PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Kulturudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. december 2014

Strafferetskontoret

Morten Holland Heide

2014-0032-1473

1308536

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 266 (Alm. del), som Folketin-

gets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 12. september 2014.

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 266 (Alm. del) fra Kulturudvalget:

”Vil ministeren oversende en oversigt, der viser Danmarks

praksis sammenlignet med praksis i henholdsvis Sverige, Nor-

ge og Tyskland i forhold til

– niveauet for strafudmåling og tortgodtgørelse ved publice-

ring af urigtige historier

– niveauet for strafudmåling og tortgodtgørelse ved bagvaskel-

se og krænkelse af privatlivets fred.”

Svar:

Som det fremgår af Justitsministeriets svar af 5. september 2014 på

spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg (2013-14), in-

deholder straffeloven ikke bestemmelser, der specifikt kriminaliserer me-

diers publicering af urigtige historier. Mediers publicering af urigtige hi-

storier vil imidlertid efter omstændighederne kunne indebære overtrædelse

af bestemmelser i straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser.

Dette gælder særligt § 267 om ærekrænkelse og § 268 om bagvaskelse

samt § 264 d om krænkelse af privatlivets fred.

Der henvises for så vidt angår strafniveauet efter straffelovens §§ 264 d og

267-268 i sager mod medier og niveauet for tortgodtgørelse til det oven-

nævnte svar på spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra Folketingets Kulturud-

valg.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet

myndighederne i Sverige, Norge og (via Udenrigsministeriet) Tyskland

om følgende oplysninger om retstilstanden i det pågældende land:

1) Er der bestemmelser, der specifikt kriminaliserer det forhold, at et

medie bringer en urigtig historie? Hvilke bestemmelser er der i gi-

vet fald tale om, og hvad er strafferammen og strafniveauet i prak-

sis?

2) Kan der, uanset svaret på spørgsmål 1, straffes for mediers over-

trædelse af bestemmelser som f.eks. ærekrænkelse, bagvaskelse el-

ler krænkelse af privatlivets fred? Hvad er i givet fald strafferam-

men og strafniveauet i praksis? I den forbindelse oplyste Justitsmi-

nisteriet om indholdet af den danske straffelovs § 267 om ære-

krænkelse, § 268 om bagvaskelse og § 264 d krænkelse af privatli-

vets fred.

3) Hvilke muligheder er der for godtgørelse som krænket, og hvad er

niveauet for en sådan godtgørelse i praksis?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitiedepartementet i Sverige har hertil oplyst følgende:

”I Sverige regleras den generella yttrandefriheten i en av våra

grundlagar, regeringsformen. Två andra grundlagar, tryckfri-

hetsförordningen (TF) och yttrandefrihetsgrundlagen (YGL),

reglerar specifikt yttrandefriheten i medierna. TF reglerar fri-

heten att yttra sig i tryckt skrift, t.ex. böcker och tidningar, och

YGL reglerar yttrandefriheten i medier som radio, TV; film

och ljudupptagningar. YGL omfattar även delar av internet,

nämligen, något förenklat, hemsidor knutna till traditionella

medier och hemsidor som har ett s.k. utgivningsbevis. Så kal-

lade sociala medier omfattas vanligen inte av TF/YGL.

Att ett medium omfattas av TF eller YGL medför en längre

gående yttrandefrihet än vad som annars skulle vara fallet. Det

finns dock gränser för vad man får uttrycka även i dessa me-

dier – men det är endast de brott som särskilt anges i TF som

kan leda till straffansvar när de begås i medier som omfattas av

TF eller YGL. Bland dessa brott finns t.ex. förtal och föro-

lämpning. Förtal och förolämpning är alltså straffbart även när

brotten begås i t.ex. tv, radio och tidningar.

1. Det finns ingen bestämmelse som uttryckligen straffbeläg-

ger falska uppgifter eller berättelser i medier – oavsett om

det rör sig om medier som omfattas av TF/YGL eller me-

dier som inte gör det (främst de delar av internet som faller

utanför TF/YGL).

