Spørgsmål nr. 110:

”Hvad kan ministeren oplyse om den norske rigsrevisions analyse af akvakultur i Norge, og kannogle af anbefalingerne med fordel anvendes i en dansk kontekst?”

Svar:

Spørgsmålet er stillet til miljøministeren og mig i fællesskab, og jeg har aftalt med miljøministeren,at jeg besvarer spørgsmålet på vegne af os begge.Den norske rigsrevision (DNR) offentliggjorde den 6. marts 2012 ”Riksrevisjonensundersøkelseavhavbruksforvaltningen”,dokument 3:9 (2011-2012). Med udgangspunkt i den kraftige vækst inorsk havbrugsproduktion de seneste 20 år var formålet med undersøgelsen dels at vurdere ihvilken grad udviklingen og status i havbrugserhvervet var i tråd med det nationale norske målom, at havbrugserhvervet skulle være bæredygtigt og tilpasset miljøet, dels at vurdere myndighe-dernes anvendelse af forskellige virkemidler og foranstaltninger og om opfølgningen herpå.DNR behandlede i sin undersøgelse syv emner: Udslip af opdrætsfisk, fiskesundhed og –velfærd,forurening og udslip, arealanvendelse, foder til opdrætsfisk, opfølgning, produktion og behandlingaf ansøgninger.Samlet vurderede DNR, at de miljømæssige udfordringer i havbrugserhvervet var blevet såomfattende, at erhvervet ikke kunne siges at have en tilstrækkelig miljøtilpasset vækst, somforudsat, og at udfordringerne var af et omfang, som ville kræve væsentlige ændringer i havbrugs-forvaltningen og måde, som erhvervet blev reguleret på. DNR stillede derfor spørgsmål ved, omcentrale virkemidler og foranstaltninger i tilstrækkelig grad varetog de overordnede miljømål.DNR anbefalede, at forvaltningen iværksatte tiltag, der sikrede en mere samlet regulering af flereanlæg i et større område, at der blev udarbejdet og etableret indikatorer og grænseværdier foracceptable niveauer for tab og udslip, sygdomme, lakselus og genetisk forurening, og at man fikklarlagt de miljømæssige konsekvenser af brugen af kemiske midler mod lakselus. Samtidigpåpegede DNR, at der var forskellige opfattelser af problemet med udslip af fisk. Endviderepåpegede DNR, at der var vigtigt at fortsætte arbejdet med at sikre, at fiskeriet efter vildtlevendemarine ressourcer, som indgik i produktionen af fiskemel- og olie til fiskefoder, skete på etbæredygtigt grundlag. Mere specifikt om forvaltningen bemærkede DNR, at der var behov for et

bedre system til at verificere totalmængderne af producerede fisk, da erhvervet blev reguleretgennem et system med maksimalt tilladte mængder foder.I en dansk kontekst har jeg følgende bemærkninger:Den overordnede planlægning og forvaltningen af akvakultur i Danmark sker i et tæt samarbejdemellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet, og begge ministerier arbejder lige nu på et fællesudkast til en ny strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark i perioden 2014-2020. På havbrugsområdet er der som led heri nedsat en tværministeriel embedsmandsgruppe,som arbejder med zoneplanlægning for havbrug. Det er et arbejde, der på længere sigt skal indgå iarbejdet med maritim fysisk planlægning.Ministerierne har desuden nedsat en embedsmandsgruppe, som for at sikre størst mulig ensartet-hed i forvaltningen koordinerer sagsbehandlingen af de konkrete ansøgninger om miljøgodkendelseog tilladelser til etablering og drift af nye havbrug, herunder også vurderer ansøgningerne i forholdtil eksisterende anlæg og andre interesser på havet. DNRs kommentar i relation til behovet for etbedre system til at verificere totalmængderne af producerede fisk synes ikke relevant i en danskkontekst, da den danske forvaltning af havbrug ikke er baseret på et sådan system.Udslip af opdrætsfisk er et særligt problem i Norge, da man i havbrug opdrætter samme lakseart,atlanterhavslaks,som også findes frit i naturen. Dermed er der stor risiko for, at de opdrættedelaks parrer sig med de vilde laks, og at der dermed sker en genetisk forurening af den vildebestand. I Danmark opdrættes derregnbueørrederi havbrugene, mens de vildt levende ørreder erhavørreder.De forskellige arter kan ikke parre sig og yngle, og der er således ikke risiko forgenetisk forurening. I Norge har man desuden store problemer med parasittenlakselus,der pågrund af den store intensive havbrugsproduktion spredes til de vildtlevende laks. Lakselus er ikkeet problem i Danmark, idet en lang række parametre ikke er til stede for en opblomstring afparasitten i danske farvande.Både erhvervet og de danske myndigheder er meget opmærksom på risikoen for sygdomsspred-ning til og faunaforurening af de vilde bestande fra havbrugene, og det vurderes til stadighed,hvordan man kan håndtere disse risici bedst muligt. Risiko for sygdomsspredning indgår desudensom en parameter i behandlingen af de konkrete ansøgninger om miljøgodkendelse og i arbejdetmed zoneplanlægning for havbrug.For så vidt angår fiskeri efter vildtlevende marine ressourcer til produktionen af fiskemel- og oliekan jeg oplyse, at dette fiskeri i dag sker på et bæredygtigt grundlag i overensstemmelse med EU'sfælles fiskeripolitik, herunder at fastsættelsen af de årligt tilladte totale fangstmængder (TAC) skermed udgangspunkt i den biologiske rådgivning fra det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 110 (MIU alm. del) stilletden 24.

januar 2014.

Spørgsmål nr. 110:

Svar: