Spørgsmål nr. 154 (alm. del)

Ministeren bedes redegøre for, hvor udbredt forekomsten af de stoffer, der erundersøgt i forskningsstudiet offentliggjort i The Lancet og omtalt i DagbladetInformation lørdag d. 15. februar, er i Danmark og i danske produkter (jf. ”Forskere:industriens kemi gambler med børns hjerner”, Information d. 15. februar2014 side4).

Svar

Jeg vil gerne starte med understrege, at jeg naturligvis finder det bekymrende, nårforskere kommer med nye resultater, der viser, at kemiske stoffer kan påvirkefosterets udvikling og medføre skader på hjernen hos børn. Samtidig synes jeg, atdet er værd at bemærke, at flere af undersøgelsens resultater bygger på enudsættelse for stofferne, som er set i lande udenfor Danmarks grænser, fx Kina,Bangladesh og USA.I Danmark er de 12 omtalte stoffer gamle kendinge, der enten er helt forbudte ellerunderlagt anden form for regulering, der begrænser menneskers udsættelse fordem.Fremadrettet handler det om, at vi skal blive bedre til at finde og vurderestoffer, som kan påvirke hjernens udvikling. Derfor arbejder vi hårdt i EU for at fåvedtaget, at flere stoffer skal testes for virkninger på hjernen.Ideelt set fjernede vi udsættelsen for de 12 omtalte stoffer helt. Men blandt andetpå grund af deresstruktur og naturlige forekomst er det ikke muligt.Den 26.februar oversendte jeg på grund af undersøgelsen et kort notat til MIU, hvori derredegøres for den nuværende regulering, anvendelse og igangværende initiativerom de 12 stoffer.Forekomsten af de 12 stoffer i Danmark og i danske produkter er for de fleste stoffermeget begrænset, men enkelte og forlængst forbudte stoffer, som PCB og DDT,kandog stadig findes i miljøet,f.eks. i gamle byggematerialer eller som sporforureninger iandre produkter. Det skyldes, at de tidligere har været særdeles udbredte og har enstruktur, der gør, at de ikke nedbrydes,og samtidig kan de transporteres over langeafstande med luft og vand.Det gælder også for PBDE’erne(bromeredeflammehæmmere), ligesom bly og kviksølv som grundstoffer heller ikke kannedbrydes.Stofferne arsen, fluor og manganomtales fortrinsvis, fordi de har giveteffekterefterindtag af forurenet drikkevand i u-lande. De findes dog også naturligt i