2. För förtal är straffskalan böter, men om det är fråga om

grovt förtal är straffskalan böter eller fängelse i högst två

år. I praktiken döms det nästan alltid till dagsböter, även

för grova brott. Det har dock förekommit att straffet har

blivit villkorlig dom förenat med dagsböter.

För förolämpning är straffskalan böter eller fängelse i sex

månader. I praktiken döms alltid till böter för detta brott.

Det finns inte något brott motsvarande kränkelse av privat-

livets fred. En tidigare utredning, Yttrandefrihetskommit-

tén, övervägde att införa ett brott avseende privatlivskränk-

ning på TF/YGL:s område. Kommittén kom dock fram till

att integritetskränkningar av allvarligare slag nästan bara

förekom utanför TF/YGL:s tillämpningsområde och att det

därför inte fanns tillräckliga skäl att införa ett sådant brott,

som skulle kunna leda till att medierna blev onödigt försik-

tiga i sin publicistiska verksamhet. Kommittén ansåg dock

att det fanns skäl för regeringen att överväga lagstiftning

utanför TF/YGL:s område. Mot bakgrund av detta har re-

geringen tillsatt en utredning som har till uppdrag att utreda

bland annat om det – utanför det område som omfattas av

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TF/YGL – finns behov av ett utvidgat straffrättsligt skydd

mot spridning av bilder eller andra uppgifter med ett in-

tegritetskänsligt innehåll.

Kränkande fotografering är dock straffbelagt och straffska-

lan är böter eller fängelse i högst två år. Detta brott avser

dock bara själva fotograferingen och inte spridningen av

bilder.

3. En person som har utsatts för förtal eller förolämpning har

möjlighet att få skadestånd. Det finns ingen nedre eller

övre gräns. I praxis har belopp om 25 000 – 100 000 kr fö-

rekommit när det har varit fråga om förtal som fått stor

spridning i medierna.

[…]

Aktuella bestämmelser i brottsbalken:

Kränkande fotografering, 4 kap. 6 a §

Den som olovligen med tekniskt hjälpmedel i hemlighet tar

upp bild av någon som befinner sig inomhus i en bostad eller

på en toalett, i ett omklädningsrum eller ett annat liknande ut-

rymme, döms för kränkande fotografering till böter eller fäng-

else i högst två år.

Till ansvar ska det inte dömas om gärningen med hänsyn till

syftet och övriga omständigheter är försvarlig.

Första stycket gäller inte den som med tekniskt hjälpmedel tar

upp bild av någon som ett led i en myndighets verksamhet.

Förtal, 5 kap. 1 §

Den som utpekar någon såsom brottslig eller klandervärd i sitt

levnadssätt eller eljest lämnar uppgift som är ägnad att utsätta

denne för andras missaktning, dömes för förtal till böter.

Var han skyldig att uttala sig eller var det eljest med hänsyn till

omständigheterna försvarligt att lämna uppgift i saken, och vi-

sar han att uppgiften var sann eller att han hade skälig grund

för den, skall ej dömas till ansvar.

Grovt förtal, 5 kap. 2 §

Är brott som i 1 § sägs att anse som grovt, skall för grovt förtal

dömas till böter eller fängelse i högst två år.

Vid bedömande huruvida brottet är grovt skall särskilt beaktas,

om uppgiften genom sitt innehåll eller den omfattning i vilken

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den blivit spridd eller eljest var ägnad att medföra allvarlig

skada.

Förolämpning, 5 kap. 3 §

Den som smädar annan genom kränkande tillmäle eller be-

skyllning eller genom annat skymfligt beteende mot honom,

dömes, om gärningen ej är belagd med straff enligt 1 eller 2 §,

för förolämpning till böter.

Är brottet grovt, dömes till böter eller fängelse i högst sex må-

nader.”

Det norske Justis- og beredskapsdepartementet har oplyst følgende:

”Spørsmål 1:

Det er ingen bestemmelse i den norske straffeloven som

spesifikt

kriminaliserer det forhold at media bringer videre en

uriktig historie. En uriktig historie kan etter omstendighetene

rammes av de alminnelige bestemmelsene om for eksempel

ærekrenkelser (straffeloven §§ 246-254) eller av

bestemmelsene om forseelser forøvet ved trykt skrift

(straffeloven §§ 428-434). Andre straffebud kan også være

aktuelle, for eksempel straffeloven § 135a om hatefulle

ytringer. Hvorvidt historien er sann eller usann vil være et

viktig moment ved vurderingen av om ærekrenkelsen mv. er

straffbar, se straffeloven § 249.

