PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt

Dato:

Dok.:

10. september 2014

1306667

UDKAST TIL TALE

til brug for teknisk gennemgang af ministerens

besvarelse af 5. september 2014 af

spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg

onsdag den 10. september 2014

for den parlamentariske arbejdsgruppe

under Folketingets Kulturudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Indledning]

Når vi sidder her i dag, er det fordi udvalget har bedt mig knytte nog-

le kommentarer til min 13 sider lange besvarelse af udvalgets spørgs-

mål nr. 238, som blev sendt i sidste uge.

Besvarelsen er – som I nok har konstateret – meget juridisk og teknisk.

I sagens natur er jeg ikke som minister ekspert på området i alle detal-

jer, og jeg vil derfor i min gennemgang fokusere på hovedbudskaberne i

besvarelsen.

Hvis udvalget efter min gennemgang har yderligere spørgsmål af mere

teknisk karakter, så vil mine embedsmænd så vidt muligt forsøge at be-

svare dem. Det kan også blive nødvendigt at henvise udvalget til at stil-

le et skriftligt spørgsmål.

[Straf og erstatning]

Udvalget har i spørgsmål 238 bl.a. spurgt til strafniveau- og erstat-

ningsniveau, når medier publicerer urigtige historier.

Lad mig derfor starte med at understrege – som det også fremgår af min

besvarelse af spørgsmål 238, at straffeloven ikke indeholder bestem-

melser, der specifikt kriminaliserer mediers publicering af urigtige op-

lysninger.

Tilsvarende indeholder erstatningsretten ikke regler, der specifikt tager

sigte på mediers publicering af urigtige oplysninger.

Men – som det også fremgår af min besvarelse – så er det altså ikke

ensbetydende med, at medier ikke kan ifalde både strafansvar og erstat-

ningsansvar.

Efter omstændighederne vil mediers publicering af urigtige oplysnin-

ger kunne indebære en overtrædelse af særligt straffelovens § 267 om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ærekrænkelse, straffelovens § 268 om bagvaskelse og straffelovens §

264 d om krænkelse af privatlivets fred.

Disse tre bestemmelser er nærmere beskrevet i min besvarelse, så jeg

vil nøjes med her at fremhæve, at straffelovens § 267 bl.a. omfatter det

man kalder ”sigtelser – dvs. beskyldninger – for forhold, der er egnet til

at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse”. Straffelovens §

268 omfatter også sigtelser.

Da der gælder det særlige med hensyn til sigtelser, at de som udgangs-

punkt er straffri, hvis der føres sandhedsbevis [jf. straffelovens § 269,

stk. 1], vil det efter omstændighederne kunne være afgørende for straf-

ansvar efter straffelovens § 267 og § 268, om en historie vurderes at

være urigtig eller ej.

Efter straffelovens § 264 d er det derimod helt uden betydning, om den

meddelelse, der videregives, er urigtig eller ej. Det afgørende her er, om

der er sket en krænkelse af privatlivets fred.

Som det også er beskrevet i min besvarelse af spørgsmål 238, kan en

person, der er blevet udsat for ærekrænkelse, bagvaskelse eller krænkel-

se af privatlivets fred, have et krav på godtgørelse for tort efter reglen i

erstatningsansvarslovens § 26.

Der foreligger en række trykte domstolsafgørelser, der netop om-

handler billeder og historier bragt i henholdsvis tv, aviser og ugeblade,

og hvor typisk journalister og redaktører er dømt for overtrædelse af

straffelovens § 264 d eller § 267. I min besvarelse er flere af disse nyere

afgørelser gennemgået i henholdsvis pkt. 1.2.5.2 og pkt. 1.2.5.3.

I øvrigt har jeg tidligere på året oversendt en redegørelse om niveauet

for økonomisk kompensation til ofre for urigtige historier i medierne,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor der tillige gennemgås en række domstolsafgørelser med særligt

sigte på at illustrere niveauet for tortgodtgørelser.

En ting, der er kendetegnende ved mediernes overtrædelser af såvel

straffelovens § 264 d som § 267 er nemlig, at det typisk både udløser en

bødestraf

og en

tortgodtgørelse.

Herudover gælder der det særlige

mortifikationsinstitut,

som giver mu-

lighed for at få kendt urigtige sigtelser ubeføjede af retten.

Som udvalget jo netop også er opmærksom på i sit spørgsmål 238, så

giver det altså mening at se på både strafniveau og erstatningsniveau,

når man vil forsøge at danne sig et overblik over, hvilke reaktioner me-

dier mødes med, når de overtræder straffelovens § 264 d og § 267.

Hvis vi starter med strafniveauet i de nyere trykte afgørelser vedrø-

rende straffelovens § 267, som er omtalt i min besvarelse af spørgsmål

238, vil man kunne se, at der er idømt bødestraf i form af dagbøder i en

størrelsesorden, der svarer til mellem 7.500 kr. og 40.000 kr.

I de samme sager er der samtidig – når der er nedlagt påstand om det –

tilkendt den forurettede en tortgodtgørelse. Godtgørelsen er i en enkelt

af disse sager fastsat til 30.000 kr. og i de resterende sager til 100.000

kr.

I de sager, der herudover er omtalt redegørelsen fra tidligere på året, er

der tilkendt godtgørelse i størrelsesordenen 5.000, 25.000 og 50.000 kr.

Hertil kommer, at der i samtlige af de sager, som er gennemgået i be-

svarelsens pkt. 1.2.5.2, er sket mortifikation af de ærekrænkende ud-

sagn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For en god ordens skyld vil jeg dog lige nævne, at det ikke nødvendig-

vis altid er sådan, at der er sammenfald mellem domstolenes vurdering

af strafspørgsmålet og tortgodtgørelsesspørgsmålet eller for den sags

skyld spørgsmålet om mortifikation.

Ser vi på strafniveauet ved mediernes overtrædelse af straffelovens §

264 d, så fremgår det af de domstolsafgørelser, der er refereret i pkt.

1.2.5.3 i min besvarelse, at der i flere tilfælde både er idømt dagbøder

til den eller de ansvarshavende redaktører og til en eller flere journali-

ster. Der udmåles gennemgående større bøder til redaktøren end til

journalister. I de gennemgåede sager er der således udmålt bøder til

chefredaktører i en størrelsesorden på mellem 5.000 kr. og 40.000 kr.,

mens bøderne til journalister ligger i størrelsesordenen mellem 5.000 kr.

og 15.000 kr.

I et enkelt tilfælde er den ansvarshavende redaktør udover en bødestraf

også idømt en betinget frihedsstraf.

Også i sager vedrørende krænkelse af privatlivets fred er det alminde-

ligt, at der tillige tilkendes den eller de krænkede en tortgodtgørelse. I

de sager, der er gennemgået i pkt. 1.2.5.3, ligger tortgodtgørelsen på

mellem 20.000 kr. og 60.000 kr. bortset fra et enkelt tilfælde tilbage fra

90’erne hvor der – i overensstemmelse med den krænkedes påstand –

blev givet en tortgodtgørelse på 6.000 kr.

I de sager, der herudover er omtalt i redegørelsen fra tidligere på året,

ses endvidere tortgodtgørelser på 10.000, 50.000 og 75.000 kr.

I overensstemmelse med straffelovens almindelige princip om straf-

udmåling lægges der ved den konkrete straffastsættelse bl.a. vægt på

lovovertrædelsens grovhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når domstolene skal vurdere lovovertrædelsens grovhed, kan man ud

fra de refererede domme se, at domstolene ved overtrædelser af straffe-

lovens § 267 særligt lægger vægt på karakteren af ærekrænkelserne og

på udbredelsen af krænkelserne – altså eksempelvis den omstændighed,

at krænkelserne er udbredt i landsdækkende tv. Også det forhold, at den

krænkede har været i en særlig sårbar situation tillægges vægt.

I sager vedrørende straffelovens § 264 d kan udbredelsen af en historie

eller et billede tillige have betydning for straffens udmåling, ligesom

det eksempelvis også ses tillagt skærpende betydning, når de dømte

udmærket er klar over, at de forurettede ikke ønsker at dele deres pri-

vatliv med offentligheden.

De konkrete omstændigheder ved en sag vil også have betydning for

domstolenes fastsættelse af tortgodtgørelsens størrelse.

