PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Kulturudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. november 2014

Strafferetskontoret

Morten Holland Heide

2014-0032-1474

1308634

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 267 (Alm. del), som Folketin-

gets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 12. september 2014.

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 267 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:

”Vil ministeren redegøre for den historiske begrundelse for, at

sager om publicering af urigtige historier samt bagvaskelse og

krænkelse af privatlivets fred er undergivet privat påtale?”

Svar:

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 5. september 2014

af spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg (2013-14),

indeholder straffeloven ikke bestemmelser, der specifikt kriminaliserer

publicering af urigtige historier.

Mediernes publicering af urigtige historier vil imidlertid efter omstændig-

hederne kunne indebære en overtrædelse af bestemmelser i straffelovens

kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser. Dette gælder særligt straffelovens

§ 267 om ærekrænkelse og straffelovens § 268 om bagvaskelse samt straf-

felovens § 264 d om krænkelse af privatlivets fred.

Det er i dag udgangspunktet, at straffelovsovertrædelser er undergivet

offentlig påtale. Der gælder dog fortsat visse undtagelser. Det fremgår så-

ledes bl.a. af straffelovens § 275, stk. 1, at forbrydelserne i kapitel 27 er

undergivet privat påtale, dog med undtagelse af §§ 266-266 c om visse

trusler mv. Privat påtale indebærer, at påtalekompetencen som udgangs-

punkt tilkommer forurettede, jf. retsplejelovens § 725, stk. 1.

I de tilfælde, der er nævnt i straffelovens §§ 263-264 d om krænkelser af

privatlivets fred, kan offentlig påtale dog ske, når forurettede anmoder om

det (såkaldt betinget offentlig påtale). Det samme gælder, når forurettede

for en ærekrænkelse eller bagvaskelse virker eller på den tid, hvorom talen

er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv, og ærekrænkelsen eller bagva-

skelsen kan medføre eller kunne have medført stillingens eller hvervets

fortabelse, samt når en ærekrænkelse eller bagvaskelse fremsættes i navn-

løs eller med urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse. Dette fremgår

af § 275, stk. 2.

Det bemærkes, at en politianmeldelse fra forurettede anses som en begæ-

ring om offentlig påtale, medmindre andet fremgår af anmeldelsen, jf.

retsplejelovens § 720, stk. 2, 2. pkt.

Det fremgår herudover af retsplejelovens § 727, stk. 2, at offentlig påtale

af en lovovertrædelse, der er henvist til privat forfølgning, kan ske, hvis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

almene hensyn kræver det.

Tidligere var flere overtrædelser undergivet privat påtale eller betinget

offentlig påtale. Således var en række forbrydelser i almindelig borgerlig

straffelov af 10. februar 1866 (1866-straffeloven) undergivet privat påtale.

Det gjaldt udover freds- og ærekrænkelser f.eks. også simpel vold. Der

henvises herved til Peter Nørgaard, Private Straffesager, 1. udgave (2013),

side 79.

1866-straffeloven blev senere afløst af borgerlig straffelov af 15. april

1930 (1930-straffeloven), der med en lang række efterfølgende ændringer

fortsat er gældende i dag.

1930-straffeloven byggede bl.a. på Carl Torps betænkning ”angående de af

den under 11. august 1905 nedsatte Straffelovskommission udarbejdede

Forslag indeholdende Udkast til Love vedrørende den borgerlige Straffe-

lovgivning med motiver”. I betænkningen sondres der så vidt ses mellem

to grunde til, hvorfor et forhold er undergivet privat eller betinget offentlig

påtale, jf. herved Peter Nørgaard, Private Straffesager, 1. udgave (2013),

side 105-106. Privat påtale og betinget offentlig påtale kunne således skyl-

des (Carl Torp-betænkningen, Motiverne, side 44):