Det kan bli tale om straffansvar for det eller de individer som

har overtrådt den aktuelle straffebestemmelsen, og/eller for det

eller de individer som har medvirket. Bestemmelsene om

foretaksstraff i straffeloven §§ 48a og 48b åpner også for å

straffe selve medieforetaket, men den praktiske hovedregel er

at foretaksstraff ikke benyttes mot medievirksomheter.

Straffeloven § 431 om redaktøransvar hjemler et selvstendig

straffansvar for redaktøren. Ansvaret i § 431 er betinget av at

redaktøren ville ha oppfylt skyldkravet i det prinsipale

straffebudet (for eksempel § 247) dersom han hadde kjent

innholdet i artikkelen etc. Formålet med redaktøransvaret er å

ramme de tilfellene hvor medvirkningsstraff ikke kan benyttes

fordi skyldkravet i det prinsipale straffebudet ikke er oppfylt.

Hvis redaktøren faktisk kjente til innholdet i artikkelen og

likevel lot den trykke, straffes han ikke etter § 431, men for

medvirkning etter det prinsipale straffebudet. Straffeloven §

436 inneholder en definisjon av redaktørbegrepet.

Når det spesielt gjelder media, kan vi også nevne at det etter

straffeloven § 247 annet punktum gjelder en forhøyet

strafferamme ved ærekrenkelser forøvet i trykt skrift. Det kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også nevnes at etter straffeloven § 254 gjelder det straffritak

for teknisk personale.

Spørsmål 2:

I tabellen under har vi inntatt straffelovens bestemmelser om

ærekrenkelser (§§ 246-248) og krenkelse av privatlivets fred (§

390).

Strafferammene

fremgår av de enkelte bestemmelsene.

Når det gjelder

straffutmålingen

i praksis, dreier de fleste

ærekrenkelsessaker i Norge i dag seg om erstatning,

oppreisning og/eller mortifikasjon. Fengsels- og bøtestraff er

lite aktuelt. Vi kan ikke se at det finnes saker fra Norges

Høyesterett eller lagmannsrettene hvor det har blitt idømt straff

for ærekrenkelser (§§ 246-248) de siste 20 år. Vi kan heller

ikke se at det finnes saker fra Norges Høyesterett eller

lagmannsrettene de siste 20 år hvor det er idømt straff for

mediers overtredelse av § 390. For ordens skyld gjøres

oppmerksom på at vi ikke har undersøkt praksis fra tingrettene.

Når det gjelder straffeloven § 135a, ble en mann i 2008 dømt

til fengsel i 45 dager for å ha fremsatt rasistiske ytringer i et

intervju med avisen VG, men det ble ikke reist straffesak mot

avisen eller dens medarbeidere.

Straffelovens bestemmelser om ærekrenkelse

og krenkelse av privatlivets fred

§ 246

Den som rettsstridig ved ord eller handling

krenker en annens æresfølelse eller som

medvirker dertil, straffes med bøter eller med

fengsel inntil 6 måneder.

§ 247

Den som i ord eller handling optrer på en måte

som er egnet til å skade en annens gode navn og

rykte eller til å utsette ham for hat, ringeakt eller

tap av den for hans stilling eller næring fornødne

tillit, eller som medvirker dertil, straffes med

bøter eller med fengsel inntil 1 år. Er

ærekrenkelsen forøvet i trykt skrift eller i

kringkastingssending eller ellers under særdeles

skjerpende omstendigheter, kan fengsel inntil 2

år anvendes.

§ 248

Har den efter § 247 skyldige handlet mod bedre

Vidende, straffes han med Fængsel indtil 3 Aar.

Under særdeles formildende Omstændigheder

kan Bøder anvendes.

§ 390

Med bøter eller fengsel inntil 3 måneder straffes

den som krenker privatlivets fred ved å gi

offentlig meddelelse om personlige eller huslige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold.

