Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt
1389042_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
24. juli 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 4. juli 2014, efter ønske fra Mette Bock (LA), stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 239 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at ministeren tolker punkt 2.2 i Kommissionens anden
beretning om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af
20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende
tjenester, hvoraf det blandt andet fremgår, at "Kommissionens mål kun er at få
udviklet et grænseoverskridende marked, der er ensbetydende med et udbud i fuld
overensstemmelse med de europæiske borgeres legitime ønske om fri bevægelighed og
deres forventninger i øvrigt, dvs. lovlig adgang til tv og andre elektroniske tjenester på
deres eget sprog og fra deres hjemstat", på den måde, at en EU-borger betragtes som en
legitim betaler for sin tilgang til tjenester, som kun findes på internettet, f.eks. Viaplay,
Netflix eller TV2 Play, samt at et flow TV abonnement, med henvisning til den frie
bevægelighed i EU, legalt kan bruges indenfor de 28 EU-lande?
Svar:
I Kommissionens anden beretning (fra 2008) om gennemførelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af
adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester redegør Kommissionen – ud over for
medlemslandenes implementering af direktivet i national ret – bl.a. for dens
overvejelser om direktivets nytteværdi og relevans på længere sigt i lyset af udviklingen
siden vedtagelsen af direktivet, herunder særligt de mange nye muligheder at
distribuere indhold på.
I den forbindelse beskriver Kommissionen i punkt 2.2. udviklingen af et ”gråt marked”
for betalings-tv-kanaler, hvor borgere ganske vist betaler for en given betalings-tv-
kanal via et abonnement (og altså ikke benytter dekoderudstyr e.l., der er ulovligt i
medfør af direktivet), men hvor abonnementet er tegnet via en proforma-adresse i et
andet medlemsland end det land, hvor abonnementet benyttes. Herved vil udnyttelsen
Dok. nr. 2254560
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
af abonnementet kunne være i konflikt med, at senderettighederne til de kanaler, der
indgår i abonnementet, kun gælder for det nationale område, hvor abonnementet er
tegnet. Det er i forbindelse med omtale af bekymringen hos et flertal af aktørerne på
markedet for en legalisering af det grå marked, at Kommissionen finder anledning til at
understrege (den engelske version af den i spørgsmålet citerede tekst):
”It is important to note, in this respect, that the only cross-border market which the
Commission would like to see developed is that for services catering to the mobility and
legitimate expectations of European citizens and, as such, legally available in their
mother tongue and the language of their native country”
Kommissionen konkluderer efterfølgende i sin evaluering af direktivet (afsnit 4.1), at
det i relation til den fri bevægelighed gælder, at selv om der med direktivet er etableret
en fællesskabsramme, som skulle virke befordrende for udviklingen af det indre marked
for de af direktivet omfattede tjenester, er der endnu ikke sket meget med hensyn til en
fuldt lovlig udvikling af grænseoverskridende tjenester, idet navnlig det grå marked
som grænseoverskridende mekanisme synes at være længst fremme.
I beretningens afsnit 3.3 understreger Kommissionen, at den retlige beskyttelse, der er
indeholdt i direktivet, alene retter sig mod anvendelse af ulovlige anordninger
(piratdekodere o.l.) til at skaffe sig adgang til adgangsstyrede/adgangsstyrende
tjenester, og ikke mod andre handlinger såsom anvendelse af lovlige anordninger, der
ikke overholder eventuelle territoriale restriktioner, som det er tilfældet på det
beskrevne grå marked. Direktivet har således ikke til formål at sikre beskyttelse af
ophavsretten, der i stedet er omfattet af et særligt direktiv (direktiv 2001/29/EF af 20.
maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i
informationssamfundet), eller regulere, hvorledes rettighedshaverne administrerer
deres enerettigheder. Kommissionen fastslår dog, at direktiv 98/84/EF beskytter
tekniske systemer, der benyttes til forvaltning af digitale rettigheder (DRM).
På baggrund af ovenstående finder jeg ikke anledning til at tolke Kommissionens
ovennævnte tilkendegivelse i beretningen om, at man gerne ser udviklet et
grænseoverskridende marked, der sikrer EU-borgere lovlig adgang til tv og andre
elektroniske tjenester på deres modersmål og deres hjemstats sprog, på en sådan måde,
at Kommissionen finder, at abonnementer på tjenester (internet, flow-tv mv.) fuldt
legalt kan benyttes i alle medlemslande uagtet eventuelle territoriale restriktioner for
benyttelsen.
Jeg kan i øvrigt nævne, at EU-domstolen i de forenede sager C-403/08 og C-429/08 har
truffet afgørelse om, at et system med licenser til transmission af fodboldkampe, som
giver radio- og tv-selskaber en geografisk eneret i deres respektive medlemsstater, og
som forbyder tv-seere ved hjælp af et dekoderkort at se disse fodboldkampe i en anden
medlemsstat, er i strid med EU-rettens konkurrenceregler og retten til fri bevægelighed
for tjenesteydelser. Der kan dog være andre dele af transmissionen end selve
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
fodboldkampen, der er ophavsretlig beskyttet, fx indledende videosekvenser eller
musikalske indslag. Det betyder i praksis, at handlinger, der er omfattet af
rettighedshavernes enerettigheder (retten til eksemplarfremstilling og
tilgængeliggørelse for almenheden), kræver samtykke uagtet det forhold, at dommen
fastslår, at det er tilladt at benytte lovlige, udenlandske dekoderkort, der giver adgang
til udsendelser uden for den medlemsstat, hvortil en licens er tildelt.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at der for nuværende pågår drøftelser i EU om en mulig
modernisering af de ophavsretlige regler med det formål at sikre, at de tager højde for
den teknologiske udvikling. I denne konktekst iværksatte Kommissionen en høring om
ophavsret i slutningen af 2013. Regeringen nævnte i sit høringsvar fra marts 2014, at
den generelt støtter initiativer, der har til formål at modernisere lovgivningen om
ophavsret og overvinde fragmentationen i markedet, så længe sådanne initiativer er
proportionale i sikringen af balancen mellem effektiv beskyttelse af rettighedshavere og
samfundets legitime interesser i at have adgang til kreativt indhold på en
ubureaukratisk måde. Det er forventningen, at Kommissionen offentliggør en hvidbog
om dette emne i løbet af efteråret.
Marianne Jelved