PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Kulturudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

5. september 2014

Kontor:

Lovkvalitetskontoret

Sagsbeh: Jenny Lyngsø Øster-

gaard

Sagsnr.: 2014-0032-1361

Dok.:

1296858

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 238 (Alm. del), som Folketin-

gets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juli 2014. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Karen Hækkerup

Anne Berg Mansfeld-Giese

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for

- praksis og normalstrafniveau over for medier i forbindelse

med publicering af urigtige historier

- erstatningsansvar over for personer, der udsættes for bag-

vaskelse og krænkelse af privatlivets fred

- en sammenligning af den danske praksis med andre landes

- en oversigt over erstatningsniveauet i sager om bagvaskel-

se og krænkelse af privatlivets fred sammenlignet med er-

statningsniveauet for andre typer straffelovsovertrædelser.”

Svar:

Praksis og normalstrafniveau over for medier i forbindelse med

publicering af urigtige historier

1.1.

Medieansvarsloven

1.1.1.

Medieansvarslovens hovedformål er at sikre ytrings- og informati-

onsfriheden og dermed også samfundsdebatten bedst mulige vilkår. Derfor

indeholder loven et særligt medieretligt ansvarssystem, der bl.a. indebærer,

at kredsen af personer, der kan drages til ansvar, er begrænset, men også,

at der altid er én person, der i sidste ende er ansvarlig for mediernes ind-

hold. For eksempel er redaktøren af et dagblad objektivt ansvarlig for ind-

holdet af en unavngiven artikel og for navngivne artikler, hvis ansvar ikke

kan gøres gældende mod forfatteren. Endvidere er udgiveren ansvarlig for

dagbladets indhold, hvis ansvar ikke kan gøres gældende mod redaktøren.

I de tilfælde, hvor medieansvarslovens særlige ansvarssystem ikke gælder,

afgøres spørgsmål om eventuelt strafansvar efter straffelovens almindelige

regler om medvirken mv.

Medieansvarsloven omfatter de traditionelle medier, dvs. trykte aviser, ra-

dio og tv. Elektroniske informationssystemer, som eksempelvis netaviser,

kan efter omstændighederne tillige være omfattet af det medieretlige an-

svarssystem. Dette forudsætter bl.a., at den pågældende netavis sender en

anmeldelse til Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr.

Medieansvarsloven finder anvendelse, når en lovovertrædelse manifesterer

sig gennem indholdet af et af de ovennævnte massemedier.

Er en lovovertrædelse fuldbyrdet gennem et massemedie, afgøres det efter

medieansvarsloven, hvem der må bære det forskyldte ansvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1.2.

Medieansvarsloven indeholder endvidere regler om god presseskik

og genmæle samt om Pressenævnet, som er det ansvarlige organ herfor.

Det fremgår af medieansvarslovens § 34, stk. 1, at massemediernes ind-

hold og handlemåde skal være i overensstemmelse med

god presseskik.

Pressenævnet afgør, om medierne har handlet i strid med god presseskik.

Afgørelsen tager udgangspunkt i ”Vejledende regler for god presseskik”,

som indgik i forslaget til medieansvarsloven fra 1991, men standarden

”god presseskik” følger udviklingen i opfattelsen af, hvad der er uetisk, og

tager stilling til nye situationer, der opstår.

Efter godkendelse af organisationernes kompetente forsamlinger fremlag-

de Danske Medier og Dansk Journalistforbund således den 22. maj 2013

nye regler for god presseetik. De nye regler har til formål bl.a. at tage høj-

de for den digitale udvikling i medierne og den måde, hvorpå mediefor-

bruget har ændret sig.

Det følger bl.a. af de vejledende regler for god presseskik, at det er medi-

ernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er mu-

ligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte. Oplys-

ninger, som kan være krænkende, skal forelægges den, der kan være kræn-

ket, jf. punkt A.1 og A.3.

Klager over brud på god presseskik rettes til det pågældende massemedie

eller til Pressenævnet, jf. nedenfor.

1.1.3.

I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal anmodninger om

genmæle

over for oplysninger af faktisk karakter, som er blevet bragt i et

massemedie og er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af

betydning, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivl-

som. Genmæle har således karakter af en faktuel berigtigelse af oplysnin-

ger, som er blevet bragt i et massemedie. Ved genmæle skal det pågælden-

de massemedie vederlagsfrit bringe berigtigelsen.