§§ 250 og 254 får tilsvarende anvendelse.

Er forseelsen forøvet i trykt skrift, kan

inndragning besluttes i samsvar med § 38.

Offentlig påtale finner bare sted når det begjæres

av fornærmede og finnes påkrevet av almene

hensyn.

Vi gjør for ordens skyld oppmerksom på at de overnevnte

straffebestemmelsene er en del av någjeldende straffelov

(straffeloven 1902). I løpet av 2015 vil ny straffelov

(straffeloven 2005) tre i kraft, hvilket innebærer en del

endringer i rettstilstanden. Den nye straffeloven viderefører

ikke straffebudene om ærekrenkelser. Straffeloven §§ 135a og

390 videreføres, i hovedsak uten innholdsmessige endringer.

Den nye straffeloven viderefører med visse endringer også §§

428, 429, 430, 431, 433 og 436.

Når de gjelder de vurderinger som ble foretatt i forbindelse

med ny straffelov – hvor altså ærekrenkelser ikke lenger vil

være straffbare, viser vi til Ot.prp. nr. 22 (2008-2009) punkt

5.13 (redaktøransvar) og 5.14 (ærekrenkelser). Der er det også

redegjort for gjeldende rettstilstand. Dokumentet finnes her:

http://www.regjeringen.no/en/dep/jd/dok/regpubl/otprp/2008-

2009/otprp-nr-22-2008-2009-.html?id=540219

Spørsmål 3:

Den norske skadeserstatningsloven § 3-6 inneholder regler om

erstatning ved ærekrenking og krenking av privatlivets fred.

Bestemmelsen er inntatt i tabellen under.

Skadeserstatningsloven

§ 3-6

Den som har krenket en annens ære eller

privatlivets fred, skal, såfremt han har vist

uaktsomhet eller vilkårene for straff er til stede,

yte erstatning for den lidte skade og slik erstatning

for tap i fremtidig erverv som retten under hensyn

til den utviste skyld og forholdene ellers finner

rimelig. Han kan også pålegges å betale slik

erstatning (oppreisning) for skade av ikke

økonomisk art som retten finner rimelig.

Er krenkingen forøvd i trykt skrift, og noen som

har handlet i eierens eller utgiverens tjeneste er

ansvarlig etter første ledd, hefter også eier og

utgiver for erstatningen. Det samme gjelder

oppreisning pålagt etter første ledd, med mindre

retten av særlige grunner finner å burde frita dem.

Eier eller utgiver kan også pålegges slik ytterligere

oppreisning som retten i forhold til dem finner

rimelig. Norsk Rikskringkasting hefter på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilsvarende måte når noen som handler i

institusjonens tjeneste er ansvarlig etter første ledd

for sending i kringkastingen. Det samme gjelder

for annen institusjon som driver kringkasting.

I dom som går ut på straff eller mortifikasjon, kan

retten tilplikte domfelte å betale til fornærmede et

beløp til kunngjøring av dommen. Det samme

gjelder ved domfelling etter straffelovens

§ 130.

Ansvaret for krenking forøvd i blad eller tidsskrift

som er trykt i riket, omfatter ikke den som bare

har deltatt ved teknisk framstilling eller

distribusjon av skriftet. Tilsvarende gjelder for

kringkastingssending.

Man har «krenket en annens ære» i § 3-6 når den objektive

gjerningsbeskrivelsen i straffeloven §§ 246-248 er oppfylt, og

man

har

«krenket

[…]

privatlivets

fred»

når

gjerningsbeskrivelsen i straffeloven § 390 er oppfylt.

Erstatningsutmålingen skal omfatte det faktiske økonomiske

tap. Skadevolderen kan også pålegges å betale

oppreisningserstatning for ikke-økonomisk tap, hvilket utmåles

skjønnsmessig fra sak til sak.

Under har vi inntatt et utvalg av rettsavgjørelser fra Norges

Høyesterett vedrørende erstatning og oppreisning for

ærekrenkelser og krenking av privatlivets fred etter

skadeserstatningsloven § 3-6.

