Folketingets Miljøudvalg har i brev af 28. januar 2014 stillet følgende spørgsmålnr. 129 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraHans Christian Schmidt (V).

Spørgsmål nr. 129 (alm. del)

Er ministeren enig i, at det er muligt at øge gødskning i Danmark væsentligt, udenat det har en konsekvens for kvælstofbalancen på markerne, idet den danskeproduktion i hkg per ha, og det danske udbytte i form af indholdet af protein if.eks. hvede, er væsentligt lavere i Danmark end i områder, hvor der gødskesoptimalt (f.eks. Tyskland)? Ifølge det oplyste er udbyttet i Tyskland 90,1 hkg/hamod 78,6 i Danmark, og proteinindholdet 12 % mod 9 % i Danmark. Samtidigtbindes betydeligt mere kvælstof i kerne og halm, bl.a. fordi udbyttet er større.

Svar

Jeg er ikke enig i, at det generelt er muligt at øge gødskningen væsentligt, uden atdet har konsekvenser for kvælstofbalancen og dermed for miljøet. Såfremtgødskningen med kvælstof øges i Danmark, vil udbyttet og proteinprocentenkunne forøges. Men det er samtidig også sådan, at hvis gødskningen øges, vilkvælstofoverskuddet og udvaskningen også øges. Lokalt vil en øget udvaskningafhænge af, hvilket kvælstofindhold der er i jorden, hvilket er betinget af dentilførte mængde kvælstof fra gødskning. Jeg har også forelagt spørgsmålet forMiljøstyrelsen, som har oplyst følgende:”Forholdet mellem gødskning og udbytte er analyseret i ”Oversigt overLandsforsøgene 2013” fra Videncentret for Landbrug. På baggrund afgødningsforsøgene fra 2008 til 2012 med kvælstoftilførsel til vinterhvede medforfrugt korn, er sammenhængen mellem gødningsmængden ogkvælstofoverskuddet analyseret. Det konkluderes, at hvis kvælstofmængden øgesfra 150 kg N/ha til 250 kg N/ha, stiger overskuddet (kvælstofbalancen) af kvælstofmed op til 50 kg N/ha. Det er derfor alt andet lige ikke muligt i Danmark genereltat øge gødskningen, uden at det også vil forøge kvælstofoverskuddet.”Som opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionen arbejdes der aktivt for enmere målrettet miljøregulering af landbruget således, at indsatsen sker dér, hvorvirkningen og omkostningseffektiviteten er størst. En ny regulering vil samletskulle give erhvervsøkonomiske gevinster, være baseret på et solidt fagligtgrundlag og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse. Der arbejdes blandtandet på en mere målrettet regulering af landbrugets arealanvendelse, hvor der istørre grad end i dag skal tages højde for jordens evne til at tilbageholde kvælstofsamt de forskellige vandområders sårbarhed. Det vil medføre, atgødningsmængden kan variere alt efter de naturgivne forhold. Det er dog endnufor tidligt at kunne angive, hvordan en eventuel ny regulering mere præcist kanudformes.Kirsten Brosbøl/Claus TorpMiljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk