Folketingets Kulturudvalg har den 6. februar 2014, efter ønske fraTorben Hansen (S),stillet mig følgende spørgsmål, nr.66 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, hvad den samlede udgift vil være ved at oprette en pulje tilbevaring af dansk kulturarv udenfor hovedstaden, hvis puljen skal kunne finansierebevaring af henholdsvis 25, 50 og 75 pct. af de fredede bygninger og kulturminder, somikke er beliggende i hovedstadsområdet?

Svar:

Kulturstyrelsen har oplyst mig følgende om fredede bygninger og fredede fortidsminder:“Ifølge bygningsfredningsloven er ejerne af de fredede bygninger ansvarlige forvedligehold af deres bygninger. Det er dog muligt for ejeren af en fredet bygning at søgedirekte økonomiske tilskud fra Kulturstyrelsen til at dække de eventuelle øgedeudgifter i forbindelse med de bygningsarbejder, der kan være for ejere af frededebygninger i modsætning til andre bygningsejere.Kulturstyrelsen vurderer, at bevaring af de fredede bygninger generelt er sikret via dengældende lovgivning, og at langt over 75 pct. af de fredede bygninger uden forhovedstaden er velbevarede. Langt de fleste ejere varetager kravene ibygningsfredningsloven samvittighedsfuldt. Der er dog et mindre antal bygninger, derer i dårlig stand, og hvor tilskud fra Kulturstyrelsen kun i begrænset omfang kan løseproblemet.Kulturstyrelsen fører ikke nogen opgørelser over det samlede omfang af midler, somejerne anvender til vedligeholdelse og restaurering af fredede bygninger.Kulturstyrelsen henviser i øvrigt til svaret på KUU spørgsmål nr. 64 for engennemgangaflovgivningogtilskud-ogstøttemulighedermv.påbygningsfredningsområdet.

De fredede fortidsminder er sikret gennem museumsloven, og Kulturstyrelsen vurderer,at langt over 75 % af fortidsminderne, både i og uden for hovedstadsområdet, er itilfredsstillende bevaringsstand. Ejerens viden om beliggenheden af fortidsmindet ogborgernes veneration for kulturarven er medvirkende til dette.Staten og kommunernehar forpligtelse til at vedligeholde de fredede fortidsminder, der ligger på henholdsvisstatens og kommunernes ejendomme. Private ejere har derimod ikke denne forpligtelse.I nogle tilfælde må Kulturstyrelsen udstede påbud til ejere, der har foretaget ulovligeindgreb i fortidsminder.Enkelte af fortidsminderne, især middelalderlige ruiner m.v., kræver vedligeholdelse,og der kan være et vist efterslæb. Større restaureringsopgaver løses i nogle tilfælde i etgodt samarbejde med private fonde. Et eksempel er den igangværende restaurering afHammershus.Kulturstyrelsen har ikke en oversigt over, hvad der lokalt og privat bliver brugt påvedligeholdelse af fredede fortidsminder.”Jeg henholder mig til Kulturstyrelsens svar.