Rt. 2014 s. 152: En mann av somalisk opprinnelse som hadde

fått hjerneskade etter å ha blitt slått ned i en park, ble ikke tatt

med av en ambulanse som kom til stedet. En av

ambulansesjåførene reiste ærekrenkelsessak mot avisen

Dagbladet som følge av avisens omtale av saken. Omtalen

inneholdt grove beskyldninger om graverende og

diskriminerende pasientbehandling. Høyesterett fant at omtalen

var i strid med straffeloven §§ 246 og 247, og tilkjente

ambulansesjåføren en oppreisning på kr. 200 000.

Rt. 2003 s. 928: Saken gjaldt krav om mortifikasjon av og

oppreisning for ærekrenkende utsagn i avisen Tønsbergs Blad

angående påstått manglende etterlevelse av boplikt i Tjøme

kommune, jf. straffeloven § 247. Høyesterett fant at avisen

hadde fremsatt en usann ærekrenkende beskyldning, og

Tønsbergs Blad AS og ansvarlig redaktør ble dømt til å betale

oppreisning på kr. 50 000.

Rt. 1999 s. 1541: En ikke-navngitt politimann, men som kunne

gjenkjennes på et bilde i forbindelse med et oppslag i avisen

Dagbladet med overskriften «Her slår politiet», ble tilkjent kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100 000 i oppreisning fra avisen for ærekrenkelse, jf.

straffeloven § 247 og skadeserstatningsloven § 3-6. Etter

rettens vurdering var avisen i utgangspunktet i sin fulle rett til

å publisere materiale fra videofilmen som lå til grunn for

oppslagene, men det var ikke undersøkt godt nok om det var

lovlig grunnlag for politiets konkrete maktanvendelse.

Rt. 1994 s. 174: En kjøpmann hadde inngått avtale med en 63-

årig dame om overtagelse av hennes leilighet. Avisen VG

omtalte avtalen ved bl.a. å benytte karakteristikken "ren

utbytting" og forøvrig på en måte som ikke ga et balansert

bilde av avtalen. Retten fant at omtalen var i strid med

straffeloven § 247 og kjøpmannen ble tilkjent kr. 200 000 i

oppreisning og kr. 200 000 i erstatning.

Rt. 1987 s. 764: Avisen VG bragte uriktige påstander om

borerigger produsert ved et norsk verksted. Påstandene var i

strid med straffeloven § 247. Journalisten og redaktøren ble

pålagt et oppreisningsansvar på kr. 25 000 hver, og avisen ble

tilpliktet å betale oppreisning på kr. 700 000.

Rt. 2007 s. 687: To tidligere Big Brother-deltakere krevde

økonomisk oppreisning av ukebladet Se og Hør for tre

reportasjer som de hevdet innebar en rettsstridig krenking av

deres privatliv. Se og Hør og redaktøren ble dømt til å betale

oppreisning til hver av de to med henholdsvis kr 160.000 og kr

30.000. Journalisten som sto bak de to første reportasjene ble

dømt til å betale kr 10.000 til hver av de to, mens journalisten

bak den tredje reportasjen ble dømt til å betale kr 20.000 til

den ene deltakeren.

For ordens skyld gjør vi oppmerksom på at den nye

straffeloven ikke avskjærer muligheten til å kreve erstatning og

oppreisning for ærekrenkelser. Det vil kunne fremdeles kunne

kreves erstatning og oppreisning for ærekrenkelser (og

krenking av privatlivets fred) selv om ærekrenkelser ikke

lenger er straffbare.”

Det norske Justis- og beredskapsdepartementet har efterfølgende oplyst, at

Norges Høyesterett den 9. december 2014 afsagde dom i en sag vedrøren-

de §§ 3-6 i den norske skadeserstatningslov. Justis- og beredskapsdepar-

tementet har bl.a. sendt følgende korte omtale af dommen:

”HR-2014-02398-A: Saken gjaldt krav fra en tidligere kirurg

ved Nordlandssykehuset om oppreisningserstatning for

ærekrenkende utsagn i en artikkelserie i Avisa Nordland.

