Folketingets Kulturudvalg har den 14. januar 2014 stillet mig følgende spørgsmål, nr.46 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. januar 2014 fra DanmarksNaturfredningsforening, jf. KUU alm. del - bilag 70.”

Svar:

Foreningens henvendelse af 14. januar omhandler håndhævelsen af beskyttelsen afsten- og jorddiger.Sten- og jorddiger er beskyttet i museumsloven, der bestemmer, at deres tilstand ikkemå ændres. Af den tilhørende digebekendtgørelse fremgår, at stendiger, offentligt ejedediger, diger på eller ved beskyttede naturtyper og diger angivet på Kort- ogMatrikelstyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forudfor den 1. juli 1992, er beskyttet. Beskyttelsen omfatter ca. 34.000 km diger, derskønsmæssigt kan opdeles i ca. 140.000 digestykker.I praksis er det Kulturstyrelsen, der påser, at forbuddet mod at ændre diger overholdes,og at påbud efterkommes. Kommunerne kan foretage en konkret udpegning af diger tilbeskyttelse, hvilket styrker forvaltningsgrundlaget. Kommunerne giver endvidereoplysninger om beskyttelsesordningen, og i særlige tilfælde kan de dispensere til atændre et dige, f.eks. til at fjerne en digestrækning.Tilsynet med digerne blev flyttet med strukturreformen i 2007, hvor håndhævelsen afbeskyttelsen af fortidsminder og sten- og jorddiger gik fra amterne til staten.Kulturstyrelsen modtog ved den lejlighed et halvt hundrede uafsluttede sager forudenmange anmeldelser affødt af amternes forskelligartede registrering af diger.Efterfølgende har Kulturstyrelsen i gennemsnit årligt modtaget ca. 100 anmeldelser aflovovertrædelser omfattende et til flere diger. Kulturstyrelsen oplyser, at det er korrekt,at sagsbehandlingstiden endnu ikke er tilfredsstillende, og atca. 500sager afventer

behandling. Styrelsen har endvidere oplyst, at forældelsesfristen for strafansvaret er 5år jf. museumslovens § 40 a, Stk. 6.Kulturstyrelsen har siden overtagelsen af tilsynet, grundet de mange indberettedeulovligheder, arbejdet med forskellige initiativer for at behandle sagerne og styrke såvelinformationsniveauet til ejerne (for at undgå overtrædelser) som forvaltningsgrundlagetgenerelt ved at styrke kvaliteten af kortgrundlaget. Arbejdet har udover behandlingenaf konkrete sager omfattet:Udarbejdelse af en ny vejledning om beskyttede sten- og jorddiger (2009) tiloplysning for borgerne og til hjælp for kommunernes administration.Digitalisering og rettelse af kortgrundlaget til ajourføring på MiljøportalensArealinformation, så kommunerne og borgerne er bedre oplyst om beskyttelsen.Ændring af bekendtgørelsen om sten- og jorddiger. En kommune kan nu vælgeat foretage en konkret udpegning af diger for et sogn ad gangen. Dette erstatterden generelle beskyttelse og den vejledende udpegning og skaber et bedreforvaltningsgrundlag for ejerne. For kommunerne er opgaven langt mereoverkommeligt. Nyt er også, at evt. nye diger foreslået til beskyttelse ikke måfjernes under høringsfasen.

Kulturstyrelsens aktuelle plan for at nedbringe sagsbehandlingstiden samt antallet afsager, der afventer behandling, omfatter:Delegering af opgaven med at oplyse sagerne til de museer, der fører tilsyn medde øvrige fortidsminder for Kulturstyrelsen.Effektivisering af interne arbejdsgange (sagsscreening, sagslukning ogsagsbehandling).Drøftelse med NaturErhversstyrelsenom inddragelse af de beskyttede sten- ogjorddiger som landskabselementer i krydsoverensstemmelsen (krav til GodLandbrugs- og Miljømæssig stand i forbindelse med udbetaling aflandbrugsstøtte).