efter en bekendtgørelse, der fastsætter bindende regler ogstøjgrænser, der ikke kan fraviges. På dette punkt er reglerne for vindmøllerstrammere end for virksomheder, hvor der ikke er bindende, men vejledendegrænseværdier. Ud fra de vejledende grænser sætter kommunen en konkretgrænseværdi i den enkelte situation - efter en konkret vurdering. Kommunen kansåledes fastsætte støjgrænser, der er lempeligere end de vejledende støjgrænser.Mange virksomheder er ikke miljøgodkendelsespligtige, og for dem gælder derikke nogen støjgrænser, før tilsynsmyndigheden i givet fald i forbindelse med enkonkret sag har truffet en afgørelse.Grænserne for den almindelige støj fra vindmøller ligger midt imellem devejledende grænseværdier for virksomheder om aftenen og om natten. Om dagener grænserne for virksomheder betydeligt højere end for vindmøller. Om natten erde vejledende grænseværdier for virksomheder derimod en smule lavere.En anden forskel er, at grænserne for vindmøllestøj gælder for den samlede støj fraalle vindmøller i området på én gang, mens grænserne for støjen fra envirksomhed kun omfatter støjen fra netop den virksomhed.Hos en nabo til to virksomheder, der hver især giver anledning til f. eks. 40 dB vednaboen, vil den samlede støj fra virksomhederne ved denne nabo være 43 dB. Enstøjgrænse på 40 dB for hver af de to virksomheder vil i denne situation ikke væreoverskredet.

Den gældende støjgrænse for lavfrekvent støj fra vindmøller på 20 dB svarer tilden anbefalede grænseværdi for lavfrekvent støj fra virksomheder i aften- ognatperioden. Denne grænseværdi er således mere restriktiv end den anbefaledegrænseværdi for lavfrekvent støj fra virksomheder om dagen, der for beboelsesrumer 25 dB.Til forskel fra anvisningerne for lavfrekvent støj fra virksomheder, indgår der enubestemthed på 2 dB, når lavfrekvent støj fra vindmøller skal kontrolleres, såledesat der først er grundlag for at gribe ind, såfremt støjgrænsen er overskredet medmere end 2 dB. Dette element er i sig selv mere restriktivt for virksomheder endfor vindmøller, men de anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj fravirksomheder er ikke bindende, og tilsynsmyndigheden kan i konkrete afgørelserfastsætte støjgrænser, der afviger fra de anbefalede støjgrænser. Dertil kommer, atder i mange områder er baggrundsstøj, der medfører indendørs niveauer aflavfrekvent støj, der er væsentligt højere end 20 dB, hvilket i praksis gør detvanskeligt for en tilsynsmyndighed at håndhæve en støjgrænse på 20 dB for envirksomhed.Bortset fra lavfrekvent støj fra virksomheder, er det et almindeligt princip iregulering af støj – uanset støjkilde -, at der ikke er grundlag for at gribe ind medmindre der konstateres en overskridelse af støjgrænsen, der er større endubestemtheden. For almindelig støj fra virksomheder vurderes ubestemtheden ihvert konkret tilfælde, og den vil ofte være 3-5 dB. For vindmøller erubestemtheden fastlagt til 2 dB, hvilket er mere restriktivt end for virksomheder.Støjgrænserne for vindmøller og virksomheder bør ikke sammenlignes ved alene atse på talværdierne, men skal ses i sammenhæng med de mekanismer, der i øvrigtindgår i de respektive reguleringer, herunder at regulering af vindmøller erbindende og tager højde for den samlede støj fra alle vindmøller i et område ogvurderes derfor samlet set at være mere restriktive.”Jeg henholder mig til Miljøstyrelsens svar.