Avisen hadde blant annet omtalt to operasjoner som kirurgen

hadde foretatt sammen med en kollega på to navngitte kvinner

hvor det forelå mistanke om kreft i bukspyttkjertelen. Legene

ble beskyldt for å ha begått grove feil ved – uten grunn – å ha

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

operert friske personer og påført dem ubotelig skade ved å

fjerne viktige organer. Høyesterett konkluderte med at

fremstillingen av operasjonen i avisen var i strid med den

objektive gjerningsbeskrivelsen i straffeloven § 247, og

tilkjente kirurgen oppreisningserstatning på kr. 400.000.”

Den danske Ambassade i Berlin har på baggrund af oplysninger fra

Forbundsjustitsministeriet oplyst følgende:

”Strafferetlige bestemmelser ved udbredelsen af falske op-

lysninger i medierne

Der findes i Tyskland strafferetlige bestemmelser, der kommer

i betragtning i sådanne tilfælde. Udover at forholde sig til de

urigtige oplysninger, kræves der yderligere forudsætninger.

De relevante bestemmelser i straffeloven (Strafgesetzbuch, i

det følgende forkortet

StGB)

omhandler æreskrænkelser §§

185-188. Hvilken konkret bestemmelse, der finder anvendelse,

beror på sagens forhold og en individuel vurdering.

Krænkelse ifølge § 185 StGB:

Udbredelsen af en usand histo-

rie i medierne opfylder bestemmelserne i § 185, hvis der ud-

bredes en negativ værdidom (Werturteil) om den berørte per-

son. Værdidomme er udtalelser, der er præget af subjektive

overbevisninger eller meninger, og derfor ikke kan være enten

sande eller falske, men kun ifølge en personlig vurdering kan

være sande eller falske (jf. afgørelse ved Forbundsforfatnings-

domstolen fra 22.6.1982, 1 BvR 1376/79). Strafferammen er

fængsel i op til to år eller bødestraf.

Bagvaskelse ifølge § 186 StGB:

Den, som hævder eller ud-

breder noget – f.eks. gennem medierne – om en anden person,

som er egnet til at foragte eller nedgøre denne person i den of-

fentlig diskurs, overtræder § 186, hvis påstanden ikke kan be-

vises som værende rigtig. Den objektive strafbarhed i denne

straffelovsovertrædelse afhænger af den manglende dokumen-

tation for påstanden.

Ordlyden i § 186 er:

§ 186 Bagvaskelse

(Üble

Nachrede)

Den, som hævder eller udbreder noget – f.eks. gennem medi-

erne – om en anden person, som er egnet til at foragte eller

nedgøre denne person i den offentlige diskurs, hvis påstanden

ikke kan bevises som værende rigtig, straffes med fængsel i

indtil ét år eller med bøde. Hvis forholdet er sket offentligt el-

ler gennem udbredelsen i medier (jf. § 11, afsnit 3) er straffen

op til to års fængsel eller bøde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Injurier ifølge § 187 StGB:

Sker udbredelsen af denne på-

stand, som har til hensigt at foragte eller nedgøre en person i

den offentlige diskurs eller for at skade personens ry, ydermere

mod bedre vidende, dvs. straffeovertræderen udbreder påstan-

den med viden om, at oplysningen er usand, kommer der tillige

en overtrædelse af § 187 StGB, injurier, på tale.

Denne bestemmelse lyder:

§ 187 Injurier

(Verleumdung)

Den, som mod bedre vidende fremsætter eller udbreder en på-

stand om en anden person, som er egnet til at foragte, nedgøre

personen i det offentlige diskurs eller skade personens ry, straf-

fes med fængsel i op til to år eller med bøde. Hvis overtrædel-

sen sker offentligt, i en forsamling eller ved udbredelsen i me-

dier (jf. § 11, afsnit 3) er straffen fængsel indtil fem år eller

bødestraf.

Til en dom for injurier (§ 187 StGB) er det nødvendigt, at det

usande i påstanden er bevist og at lovovertræderen havde sik-

kert kendskab om det usande i den fremsatte påstand.

Til en dom for bagvaskelse (§ 186 StGB) er det dog tilstrække-

ligt, hvis påstandens sandhed ikke er bevist. Det er således ikke

nødvendigt over for lovovertræderen at bevise usandheden i

den fremsatte påstand.

