Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets MiljøudvalgetChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-401-01108den 14. marts 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. februar 2013 stillet følgende spørgsmålnr. 131 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraudvalget.Spørgsmål nr. 131 (alm. del)
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Landbrugsrådgivning Syd omproblemerne med at have kvæg gående i våde enge, jf. MIU alm. del – bilag 138 og159 – herunder link til film – https://vimeo.com/81586921?Svar
Udgangspunktet i vandrammedirektivet er, at alle vandområder skal opnå godtilstand. Såfremt det i vandplanerne besluttes, at en indsats skal gennemføres, skalkommunen forinden afklare, om den konkrete indsats vil få betydelig negativindvirkning på blandt andet dræningen og dermed vandmætningen aflandbrugsjorden. Hvis dette er tilfældet, gennemføres indsatsen ikke i denpåtænkte form. Det er således ikke korrekt, at vandplanerne i forholdsmæssigtomfang vil forsumpe den danske landbrugsjord, ligesom det bestemt ikke erhensigten med vandplanerne, at landbrugskvæg skal blive syge af indsatserne.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at den tidligere regering i forbindelse medforberedelsen af de danske vandplaner har foretaget økonomiskekonsekvensvurderinger af virkemidlerne i vandplanerne. Disse er foregået i regi afbl.a. virkemiddeludvalgene I og II og Grøn Vækst i tværministerielle udvalg. Deøkonomiske konsekvenser fremgår af vandplanernes indsatsprogram, som netophar været i en fornyet offentlig høring i seks måneder.Det skal yderligere nævnes, at der med lov om vandplanlægning, der blev vedtagetenstemmigt af Folketinget den 20. december 2013, er etableret et nyt og meredirektivnært koncept for de kommende planperioder med fokus på øgetinteressentinddragelse. Således kan der lokalt nedsættes vandråd med deltagelseaf organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forhold tilvandplanlægning. Som noget nyt skal kommunerne for anden planperiodeudarbejde forslag til indsatsprogrammet på vandløbsområdet, hvilket skal skeunder inddragelse af disse vandråd. Vandrådene vil således kunne bidrage medviden om de lokale forhold i vandplanlægningen.Kirsten Brosbøl/Thomas Bruun Jessen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk