Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt
1397441_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
9. september 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 13. august 2014, efter ønske fra Annette Vilhelmsen
(SF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 247 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at tipsmiddelfonden til ungdomsformål
(DUF) modtager 9,79 pct. af Kulturministeriets andel af de samlede tipsmidler på
81,24 pct.? Og hvis dette er korrekt, kan det så bekræftes, at det svarer til en
samlet procentsats på 7,95 pct. af tipsmidlerne, mens det af udlodningsloven
fremgår, at tipsmiddelfonden til ungdomsformål (DUF) skal modtage 63,30 pct. af
Undervisningsministeriets 12,67 pct., hvilket svarer til 8,02 pct. af de samlede
tipsmidler?
Svar:
I henhold til udlodningsloven modtager Dansk Ungdoms Fællesråd 63,30 pct. af
Undervisningsministeriets 12,67 pct. Det svarer til 8,02 pct. af de samlede
udlodningsmidler.
Finanslovens procentsats for Dansk Ungdoms Fællesråd er beregnet med
udgangspunkt i udlodningslovens procentsats korrigeret for ressortomlægningen.
Endelig er administrationsbidraget på 2 mio. kr. fratrukket. Procentsatsen for Dansk
Ungdoms Fællesråd er således beregnet med udgangspunkt i det faktiske støttebeløb,
som Dansk Ungdoms Fællesråd ville have modtaget under Undervisningsministeriet
efter fradrag af administrationsudgifter.
Dansk Ungdoms Fællesråd modtager på den baggrund 9,79 pct.af Kulturministeriets
andel af udlodningsbeløbet. Det svarer til 7,95 pct. af de samlede udlodningsmidler.
Differencen i forhold til ovenstående procentfordeling skyldes således alene, at
finansloven tager hensyn til administrationsbidraget.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2306360