Bagvaskelse og injurier mod personer inden for det politiske

liv, jf. § 188 StGB: Der er tale om skærpende omstændigheder,

hvis fremsættes en usand historie med fokus på en person in-

den for det politiske liv. Strafferammen er fængsel fra tre må-

neder til fem år. Er der tale om æreskrænkelse under samme

forudsætninger, er strafferammen fængsel fra seks måneder til

fem år.

Retsstatistik

Retsstatistikken indeholder ingen oplysninger om hvilke af

ovennævnte bestemmelser, der overtrædes specifikt inden for

medierne. Alment betragtet kan der oplyses følgende:

Politianmeldelser i 2012

216.528

185.042

12.513

18.721

158

Domsafsigelser 2012

23.517 (heraf 20.101

voksne personer)

23.011

242

254

§§ 185-189:

§ 185:

§ 186:

§ 187:

§ 188:

§ 189 (om af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

døde):

Kriminologisk set bemærkes det i Justitsministeriet, at anmel-

delsesparatheden i befolkningen nok er lav. Af alle anmeldte

tilfælde kommer kun få til en domsafsigelse, da der hyppigt

henvises til den private/civilretlige klagevej eller sagerne ind-

stilles pga. sagens ubetydelighed.

Strafudmålingen i de afsagte domme vil som regel være bødes-

traf. Af de i 2012 afsagte domme ifølge § 185 (krænkelse) blev

1.001 eller 4,8 % straffet med fængsel, heraf 659 gjort betin-

get. Bødestraffen udmåles som en dagbøde og befinder sig i

det nedre område:

20.101 bødestraffe for krænkelse (voksne) blev fordelt på:

3.192 med 5-15 dagbøder (ca. 16%)

8.793 med 16-30 dagbøder (ca. 44%)

7.511 med 31-90 dagbøder (ca. 37%)

591 med 91-180 dagbøder (ca. 3%)

14 med 181-360 dagbøder.

Bagvaskelse (§ 186 StGB): 235 dømte iht. bestemmelserne for

voksne, heraf fire som fængsel og 231 som bødestraf.

Injurier (§ 187 StGB): 236 dømte iht. bestemmelserne for

voksne, heraf 15 som fængsel og 221 som bødestraf.

Overtrædelse i forbindelse med krænkelse af privatlivets

fred, §§ 201-206 StGB

Det afhænger af, hvorledes privatlivets fred er overtrådt.

Grundlæggende reguleres det i straffelovens kapitel 15, om-

handlende de personlige livsområder og hemmeligholdelse af

disse. Her kan særligt nævnes krænkelse af ordets fortrolighed

(§ 201), krænkelse af det privatlivet ved billedoptagelser (§

201a), krænkelse af brevhemmeligheden og personlige infor-

mationer (§ 202a) samt opfangning af informationer (§ 202b).

Strafferammen ved forhold ifølge straffelovens kapitel 15 vari-

erer afhængig af overtrædelsen mellem fængsel i ét, to, tre eller

fem år eller bødestraf.

Også her har retsstatistikken ingen særlige oplysninger om

overtrædelser i medierne, men udelukkende almene oplysnin-

ger:

Politianmeldelser i 2012

704

4.108

Domsafsigelser i 2012

185

§ 201:

§ 201a:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 202:

§ 202a:

§ 202b:

§ 202c:

§ 203:

§ 204:

§ 206:

3.619

12.568

364

2.977

473

1.625

220

Civilretlige krav

Der henvises i det følgende til Bürgerliches Gesetzbuch, the

German Civil Code, som kan læses på engelsk her:

http://www.gesetze-im-

internet.de/englisch_bgb/englisch_bgb.html#p3427.

Ved siden af de strafferetlige komponenter kan der stilles pri-

vate erstatningskrav samt krav om fjernelse af de urigtige op-

lysninger, hvis et juridisk gode jf. § 823, Bürgerliches Gesetz-

buch er overtrådt.

