PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Kulturudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2014

Strafferetskontoret

Thomas Jørn Rasmussen

2014-0032-1528

1328895

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 284 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. oktober 2014.

Mette Frederiksen

Freja Sine Thorsboe

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 284 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ifølge Pressenævnets årsberetning fra 2013 er Pressenævnets

gennemsnitlige sagsbehandlingstid for realitetsafgørelser 75

dage, mens 25 sager havde en behandlingstid på mere end 100

dage i 2013. Under henvisning til Pressenævnets sagsbehand-

lingstider bedes ministeren redegøre for, om ministeren finder

det hensigtsmæssigt, at adgang til privat påtale og til at begære

offentlig påtale bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt

sag eller fremsat begæring inden 6 måneder, jf. straffelovens §

96.”

Svar:

Som det bl.a. fremgår af pkt. 1.1 i Justitsministeriets besvarelse af 5.

september 2014 af spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra Folketingets Kultur-

udvalg, træffer Pressenævnet i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 1,

afgørelse i sager om,

1) hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god pres-

seskik, og

2) hvorvidt et massemedie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle

(berigtigelse), herunder om genmælets indhold, form og placering.

Som det ligeledes fremgår, tager nævnets afgørelse i sager om god presse-

skik udgangspunkt i ”Vejledende regler for god presseskik”. Standarden

”god presseskik” følger udviklingen i opfattelsen af, hvad der er uetisk, og

tager stilling til nye situationer, der opstår.

I sager om god presseskik kan Pressenævnet udtale kritik af massemediet.

I sager om genmæle kan nævnet pålægge massemediet at offentliggøre

genmælet. I begge typer sager kan Pressenævnet desuden pålægge mediet

at offentliggøre nævnets afgørelse eller dele heraf. Pressenævnet kan der-

imod ikke idømme straf, erstatning eller på anden måde sikre den omtalte

person, organisation eller virksomhed økonomisk kompensation.

Straffeloven indeholder ikke bestemmelser, der særskilt kriminaliserer

mediers offentliggørelse i strid med god presseskik.

Som det bl.a. fremgår af pkt. 1.2.1 i Justitsministeriets besvarelse af 5. sep-

tember 2014 af spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra Folketingets Kulturud-

valg, kan mediers publicering af f.eks. urigtige historier imidlertid efter

omstændighederne indebære overtrædelse af bestemmelser i straffelovens

kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser, herunder særligt straffelovens §

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

267 om ærekrænkelse og straffelovens § 268 om bagvaskelse samt straffe-

lovens § 264 d om videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende

en andens private forhold mv.

Overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 27 om freds- og

ærekrænkelser er med en række undtagelser undergivet privat påtale, jf.

straffelovens § 275, stk. 1. Offentlig påtale kan dog ske i nærmere bestem-

te tilfælde, herunder bl.a. for så vidt angår overtrædelser omfattet af § 264

d når den forurettede anmoder herom.

Det følger af straffelovens § 96, stk. 1, at adgang til privat påtale og til

at begære offentlig påtale bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt

sag eller fremsat begæring inden 6 måneder efter, at han har fået sådan

kundskab, at han har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg eller fremsæt-

telse af påtalebegæring. Er der flere påtaleberettigede eller skyldige, regnes

fristen særskilt for hver af dem, jf. § 96, stk. 2, 1. pkt.

Fristen for adgangen til at påtale et forhold, der er undergivet privat eller

betinget offentlig påtale, løber således først fra det tidspunkt, hvor den be-

rettigede har fået sådan kundskab, at den pågældende har tilstrækkeligt

grundlag for sagsanlæg eller fremsættelse af påtalebegæring.

Straffelovens § 96 berører ikke den offentlige påtaleret, som er hjemlet ved

siden af privat påtaleret, jf. f.eks. retsplejelovens § 727, stk. 2, hvorefter

offentlig påtale kan ske, hvis almene hensyn kræver det.

Ved lov nr. 248 af 9. juni 1969 om ændring af borgerlig straffelov (Foræl-

delse, pornografi, homoseksuel prostitution m.v.) blev den i § 96, stk. 1,

nævnte frist ændret fra 3 måneder til 6 måneder.

I forarbejderne til den nævnte lovændring indgik bl.a. Straffelovrådets be-

tænkning nr. 433/1966 om strafferetlig forældelse mv. Af betænkningen

side 26 fremgår bl.a., at fristen for adgangen til påtale af hensyn til den ri-

siko for misbrug, som den private påtaleret indebærer, bør være ret kort.

På den anden side bør fristen være så lang, at der gives den forurettede en

rimelig tid til bedømmelse af, om der er grund til at anlægge sag, og opnås

mulighed for, at parterne kan forhandle sig til rette uden retssag.

Det fremgår endvidere bl.a., at Straffelovrådet efter brevveksling med Mi-

nisteriet for Kulturelle Anliggender og det Ophavsretsråd, der er nedsat

under dette ministerium, lagde til grund, at der er et behov for en forlæn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gelse af den pågældende 3-måneders-frist for så vidt angår visse overtræ-

delser af ophavsretsloven. Også med henblik på overtrædelser af visse af

de andre eneretslove, der kan give anledning til meget komplicerede sager

med betydelig økonomisk interesser, mente rådet, at 3 månedersfristen kan

vise sig at være for kort. Med hensyn til straffelovsovertrædelser var denne

frist måske tilstrækkelig, men man kunne næppe bortse fra, at en mindre

forlængelse af fristen kunne medføre, at flere injuriesager forliges udenret-

lig, og for så vidt have en gunstig procesbesparende funktion.

Det fremgår derudover bl.a., at der ved forlængelse til 6 måneder opnåedes

overensstemmelse med den regel, der gjaldt i norsk ret. En yderligere for-

længelse af fristen ville Straffelovrådet være betænkelig ved.

Efter Justitsministeriet opfattelse er der ikke en sådan sammenhæng

mellem på den ene side Pressenævnets vurdering af spørgsmålet om god

presseskik og på den anden side stillingtagen til sagsanlæg eller påtalebe-

gæring vedrørende overtrædelse af straffelovens regler om freds- og ære-

krænkelser, at Pressenævnets sagsbehandlingstid har betydning for hen-

sigtsmæssigheden af de gældende frister for sådanne sagsanlæg eller påta-

lebegæringer, jf. straffelovens § 96.