det danske grundvand, så for at begrænse vores udsættelse for disse stoffer er der iDanmark fastsat drikkevandskrav, som skal overholdes af vandforsyningerne.Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at lave en oversigt over forekomsten af de 12 stoffer iDanmark. Denne følger nedenfor:Bly:Import og salg af produkter indeholdende bly er i vid udstrækning forbudt i Danmark.Den største tilbageværende anvendelse af bly i Danmark er i bilbatterier, hvor der ikkefindes alternativer, og hvor der findes en pantordning, således at brugte batterierindsamles. Det formodes, at de næststørste anvendelser i dag er i skibskøle ogerhvervsfiskeredskaber. Derudover kan bly forefindes i små mængder som dele afmetallegeringer i en række produkter på det danske marked. Det er fortsat tilladt atbruge bly til helt særlige formål, herunder bl.a. i superledere, elevatorkabler, brilleglas,glas til røntgen afskærmning, særlige elektroniske komponenter og loddemateriale ogtil restaurering af historiske genstande.Befolkningens største indtag af bly stammer dog fra føde- og drikkevarer.I Danmarkligger koncentrationen af bly i drikkevand generelt lavt (<1 �g/l ).Kvalitetskravet forindholdet af bly i drikkevand er 10 �g/l ved forbrugers taphane. Kravet er fastsat ioverensstemmelse med kravene i EU’s drikkevandsdirektiv, som skal sikreforbrugernes sundhed.Kviksølv – methylkviksølvDer er kun få produkttyper tilbage på det danske marked, som indeholder kviksølv.Det drejer sig om sparepærer og lysstofrør, hvori mængden af kviksølv er begrænsetmed en grænseværdi, kviksølvholdigt amalgam til tandfyldninger i særlige tilfældesamt i enkelte måleinstrumenter til professionel brug. Ligeledes kan kviksølvforekomme i knapcellebatterier, men denne anvendelse forbydes med udgangen af2015. Kviksølv og især methylkviksølv kan dog stadig findes i miljøet som forureningfra tidligere anvendelser i produkter eller industrielle processer, ligesom det kantransporteres over lange afstande via luft og vand, således at forureningen kan tilføresdet danske miljø fra andre landes udledninger blandt andet fra kulkraftværker.PCB (polychlorerede biphenyler)PCB har været forbudt at anvende i Danmark siden 1977, og siden 2004 har der væretet globalt forbud mod anvendelsen under Stockholmkonventionen. Da stoffet er enpersistent organisk miljøgift kan PCB dog stadig forekomme i Danmark somrestforureninger som følge af tidligere tiders anvendelse, eksempelvis ibygningsmaterialer og elektriske installationer.I forbindelse med regeringens PCB handlingsplan fra 2011 blev ”Kortlægning af PCBimaterialer og indeluft” offentliggjort i december 2013. Kortlægningens resultater vilindgå i regeringens tværministerielle arbejdsgruppes fremtidige arbejde med PCB.ToluenToluen anvendes som organisk opløsningsmiddel i en lang række produkter og ermestudbredt i maling, printerfarver, lime og køle- og smøremiddel. Ifølge produktregistretblev der i 2011 i Danmark registreret ca. 3350 tons toluen til erhvervsmæssig brugfordelt på 2282 forskellige produkter. Der er ikke krav om registrering af produkter tilprivate, men anvendelsen i forbrugerprodukter er reguleret, så der ikke må væremere end 0,1 % i lime, klæbemidler og spraymaling, mens det er forbudt i kosmetiskeprodukter med en undtagelse for brug i negleprodukter i en koncentration op til 25%.Ethanol (alkohol)Ethanol anvendes som organisk opløsningsmiddeli store mængder i bl.a. benzin,malinger og lime, i lægemidler, nydelsesmidler, laboratoriekemikalier,rengøringsmidler m. fl. til både private og erhvervsmæssigt. I produktregistret blevder i 2011 registreret ca. 119.000 tons til erhvervsmæssig anvendelse fordelt på 2500produkter. Der er ikke krav om registrering af produkter til private. Befolkningensstørste udsættelse for ethanol/alkohol stammer dog fra indtag af øl, vin og spiritus.2