“§ 823 Erstatningsansvar

(1) En person, der forsætligt eller uagtsomt uretmæssigt skader

liv, legeme, helbred, frihed, ejendom eller anden rettighed for

en anden person er erstatningsansvarlig over for den anden part

for tab som følge heraf.

(2) Den samme pligt påhviler en person, der overtræder en be-

stemmelse, der har til formål at beskytte en anden person. Hvis

bestemmelsen ifølge sit indhold kan være overtrådt, selv om

der ikke foreligger forsæt eller uagtsomhed, ifaldes der kun

ertstaningsansvar i tilfælde af forsæt eller uagtsomhed.” [Over-

sat til dansk af Justitsministeriet].

Beskyttelsen ifølge § 823 omfatter ligeledes den ”Almindelige

Personlighedsret”. Beskyttelsen omfatter den enkeltes ret til

agtelse af vedkommendes personlige og sociale identitet såvel

som udfoldelsen af sin personlighed. Den Almindelige Person-

lighedsret beskytter også æren og retten til en informations-

mæssig selvbestemmelse, hvorved det grundlæggende er op til

enhver at bestemme, hvilke personlige oplysninger, der skal

offentliggøres.

Indtræder der en ulovlig situation, kan der iht. § 823 sammen

med § 1004 begæres fjernelse af oplysningerne samt ophør af

videre udbredelse, tilbagekaldelse af ærekrænkende påstande

og en korrektur af påstanden. Der kan også begæres en supple-

ring af eventuelt mangelfulde påstande, som placerer den be-

rørte i et dårligt lys.

Ved en krænkelse af den Almindelige Personlighedsret ud over

dette, kan anklageren forlange erstatning af formueskader, jf. §

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

823 og § 249 og erstatning for immaterielle skader, hvis der fo-

religger en tungtvejende krænkelse af Personlighedsretten og

begrænsningen i Personlighedsretten ikke på andre tilfredsstil-

lende måder kan udlignes.

Ikke alle begrænsninger i den Almindelige Personlighedsret er

retsligt betragtet en relevant krænkelse. Der er i tysk civilret ta-

le om sagsforhold, som vil bero på et konkret skøn. Derfor skal

det ulovlige i et indgreb kunne bevises. Indgreb i menneskers

intimsfære, som omfatter den højstpersonlige og private livs-

udfoldelse som f.eks. fortrolige breve, er til enhver tid forbudt.

Ved indgreb i social- eller privatsfæren underkastes den ulov-

lige personlighedskrænkelse en omfattende afvejning af per-

sonlige ejendele og interesser. Privatsfæren defineres som det

afgrænsede område, som andre mennesker kun har adgang til

ved tilsagn fra den berørte og som er udelukket fra offentlighe-

den. Privatsfæren er det selvbestemmende værn ved offentlig-

gørelsen af private livsforhold. Socialsfæren er bredere define-

ret og afskærmer menneskets særpræg i dets relationer til om-

verdenen som f.eks. beskæftigelse, offentlighed og økonomisk

virke. Ved afvejningen modsvares graden af personligheds-

retskrænkelsen i de forskellige områder af omverdenen med in-

teressen herfor i offentligheden. Ved domsafsigelser tages der

hensyn til, i hvilket omfang en berørt person kan identificeres

og hvor stort et kendskab til personen, der er tale om.

Sager ved det Tyske Pressenævn

I tilgift til de oven for nævnte retslige bestemmelser, er der til

enhver tid mulighed for at indgive klage over journalistiske bi-

drag i aviser, tidsskrifter og i deres online-formater til det tyske

pressenævn og anmode om en presseetisk afgørelse. Det tyske

pressecodex kan læses på engelsk her:

http://www.presserat.de/fileadmin/user_upload/Downloads_Da

teien/Pressekodex13english_web.pdf

Codex’et indeholder 16 målestokke for journalistisk arbejde til

sikring af overholdelse af fagets etiske forpligtelser. Codex’et

indeholder endvidere retningslinjer for dementi og korrigering

af urigtige oplysninger. Der blev iflg. Nævnet i 2013 indgivet

1.347 klager, heraf 80 % fra privatpersoner og 20 % fra for-

eninger, partier eller virksomheder.”