Ligestillingsudvalget 2013-14
LIU Alm.del
Offentligt
1401664_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato: 24. september 2014
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Under henvisning til Folketingets Ligestillingsudvalgs brev af 1. sep-
tember 2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 33 (LIU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).
Sagsnr. 2014-8042
Spørgsmål nr. 33:
”Vil ministeren som opfølgning på svar på LIU alm. del – spm. 27, oplyse,
hvorvidt ministeren siden den 30. juni 2014 har været i dialog med KL, og
om ministeren i givet fald har drøftet sagen om særregler for mandlige pæ-
dagoger i institutioner med KL? I benægtende fald bedes ministeren oplyse,
hvornår Folketingets Ligestillingsudvalg kan forvente, at ministeren – som
tilkendegivet på samrådet den 2. juni 2014, jf. LIU alm. del – samrådsspm. G
og H - drøfter sagen med KL? Og er ministeren indstillet på ligeledes at drøf-
te sagen om særregler for mandlige pædagoger i institutioner med BUPL?”
Svar:
Jeg har tidligere oplyst udvalget om, at jeg ved førstkommende lejlighed ville
drøfte sagen med KL. Jeg kan nu oplyse, at jeg den 10. november 2014 skal
mødes med KL’s Børne- og Kulturudvalg, hvor jeg blandt andet vil drøfte
problemstillingen med særregler for mandlige pædagoger.
Jeg har allerede i 2013 drøftet problemstillingen med BUPL og indhentede
også bidrag fra BUPL til besvarelsen af tidligere spørgsmål fra Ligestillings-
udvalget om denne problemstilling. Ministeriets ligestillingsafdeling har des-
uden samarbejdet med BUPL om udviklingen af Puljen til fremme af mang-
foldighed og flere mænd i daginstitutioner”, som blev udmøntet i slutningen
af 2013. Jeg vil derfor afvente mødet med KL, inden jeg evt. drøfter sagen
yderligere med BUPL.
Manu Sareen
/ Mette Kaae Hansen