Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. 2014-970Den 3. marts 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 27. januar 2014 stillet følgende spørgsmålnr. 117 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraHenrik Høgh (V).
Spørgsmål nr. 117 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for processen ved fastlæggelsen af det danskeforhandlingsmandat i forbindelse med revisionen af Göteborgprotokollen,herunder:- ud fra hvilket mandat er forhandlingen foregået?- hvordan og hvornår er de erhvervsøkonomiske konsekvenser af kravene tilammoniakemission anskueliggjort under processen?- er Folketinget blevet inddraget i forberedelserne til forhandlingen (inkl.vurdering af mulige konsekvenser) og i givet fald hvornår og hvordan?- er erhvervet blevet hørt i forbindelse med vurdering af de økonomiskekonsekvenser af ammoniak-kravene?Svar
De internationale politiske forhandlinger af Gøteborg-protokollens revisionstartede i efteråret 2011 med henblik på en færdiggørelse i maj 2012, efter enlængere periode med tekniske gennemgange og analyser.EU-Kommissionen, som forhandlede på EU’s vegne, gjorde dette på basis at etforhandlingsmandat fra miljøministerrådet fra 2010. Ifølge dette kunneKommissionen forhandle reduktionsforpligtelser for EU og medlemsstaterneindenfor rammerne af eksisterende lovgivninger og beslutninger. Detteforhandlingsmandat var i med høring af miljøspecialudvalget.Forhandlingsmandatet fra 2010 beroede på Rådets beslutninger om EU'stemastrategi om luftforurening, som udsprang af EU's 6. miljøhandlingsprogram.Folketingets Europaudvalg blev orienteret af miljøministeren om temastrategienforud for den politiske drøftelse på miljørådsmødet i december 2005 og igen forudfor vedtagelsen af rådskonklusionerne herom på miljørådsmødet i marts 2006.Regeringens stillingstagen baserede sig på en opdateret fremskrivning afemissionerne for 2020, som i efteråret 2011 blev udført af Aarhus Universitet/DCE(tidligere Danmarks Miljøundersøgelser) for Miljøstyrelsen.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
Fremskrivningen for 2020 var baseret på gældende regulering og politiske aftalerog blev suppleret med en nærmere analyse i januar 2012 af usikkerhederne ifremskrivningen, som også blev foretaget af DCE.På den baggrund vurderede Regeringen, at Danmark kunne overholde dekommende krav til udledninger uden yderligere tiltag. På den baggrund villeforslaget umiddelbart hverken få statsfinansielle, erhvervsøkonomiske ellersamfundsøkonomiske konsekvenser.DCE’s fremskrivning baserede sig – for så vidt angår landbrugets forudsætningerog emissioner – på input og dialog med både Videncentret for Landbrug,Videncenter for Svineproduktion og Copenhagen Fur.Folketinget blev den 25. april 2012 orienteret om den forestående afslutning afforhandlingerne om revision af Gøteborg-protokollen samt om regeringensholdning hertil, jf. normal praksis for internationale forhandlinger.4. maj 2012 blev der i Geneve opnået enighed om den reviderede Gøteborg-protokol.25. maj 2012 blev Folketinget orienteret om resultatet af forhandlingerne og deendelige reduktionsmål for Danmark, heriblandt de 24 % for ammoniak.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
2