Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
2. september 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 15. august 2014, efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 253 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. august 2014 fra Jan Balling, jf.
KUU alm. del - bilag 172.
Svar:
Formanden for Danske Billedkunstnere, Jan Balling, skriver i sin henvendelse til Alex
Ahrendtsen bl.a., at den nye Statens Kunstfond ikke ønsker at efterleve Folketingets
Kulturudvalgs tilkendegivelse i betænkningen over lovforslaget om Statens Kunstfonds
virksomhed om, at det skulle være muligt at tildele kunststøtte til kunstnernes
virksomhed (KKArt), såfremt kunstneren ønsker det.
I forbindelse med behandlingen af forslag til lov om Statens Kunstfonds virksomhed
drøftede Folketingets Kulturudvalg i april 2013 spørgsmålet om kunstnernes mulighed
for at få udbetalt kunststøtte til et selskab.
Udvalget tilkendegav i betænkningen over lovforslaget, at det skulle være muligt for de
kunstnere, der ønsker det, at få udbetalt bevilget kunststøtte, både projekttilskud og
arbejdslegater, til KKArt eller en anden virksomhed efter eget valg. Dette krævede ikke
ændring i lovforslaget.
Jeg gav i den forbindelse udtryk for, at det var min opfattelse, at det var uheldigt, at
der havde udviklet sig forskelligartede praksisser mellem kunstarterne for, hvem der
kan tildeles projektstøtte, og at det fremadrettet ville blive bestyrelsen for Statens
Kunstfonds opgave at overse og sikre, at der var en ensartet praksis på hele fondens
virkeområde.
Jeg gjorde imidlertid samtidig opmærksom på, at beslutninger om tildeling af
kunststøtte er underlagt armslængdeprincippet og således er det enkelte udvalgs
suveræne beslutning.
Dok. nr. 2308933