Folketingets Ligestillingsudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 4. juni 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: MSE/RCO
Under henvisning til Folketingets Ligestillingsudvalgs brev af 6. maj
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 25 (LIU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).
Sagsnr. 2014-4263
Spørgsmål nr. 25:
”Vil
ministeren oplyse, for hvad Kompetencecenter Prostitution har fået be-
vilget siden dets oprettelse frem til dags dato opgjort per år, og hvorvidt der
er blevet skåret i bevillingen, og i bekræftende fald begrundelsen derfor”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Kompetencecenter Prostitution blev oprettet 1. juli 2005
under Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte, der i 2007 blev fusi-
oneret med Socialstyrelsen. Midlerne er afsat som led i udmøntningen af
satspuljen for 2005 med følgende profil: 11,7 mio. kr. i 2005, 7,7 mio. kr. i
2006, 10,7 mio. kr. i 2007 og 15,7 mio. kr. årligt fra 2008 og frem (2005-pl).
Bevillingen indgår i Socialstyrelsens driftsbevilling på underkonto §
15.11.30.10. Almindelig virksomhed uden at være særskilt nævnt i anmærk-
ningsteksten. Der er således ikke særskilte bevillingsmæssige bindinger på
midlerne.
Der er ikke skåret i selve bevillingen. Det bemærkes dog, at de faktisk af-
holdte udgifter til Kompetencecenter Prostitution ikke nødvendigvis svarer til
den ovenfor nævnte bevilling, da satspuljeordførerne i maj 2010 tilsluttede
sig, at de politiske bindinger på en række satspuljebevillinger i Socialstyrel-
sen– herunder til Kompetencecenter Prostitution
–
blev ophævet, så der
kunne foretages omprioriteringer mellem områderne. Det overordnede for-
mål med bevillingerne er fastholdt, således at de områder, som satspuljepar-
tierne har afsat midler til, herunder sindslidende, prostitution, incest mv.,
fortsat dækkes.