Spørgsmål nr. 108 (alm. del)

Hvilke forureningsgener er der ved forskellige akvakulturer (havbrug, muslingerog tang), og hvor stor en kilde til forurening er de forskellige typer akvakultur(næringsstoffer, medicin, tungmetaller og evt. udslip af dyr)?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende, hvortiljeg kan henholde mig:Akvakulturproduktionen i danske havbrug består næsten udelukkende af opdrætaf regnbueørred. Regnbueørred er ikke en hjemmehørende art (stillehavsørred),men er blevet opdrættet i Danmark i mere end 100 år.Opdrættet af regnbueørreder i havet foregår i store netbure, hvor fiskene fodres ien periode fra april til november. Produktionen bidrager med belastning aforganisk materiale, kvælstof, fosfor fra fodringen, mediciner i tilfælde afsygdomsudbrud og tungmetaller i varierende omfang alt efter hvilken net type deranvendes. Udledninger af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk materiale (BI5) frasaltvandsbaseret fiskeopdræt blev opgjort i 2012 til henholdsvis ca. 330 tons N, 36ton P og 1.100 ton BI5. Den samlede påvirkning opgøres årligt i MiljøministerietsNovana overvågningsrapport. Se rapporten på Naturstyrelsens hjemmeside:http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Overvaagning_af_vand_og_natur/NOVANArapporter/Muslingeproduktion baserer sig på naturligt forekommende muslingelarver somsætter sig på opdrætsliner. Her filtrerer de vandet for naturligt forekommendealger og optager her indirekte næringsstoffer. Dermed renser muslingerne vandetfor alger, men påvirker samtidig bunden under opdrættet negativt med deresfækalier (afføring).Anlæggene, som har en betydelig størrelse, kan have en betydelig skyggende effektpå bundvegetationen umiddelbart under anlægget.

Tangopdræt/tangdyrkning på liner baserer sig på naturlig hjemmehørendetangarter. Tangplanterne optager næringsstofferne direkte fra vandfasen og harderigennem et næringsstof reducerende potentiale, hvis tangplanten høstes ogfjernes ud af vandmiljøet. Tangopdræt kan dog med sit meget store pladskrav haveen skyggende effekt og dermed en negativ effekt på havbunden under anlægget.Regnbueørreden kan i forbindelse med udslip udgøre en forureningsgene primærti forbindelse med deres store antal. Regnbueørreden kan ikke reproducere sig selvnaturligt i Danmark og har desuden svært ved at overleve i naturen, når deundslipper fra burene. De kan ikke parre sig med danske hjemmehørendeørredarter og der er derfor ikke fare for genetisk forurening. I relation tilsygdomme, vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke er umiddelbare problemerforbundet hermed.Miljøstyrelsen vurderer, at det er usikkert om regnbueørrederne ved deres blottetilstedeværelse kan påvirke hjemmehørende ørredbestande med konkurrence omplads og føde, men der foreligger på nuværende tidspunkt ingen dokumentationherfor.