En anmodning om genmæle skal altid først fremsættes til mediet. Hvis

mediet afslår at bringe genmælet, eller genmælet er ufyldestgørende, kan

sagen indbringes for Pressenævnet, jf. nedenfor.

1.1.4.

Pressenævnet er et uafhængigt offentligt nævn, der blev oprettet ved

medieansvarsloven i 1992.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pressenævnet består af otte medlemmer, der beskikkes af justitsministeren.

Formanden og næstformanden skal være jurister og beskikkes efter udta-

lelse fra Højesterets præsident. To medlemmer beskikkes efter udtalelse

fra Dansk Journalistforbund. To medlemmer beskikkes til at repræsentere

de redaktionelle ledelser i den trykte presse samt radio og tv. Endelig be-

skikkes to medlemmer som offentlighedens repræsentanter efter udtalelse

fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Som det fremgår ovenfor, træffer nævnet i medfør af medieansvarslovens

§ 43, stk. 1, afgørelse i sager om,

1) hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god

presseskik, og

2) hvorvidt et massemedie er forpligtet til at offentliggøre et genmæ-

le (berigtigelse), herunder om genmælets indhold, form og placering.

Sager om god presseskik eller genmæle kan indbringes for Pressenævnet

ved indgivelse af en skriftlig klage, jf. medieansvarslovens § 44, stk. 1.

Pressenævnet kan endvidere af egen drift optage en sag til behandling, hvis

sagen er af væsentlig eller principiel betydning, jf. § 44, stk. 2.

I sager om god presseskik kan Pressenævnet udtale kritik over for masse-

mediet. I sager om genmæle kan nævnet pålægge massemediet at offent-

liggøre genmælet. I begge typer sager kan Pressenævnet desuden pålægge

mediet at offentliggøre nævnets afgørelse eller dele af den. Pressenævnet

kan derimod ikke idømme straf, erstatning eller på anden måde sikre den

omtalte person, organisation eller virksomhed økonomisk kompensation.

1.1.5.

Efter medieansvarslovens § 53, stk. 1, straffes overtrædelse af en

række af medieansvarslovens ordensforskrifter med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder.

De strafsanktionerede ordensforskrifter er følgende:

1. Pligt til på et indenlandsk periodisk skrift at angive den ansvarsha-

vende redaktør, jf. § 3, stk. 1, jf. stk. 3.

2. Pligt for redaktøren af et indenlandsk periodisk skrift til at oplyse

identiteten på de personer mv., der kan ifalde ansvar efter lovens

regler, jf. § 4.

3. Pligt for radio- og fjernsynsforetagender til at anmelde over for

Pressenævnet, hvem der er redaktør, jf. § 5, stk. 1, jf. stk. 4.

4. Pligt for et radio- eller fjernsynsforetagende til på begæring at op-

lyse, hvem der er redaktør, jf. § 5, stk. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Pligt for redaktøren af et radio- eller fjernsynsforetagende til på be-

gæring at oplyse identiteten på personer, der kan ifalde ansvar efter

lovens regler, samt pligt til at identificere nærmere angivne udsen-

delser, jf. § 6.

6. Pligt for redaktøren af et radio- eller fjernsynsforetagende til at sik-

re opbevaring af kopi af alle udsendelser i nærmere bestemt om-

fang, jf. § 7.

7. Anmeldelses- og oplysningspligt for de i lovens § 1, nr. 3, nævnte

massemedier i samme omfang, som nævnt ovenfor under pkt. 3-6,

jf. § 8, stk. 2.

Efter § 53, stk. 2, straffes undladelse af at efterkomme Pressenævnets på-

læg om offentliggørelse efter § 49 af en nævnskendelse og undladelse af at

efterkomme rettens bestemmelse om offentliggørelse af domme i henhold

til § 54 med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan i den sammen-

hæng desuden pålægges tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

§ 53, stk. 3, bestemmer, at hvis en overtrædelse er begået af et selskab, en

forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålæg-

ges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået

af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det

kommunale fællesskab bødeansvar.