”[At] en given Lovovertrædelse anses for gennemsnitlig at væ-

re af saa ringe Betydning, eller at Grænsen mellem det strafba-

re og det ikke strafbare er saa flydende og ubestemt, at det fin-

des unødvendigt og stridende mod sund Økonomi at sætte hele

det strafferetlige Apparat i Scene, naar ikke den forurettede har

lagt for Dagen, at i alt Fald han har følt det skete som en alvor-

lig Retskrænkelse […]”

Herudover kunne privat påtale og betinget offentlig påtale ifølge betænk-

ningen skyldes (Carl Torp-betænkningen, Motiverne, side 44):

”[…] Hensynet til selve den forurettedes Interesse, den uopret-

telige Forstyrrelse i Familieforhold, den pinlige Blotstillen af

Forhold, der saarer den forurettedes Blufærdigheds- og lignen-

de Følelser, den Aabenbarelse af private og huslige Forhold,

som vil blive Følgen af en offentlig Straffesag.”

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke lovovertrædelser der herefter burde

undergives privat eller betinget offentlig påtale, fremgår bl.a. følgende af

betænkningen (Carl Torp-betænkningen, Motiverne, side 45-46):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”I hvilke Tilfælde Straf bør betinges af privat Paatale eller Be-

gæring om Paatale, er det ikke her Stedet at afgøre. Det skal

blot nævnes, at Anskuelserne herom er modstridende. I nyere

Teori har en udpræget Tendens til at indsnævre den forurette-

des hidtil almindelige Indflydelse paa Paatalen været fremtræ-

dende. Til Støtte derfor gøres bl. a. gældende dels, at den

Ujævnhed og tilsyneladende Tilfældighed, der kommer til at

præge Strafforfølgningen, hvor dens Iværksættelse helt eller

delvis ligger i den forurettedes Haand, især i vor for offentlig

Kritik aarvaagne Tid, let vil bidrage til at undergrave den al-

mindelige Tillid til Strafferetsplejens retfærdige Udøvelse, dels

og navnlig, at denne Ordning medfører stærke Fristelser til

Misbrug. Om Paatale rejses og navnlig, om Begæring om Paa-

tale fremsættes, vil ofte bero paa Motiver af lidet agtværdig el-

ler endog ganske fordømmelig Art. Ved visse Forbrydelser vil

det ledende Motiv til at begære Paatale ofte være Hævnfølelse,

Ønsket om at komme politiske, private eller forretningsmæssi-

ge Modstandere tillivs og ikke Betragtninger, der har noget

med selve Lovovertrædelsens mere eller mindre undskyldelige

Karakter at gøre. Ved andre Forbrydelser vil Paataleretten

navnlig ofte blive benyttet som Middel til at skaffe sig økono-

miske Fordele, hyppigt langt ud over al Rimelighed og paa en

Maade, der uhyggeligt kan nærme sig til den rene Pengeaf-

presning uden dog at kunne rammes som saadan. Endelig kan

den erfaringsmæssigt ret nærliggende Udsigt til at opnaa Straf-

frihed derved, at Paataleretten ikke benyttes, svække Straffebe-

stemmelsens generalpræventive Virkning. Vægten af disse Be-

tragtninger kan ikke underkendes; de opfordrer ialtfald til en

vis Varsomhed ved Indrømmelsen af denne Beføjelse og navn-

lig til saa vidt muligt at skabe Kauteler mod Misbrug. Ligesom

dog næppe nogen vil bestride, at navnlig det ovenfor berørte

Hensyn til at skaane berettigede Følelser hos selve den foruret-

tede kan være saa vægtigt, at Betænkelighederne ved denne

Ordning bør vige, saaledes er ogsaa i nyeste Tid, navnlig fra

praktisk Side, Betragtninger gjort gældende, der fører i stik

modsat Retning. Det fremhæves navnlig, at den heromhandle-

de Begrænsning af det offentliges Paataleret er et virksomt og

uundværligt Modtræk mod den moderne Tendens til at pønali-

sere alt muligt og umuligt, mod hele den overdrevne Anven-

delse af Straffemyndigheden, som er blevet Følgen af Nutidens

Opfattelse af Straffen som en ren Samfundsopgave. Det ses let,

at det er Betragtninger, der er nær beslægtede med dem, der fø-

res i Marken til Fordel for Opportunitetsprincipet i Straffepro-

cessen modsat Legalitetsprincipet, og at der i en Lovgivning,

som i vidt Omfang gennemfører Opportunitetsprincipet, om

end der er mindre Trang dertil, kan ventes mere Sangbund for

Tendenser til at give den forurettede Indflydelse paa Paatalen,

end i en Lovgivning, der strengt gennemfører Legalitetsprinci-

pet. — I sidste Instans maa Afvejelsen af disse modstridende

Hensyn bero paa et ret vanskeligt, tildels ved det enkelte Lands

særlige Forhold bestemt Skøn.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med 1930-straffelovens § 275 blev overtrædelserne i lovens kapitel 27 om

freds- og ærekrænkelser – dog med undtagelse af § 266 (trusler) – under-

givet privat påtale. Det blev samtidig bestemt, at forurettede kunne begære

offentlig påtale for overtrædelser af § 263, stk. 2 (tavshedspligt), § 264,

stk. 3 (grove tilfælde af husfredskrænkelse), og § 265 (overtrædelse af til-

hold). Det samme blev bestemt for tilfælde, hvor forurettede for en ære-

krænkelse eller bagvaskelse virker eller på den tid, hvorom talen er, virke-

de i offentlig tjeneste eller hverv, og ærekrænkelsen eller bagvaskelsen kan

medføre eller kunne have medført stillingens eller hvervets fortabelse,

samt når en ærekrænkelse eller bagvaskelse fremsættes i navnløs eller med

urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse.

Reglerne i 1930-straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser,

herunder § 275, er efterfølgende blevet ændret en række gange.

Det kan således f.eks. nævnes, at 1930-straffelovens § 275 blev ændret ved

lov nr. 87 af 15. marts 1939 om ”Ændringer i og Tilføjelser til Borgerlig

Straffelov af 15. April 1930”. Med ændringsloven blev overtrædelse af da-

gældende § 264 a (husfredskrænkelse med det formål at tilegne sig doku-

menter mv.), § 266 a (offentlige udtalelser, der tilstræber voldshandlinger

mv.) og 266 b (forfølgelse eller ophidselse til had mod en befolknings-

gruppe ved falske rygter eller beskyldninger) undergivet offentlig påtale.

Det kan endvidere nævnes, at 1930-straffelovens § 275 blev ændret ved

lov nr. 89 af 29. marts 1972 om ændring af borgerlig straffelov, af lov om

ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m., af lov om rettens pleje og af lov

om uretmæssig konkurrence og varebetegnelse (Privatlivets fred m.m.).

Med ændringsloven blev adgangen til betinget offentlig påtale udvidet til

at omfatte alle bestemmelserne i §§ 263-265 om beskyttelse af privatlivets

fred mv.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse 17. juni 2014 af

spørgsmål nr. 1077 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg (2013-14).

Som det fremgår af denne besvarelse, er det et fællestræk for de forhold,

der er undergivet privat påtale, at straffen i almindelighed er bøde, og at

gerningsmanden normalt er kendt, således at politimæssig undersøgelse

ikke er nødvendig.

Endvidere er de forhold, der er undergivet betinget offentlig påtale, i al-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindelighed grovere end dem, der er undergivet privat påtale, men dog

stadig af en sådan karakter, at der som udgangspunkt ikke er anledning til

offentlig påtale, hvis forurettede ikke ønsker det. Det bemærkes herved, at

det er karakteristisk, at det kan skade forurettede yderligere, hvis der føres

en offentlig straffesag i anledning af freds- eller ærekrænkelser, fordi sa-

gen kan føre til yderligere offentlig udbredelse af private oplysninger eller

krænkende beskyldninger.

Den sene besvarelse beklages.