Tortgodtgørelse fastsættes således under hensyn til krænkelsens grov-

hed, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt.

Mange af de momenter, som indgår ved domstolenes udmåling af straf-

fen, vil også indgå ved fastsættelse af størrelsen af tortgodtgørelsen.

Det er umiddelbart vanskeligt at udlede noget generelt om niveauet for

tortgodtgørelse ved krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelse. Dog

synes retspraksis at vise, at domstolene særligt inddrager krænkelsens

grovhed ved fastlæggelsen af godtgørelsesniveauet.

I sager om krænkelse af privatlivets fred synes det også at fremgå af

retspraksis, at domstolene i disse sager generelt tillægger det betydelig

vægt, om den skete krænkelse er foretaget for vindings skyld.

[Medieansvarsloven]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når talen falder på medier, er det naturligvis også relevant at se på

medieansvarsloven.

Loven indeholder først og fremmest et særligt medieretligt ansvarssy-

stem. Det indebærer bl.a., at kredsen af personer, der kan drages til an-

svar for lovovertrædelser, er begrænset, men også – og nok så vigtigt –

at der altid er mindst én person, der i sidste ende er ansvarlig for medi-

ernes indhold.

Er en lovovertrædelse fuldbyrdet gennem et massemedie, afgøres det

således som udgangspunkt efter medieansvarsloven, hvem der må bære

det forskyldte ansvar. Loven er med andre ord en slags ansvarsforde-

lingslov.

10.

Ud over funktionen som ansvarsfordelingslov indeholder mediean-

svarsloven også pressens eget sanktionssystem. Det fremgår således af

loven, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overens-

stemmelse med god presseskik.

Det er det uafhængige offentlige klagenævn – Pressenævnet – som af-

gør, om medierne har handlet i strid med god presseskik.

Denne afgørelse tager udgangspunkt i de vejledende regler for god

presseskik, som er fastsat og vedtaget af medierne selv.

Det følger bl.a. af disse regler, at det er mediernes opgave at bringe kor-

rekt og hurtig information. Herudover bør det – så langt det er mulig –

kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte. Desuden skal op-

lysninger, som kan være krænkende, forelægges den krænkede part.

I sager om god presseskik kan Pressenævnet udtale kritik over for mas-

semediet. Pressenævnet kan derimod ikke idømme straf, erstatning eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på anden måde sikre den omtalte person, organisation eller virksomhed

økonomisk kompensation.

I sager om god presseskik kan Pressenævnet desuden pålægge mediet at

offentliggøre nævnets afgørelse eller dele af den.

11.

Herudover indeholder medieansvarsloven regler om genmæle.

Genmæle har karakter af en faktuel berigtigelse af oplysninger, som er

blevet bragt i et massemedie. Ved genmæle skal det pågældende mas-

semedie vederlagsfrit bringe berigtigelsen.

En anmodning om genmæle skal altid først fremsættes til mediet. Hvis

mediet afslår at bringe genmælet, eller genmælet er ufyldestgørende,

kan sagen indbringes for Pressenævnet.

Pressenævnet kan herefter afgøre, om massemediet er forpligtet til at

offentliggøre et genmæle. Pressenævnet kan i den forbindelse fastsætte

genmælets indhold, form og placering.

Pressenævnet kan – lige som i sager om god presseskik – derimod ikke

idømme straf, erstatning eller på anden måde sikre den omtalte person,

organisation eller virksomhed økonomisk kompensation.

I sager om genmæle kan Pressenævnet desuden pålægge mediet at of-

fentliggøre nævnets afgørelse eller dele af den.

12.

Endelig indeholder medieanvarsloven bestemmelser, hvorefter

overtrædelse af en række af medieansvarslovens ordensforskrifter straf-

fes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det drejer sig navnlig om manglende opfyldelse af lovens anmeldelses-

og oplysningspligter eksempelvis manglende angivelse af den ansvars-

havende redaktør. Desuden straffes undladelse af at efterkomme Pres-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

senævnets pålæg eller rettens bestemmelse om offentliggørelse af en

nævnskendelse eller en dom.

[Afslutning]

13.

Det var min gennemgang af hovedbudskaberne i svaret på udvalgets

spørgsmål nr. 238.

Tak for ordet.