Polybromerede diphenylethere (PBDE’er)Polybromerede diphenylethere (PBDE’er) omfatter en række forskellige stoffer (alletilhørende gruppen af bromerede flammehæmmere). PentaBDE, octaBDE og decaDBEer de stoffer i gruppen af PBDE’er, der tidligere blev anvendt i størst omfang. I 1999blev der udarbejdet en omfattende kortlægning over brugen afallebromeredeflammehæmmere i Danmark. Den viste, at mere end 70% blev anvendt i elektrisk ogelektronisk udstyr.Alle PBDE’er har siden 2006 været omfattet af RoHS bekendtgørelsen, som fastsætteret maksimalt indhold på 0,1% i elektroniske og elektriske produkter i Danmark og EU.Derudover har anvendelsen af pentaBDE og octaBDE været forbudt i alle produkttyperi EU siden august 2004 med en grænseværdi på 0,1% og globalt underStockholmkonventionen siden 2010.Der kan dog stadig forekomme PBDE’er i produkter, enten i gamle produkter som blevmarkedsført, før forbuddet trådte i kraft, i lavere koncentrationer i genanvendteartikler eller som restforureninger fra tidligere brug, da stofferne er persistente og kantransporteres over lange afstande.DDTDer er ingen anvendelse af DDT i Danmark eller EU. DDT er som en persistentorganisk miljøgift forbudt under Stockholmkonventionen, men siden detundtagelsesvist under konventionen stadig er tilladt at anvende DDT til fxmalariabekæmpelse under særlige forhold, kan der på grund af stoffets persistens ogmulige transport over lange afstande, stadig være en minimal udsættelse for stoffet viafødevarer og miljøet. I den danske overvågning af pesticidrester i fødevarer er DDT etaf de pesticider, der blev fundet færrest gange i perioden 2004-11, hvilket stemmeroverens det globale forbud mod DDT.ChlorpyriphosDer findes ingen sprøjtemidler godkendt i Danmark indeholdende chlorpyrifos. Resteraf pesticider i fødevarer bliver overvåget, og i det danske overvågningsprogram bliverchlorpyrifos fundet i 5% af frugt- og grønt-prøverne men under grænseværdien. Densamlede udsættelse for chlorpyrifos via fødevareindtag udgør ikke en uacceptabelrisiko, heller ikke hvis man tager højde for neurotoksiske effekter.Biocid anvendelsen af chlorpyrifos er udfaset i hele EU. Det kan ikke udelukkes, at derkan være en eksponering via importerede artikler, som er behandlet med biocid-produkter indeholdende chlorpyrifos. Fra september 2016 vil udfasningen afchlorpyrifos i EU også omfatte importerede artikler.Tetrachlorethylen / tetrachlorethen (drikkevand)Tetrachlorethylen anvendes i dag i tekstil- og renserivirksomheder som rensemiddel,og i andre industrier som opløsningsmiddel og som mellemprodukt ved fremstilling afandre chlorerede stoffer. Anvendelsen i renseribranchen er reguleret i den såkaldterenseribekendtgørelse, hvor der stilles krav til brugen og indeslutningsgraden irenserier. I produktregistret blev der i 2011 registreret 58 tons fordelt på 19 produktertil erhvervsmæssig anvendelse i vaske- og rengøringsmidler. Der er ikke krav omregistrering af produkter til private. Tetrachlorethylen er det også ”reguleret” viamiljøafgiften for visse klorerede opløsningsmidler, som dækker tetrachloretylen,trichloretylen og dichlormetan. Provenuet faldt hurtigt efter afgiftens indførelse, ogafgiften giver nu stort set ikke noget provenu, hvilket indikerer, at forbruget er fornedadgående.Gamle forurenede grunde fra renservirksomheder kan true grundvandet lokalt.Regionerne prioriterer oprydning af bl.a. forurenede renserigrunde. Kvalitetskravet forindhold af tetrachlorethylen i drikkevandet i Danmark er 1 �g/l og summen af flygtigeorganiske chlorforbindelser må ikke overstige 3 �g/l. Kravet er en skærpelse i forholdtil EU’s drikkevandsdirektiv, hvor kvalitetskravet for summen af tetrachlorethylen ogtrichlorethylen er på 10 �g/l.Arsen (drikkevand)3

Arsen er naturligt forekommende i grundvand i koncentrationer, som afhænger af degeologiske forhold i undergrunden. Drikkevandsforsyningen er i Danmark baseret pågrundvand, og der er fastsat kvalitetskrav til drikkevandet, som vandforsyningerneskal overholde. Kvalitetskravet for arsen i Danmark er blevet revurderet i 2012 og erfastholdt på 5 �g/l for vandforsyningerne. EU's Drikkevandsdirektiv tillader dobbelt såmeget (10 �g/l).Arsenforbindelser anvendes pt. i en mængde på 1.000 – 10.000 tons per år i EU, isærsom mellemprodukt, der anvendes til fremstilling af andre kemisk produkter i denkemiske industri.Mangan (drikkevand)Mangan er naturligt forekommende i grundvand i koncentrationer, som afhænger afde geologiske forhold i undergrunden. Kvalitetskravet for mangan i drikkevand iDanmark er 50 �g/l, hvilket svarer til kravet fastsat i EU's drikkevandsdirektiv.Mangan anvendes i EU i en mængde på mere end 1 mio. tons per år. Størstedelenanvendes til produktion af rustfrit stål, hvorfra der ikke sker en væsentlig frigivelse.Dermed kan det forventes, at særligt produkter af rustfrit stål på det danske markedindeholder mangan. Mangan anvendes også som mikro næringsstof i gødning, hvilketvil kunne give anledning til spredning i miljøet.Fluorid (drikkevand)Fluorid er naturligt forekommende i grundvand i koncentrationer, som afhænger af degeologiske forhold i undergrunden. Kvalitetskravet for fluorid i drikkevand i Danmarker 1,5 mg/l, hvilket svarer til kravet fastsat i EU's drikkevandsdirektiv.Fluor-forbindelser anvendes i EU i store mængder (mere end 100.000 tons om året)som industrielle mellemprodukter, bl.a. til produktion af perfluorerede stoffer, og tilen lang række anvendelser inkl. gødning. Desuden anvendes fluor i tandpasta ogmundskyl (til beskyttelse mod caries) Der er fastsat grænseværdier for indholdet på0,15% i disseprodukter, som i øvrigt er beregnet til at skulle spyttes ud efter brug.