Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1421745_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
18. november 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 6. oktober 2014, efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhard (SF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 285 (Alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at piratkopiering af digitale undervisningsmaterialer
er i vækst, og at dette er noget, det nye cyber crime center vil have fokus på?
Svar:
Det er generelt min holdning, at vi skal bekæmpe piratkopiering dels ved, at
rettighedshavere i samarbejde med udbydere af indhold på internettet skaber gode
lovlige løsninger, som gør det attraktivt at vælge det lovlige materiale, dels ved at
rettighedshaverne kan håndhæve deres rettigheder.
Kampagnen ”Share With Care”, som jeg har nævnt i mit svar af 23. oktober 2014 på
udvalgets spørgsmål nr. 286, er et eksempel på fokus på det lovlige alternativ.
I anledning af det stillede spørgsmål om, hvorvidt piratkopiering af digitale
undervisningsmaterialer er i vækst, har jeg blandt andet spurgt Forlæggerforeningen
og Rettighedsalliancen.
Forlæggerforeningen har oplyst mig følgende: ”Boghandlerne og forlag melder i
øjeblikket om faldende salgstal på undervisningsmaterialer. Samtidig modtager vi et
markant stigende antal henvendelser vedrørende ulovlig kopiering af lærebøger. Vi er
på baggrund af de meldinger og indberetninger vi får ikke i tvivl om, at de faldende
salgstal på lærebøger bl.a. skyldes piratkopiering”.
Forlæggerforeningen og Rettighedsalliancen har desuden oplyst, at de i samarbejde
med bl.a. uddannelsesinstitutionerne påtænker at udvikle et koncept til et pilotprojekt,
der skal være med til at sætte fokus på piratkopiering af undervisningsmaterialer.
Dok. nr. 2410377
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Jeg skal bemærke, at der ikke findes egentlige opgørelser over omfanget af
piratkopiering af undervisningsmaterialer eller andet materiale, idet den ulovlige brug
i sagens natur ikke bliver registreret.
For så vidt angår spørgsmålet om det nye cyber crime center, har jeg anmodet
Justitsministeriet om at bidrage til besvarelsen. Jeg vender tilbage med svar til
udvalget på denne del af spørgsmålet, når jeg har modtaget bidrag fra
Justitsministeriet.
Marianne Jelved