Spørgsmål nr. 175 (alm. del)

Ministeren bedes forklare, hvorfor Danmark ikke har vurderet vandløbeneshydromorfologi, som det kræves iht. vandrammedirektivet? Ministeren bedesligeledes redegøre for, hvor stort omfanget af egentlig genslyngning afvandløbene vil blive. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvem der skal betalefor den yderligere indsats ved forbedring af de hydromorfologiske forhold. Er detstatens opgave, eller vil man pålægge lodseejerne den ekstra byrde, herunderdårligere udbytter og dårligere arrondering af markerne (jf. ”Ministerium iklemme”, bragt i Weekendavisen den 17. januar 2014, side 5, hvoraf det fremgår, atder i følge vandrammedirektivet ikke kun stilles krav til vandløbets biologi, menogså til hydromorfologien (vandløbets udseende). Det vurderes, at opfyldelse afdisse krav - hvor mange km vandløb skal have ændret deres forløb gennemlandskabet - slet ikke kan opnås med de foreslåede virkemidler, og at indsatsen vilkomme til at koste mange mia. kr.)?

Svar

Efter vandrammedirektivet er miljømålet bl.a., at overfladevand, herundervandløb, senest ved udgangen af 2015 skal have opnået mindst god økologisktilstand. Danmark har i første planperiode anvendt DVFI (DanskVandløbsfaunaindeks) til at klassificere et vandløbs økologiske tilstand somværende enten høj, god, moderat, ringe eller dårlig.Naturstyrelsen har i øvrigt oplyst, at ”styrelsen inddrager hydromorfologiskeelementer gennem anvendelse af DVFI, idet DVFI udtrykker et integreret billede aftilstanden i vandløbene, hvori de fysiske forhold også indgår. Tilstanden målt vedDVFI er således afhængig af de hydromorfologiske forhold. Dertil kommer, atDansk Fysisk Indeks, der blandt andet kvantificerer hydromorfologiske forholdsom fysik og strømhastighed i vandløbene, indgår som støtteparameter itilstandsvurderingen af vandløb.”Særligt i forhold til klassifikation af høj økologisk tilstand oplyser Naturstyrelsen,at styrelsen i øjeblikket er i dialog med forskningsinstitutionerne om den konkreteimplementering heraf.