Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1337264_0001.png
1337264_0002.png
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. 001-1061020. februar 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 24.januar 2014 stillet følgende spørgsmål nr.[109] (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraFolketingets Miljøudvalget.

Spørgsmål nr. 109 (alm. del)

Vil ministeren oplyse, hvad de norske erfaringer er i forhold til udledning afnæringsstoffer og udslip af fisk, og hvordan er grænserne herfor i Norgesammenlignet med Danmark?

Svar

Havbrugsproduktionen i Norge og Danmark er på flere punkter ikkesammenlignelig. Det skyldes primært, at der i Norge opdrættes atlanterhavslaks idybe fjorde med stor vandudskiftning, hvorimod vi i Danmark primært opdrætterregnbueørred (stillehavsørred) i lavvandede fjorde og kystområder.Ved godkendelse af etablering af havbrug i Danmark, sker der en konkretvurdering af påvirkningen på miljøet, i forhold til det konkrete anlæg. Ligesom derudarbejdes en VVM redegørelse og en miljøgodkendelse i forbindelse medetablering af havbrug, som tager udgangspunkt i den konkrete ansøgning ogplacering.I Norge anvendes et mere generelt system (MOM – madfiskeanlæg overvågning ogmodellering), der baserer analyser på en række mere faste, generelleforudsætninger. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med hvilke grænser, de norskemyndigheder opererer med, i de konkrete godkendelser i relation tilnæringsstofudledning fra havbrug. Miljøstyrelsen vurderer umiddelbart, at detdanske opdræt udleder mindre næringsstof pr. produceret fisk end Norge, dafoderkonversationsraten er mindre for regnbueørred end laks (regnbueørrederudnytter foderet bedre end laks) samtidigt med, at sæsonen for produktionen erkortere i Danmark end i Norge.I relation til problematikken omkring faunaforurening med undslupne fisk frahavbrug, udgør undslupne atlanterhavslaks fra norske havbrug et stort problem,idet de parrer sig med de vilde bestande af atlanterhavslaks og dermed sker der engenetisk forurening af bestandene. Samtidig smitter opdrætslaksene de vilde laksmed parasitter (lakselus), som har stor negativ effekt. I Danmark sker der ikkedenne genetiske forurening. I danske havbrug opdrættes andre ørreder end dem,der findes naturligt i det marine miljø, og der er derfor tale om forskellige arter afMiljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
ørreder, som ikke kan parre sig. Lakselus er heller ikke et problem, idet en langrække parametre ikke er til stede, for at en sådan opblomstring af parasitter kanske i danske farvande. Der er dog en løbende opmærksomhed på de norske ogandre landes erfaringer, som tages med i arbejdet omkring zoneplanlægning forhavbrug.
Kirsten Brosbøl
/
Lars Hindkjær
2