Der findes to trykte landsretsdomme om straf for overtrædelse af mediean-

svarsloven fra henholdsvis Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) og Tidsskrift for

Kriminalret (TfK):

UfR1999.291 V: Ansvarshavende redaktør T havde i sin ugeavis bragt et

foto af kronprinsen og dennes veninde, mens de opholdt sig på privat om-

råde. Pressenævnet, der tog sagen op af egen drift, udtalte i en kendelse

kritik af ugeavisen og pålagde T at offentliggøre nævnets kendelse. T, der

gjorde gældende, at Pressenævnets kendelse var ugyldig, undlod at efter-

komme pålægget. Udtalt, at der ikke var grundlag for at statuere, at Pres-

senævnets kendelse var ugyldig. T idømtes efter medieansvarslovens § 53,

stk. 2, jf. § 49, en bøde på 5.000 kr. og ugentlige tvangsbøder på 500 kr.

TfK1999.4: En ansvarshavende redaktør T blev anset skyldig efter medie-

ansvarslovens § 53, stk. 2, jf. § 49, ved at have undladt at efterkomme en

kendelse afsagt af Pressenævnet, der pålagde ham at offentliggøre et gen-

mæle, der var formuleret i kendelsen. T blev straffet med en bøde på 5.000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kr. og blev pålagt at efterkomme kendelsen under tvang af ugentlige bøder

på 1.000 kr.

1.2.

Straffeloven

1.2.1.

Straffeloven indeholder ikke bestemmelser, der specifikt kriminali-

serer mediers publicering af urigtige historier.

Mediers publicering af urigtige historier vil imidlertid efter omstændighe-

derne kunne indebære overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel

27 om freds- og ærekrænkelser. Dette gælder særligt straffelovens § 267

om ærekrænkelse og straffelovens § 268 om bagvaskelse samt straffelo-

vens § 264 d om krænkelse af privatlivets fred.

1.2.2.

Efter straffelovens § 267 om ærekrænkelse straffes den, som kræn-

ker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at frem-

sætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den

fornærmede i medborgeres agtelse, med bøde eller fængsel i indtil 4 må-

neder.

Bestemmelsen omfatter både såkaldte

sigtelser

(beskyldninger) for et for-

hold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse og

ringeagtsytringer

(fornærmelige ord og handlinger).

Såfremt der er tale om en udtalelse eller en dertil svarende handling, som

efter sit indholds art i princippet lader sig efterprøve på objektiv måde, be-

vise eller afkræfte, er den en ”sigtelse”. I modsat fald er den en ”ringeagts-

ytring”, jf. Kommenteret Straffelov, Speciel Del, 10. omarbejdede udgave,

2012, s. 470.

Sondringen har betydning, bl.a. fordi straffelovens bestemmelser om sand-

hedsbevis, jf. §§ 296-271 alene finder anvendelse i forhold til sigtelser.

Efter straffelovens § 268 straffes gerningsmanden for bagvaskelse, hvis en

sigtelse er fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller gerningsmanden

har savnet rimelig grund til at anse den for sand, og den i § 267 nævnte

straf kan da stige til fængsel i 2 år.

Ikke alle urigtige oplysninger publiceret af medier udgør sigtelser i straffe-

lovens §§ 267-268’s forstand. For at være omfattet af disse bestemmelser

skal sigtelsen som udgangspunkt angå en persons vandel og egenskaber

(løgnagtighed, upålidelighed, usædelighed osv.). Hvorvidt en urigtig op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lysning er omfattet af de pågældende bestemmelser, afhænger således af

de konkrete omstændigheder.

Det bemærkes, at bestemmelserne i §§ 267-268 suppleres af straffelovens

§ 274 om ærefornærmelse mod en afdød. Efter bestemmelsen straffes den,

som fremsætter eller udbreder ærefornærmende udtalelser mod en afdød,

med bøde eller, hvis bagvaskelse foreligger, med fængsel indtil 4 måneder.

1.2.3.

Efter straffelovens § 264 d straffes den, der uberettiget videregiver

meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øv-

rigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan

forlanges unddraget offentligheden, med bøde eller fængsel indtil 6 måne-

der. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet

vedrører en afdød person.

”Private forhold” omfatter bl.a. interne familieforhold, seksualforbindelser

og sygdom.

Strafbarheden efter straffelovens § 264 d er uafhængig af, om meddelelsen

er sand eller urigtig.

1.2.4.

Udover strafansvar for ærefornærmende sigtelser indeholder straffe-

loven også en bestemmelse om mortifikation. Det følger således af straffe-

lovens § 273, stk. 1, at retten, såfremt en ærefornærmende sigtelse er ube-

føjet, og såfremt den fornærmede nedlægger påstand om mortifikation, i

dommen skal erklære, at udtalelsen (sigtelsen) har været ubeføjet. Samti-

dig kan retten efter påstand tillægge den krænkede et beløb til offentliggø-

relse af sagens udfald, jf. straffelovens § 273, stk. 2.

Mortifikationsinstituttet er uafhængigt af straffen. Det kan således eksem-

pelvis anvendes, selv om der ikke er nedlagt påstand om straf, der ikke er

grundlag for at idømme straf på grund af den fornærmendes subjektive

forhold, eller strafskylden er forældet.

1.2.5.

Praksis

1.2.5.1.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes en

redegørelse for normalstrafniveau og praksis efter straffelovens § 264 d og

§§ 267-268 i sager mod medier.

Justitsministeriet skal i den forbindelse indledningsvis bemærke, at det af-

gøres efter medieansvarsloven, hvem der må bære det forskyldte ansvar,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

når en lovovertrædelse er fuldbyrdet gennem et massemedie. Der henvises

om det særlige medieretlige ansvarssystem til pkt. 1.1.1 ovenfor.

Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at der ikke i forarbejderne til de

nævnte straffelovsbestemmelser er forudsat et normalstrafniveau.

For så vidt angår retspraksis bemærkes, at Justitsministeriet den 17. januar

2014 sendte en redegørelse om niveauet for økonomisk kompensation til

ofre for urigtige historier i medierne til Folketingets Retsudvalg

. Redegø-

relsen blev den 28. maj 2014 ligeledes sendt til Folketingets Kulturud-

valg

I redegørelsen gennemgås bl.a. en række trykte domme vedrørende ære-

krænkelse, jf. straffelovens § 267 og krænkelse af privatlivets fred, jf.

straffelovens § 264 d. Justitsministeriet er ikke herudover i besiddelse af

en oversigt over strafferetlig praksis vedrørende mediers overtrædelse af

de pågældende bestemmelser.

For at imødekomme udvalgets anmodning om en redegørelse for praksis

har Justitsministeriet imidlertid gennemgået nyere domstolsafgørelser trykt

i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR), Tidsskrift for Kriminalret (TfK) og For-

sikrings- og Erstatningsretlig Domssamling (FED), som kan bidrage til at

belyse strafniveauet ved mediernes overtrædelse af de nævnte bestemmel-

ser.

For så vidt angår overtrædelse af straffelovens § 268 om bagvaskelse ses

der alene at foreligge et sparsomt antal trykte afgørelser, og disse afgørel-

ser vedrører ikke situationer, hvor redaktører eller journalister har pådraget

sig strafansvar for overtrædelse af bestemmelsen ved oplysninger publice-

ret gennem et medie.

I det følgende gennemgås relevant trykt retspraksis fra 1990’ene og frem

fra de førnævnte tidsskrifter i forhold til ærekrænkelse (straffelovens §

267) og krænkelse af privatlivets fred (straffelovens § 264 d). Hvor der er

tale om domme, der tillige er omfattet af Justitsministeriets redegørelse om

niveauet for økonomisk kompensation til ofre for urigtige historier i medi-

erne, er der indsat en henvisning dertil. Det bemærkes i den forbindelse, at

Retsudvalget 2013-14, REU Alm. del, Bilag 109. Se også berigtigelse af redegørelsen,

REU Alm. del, Bilag 283.

Kulturudvalget 2013-14, KUU Alm. del, Bilag 152. Se også berigtigelse af redegørel-

sen, KUU Alm. del, Bilag 153.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den nævnte redegørelse indeholder en række ældre trykte afgørelser og en-

kelte utrykte domme, som ikke er medtaget neden for.

1.2.5.2.

Ærekrænkelse (straffelovens § 267)

UfR2012.1929 Ø: En redaktionschef og en journalist blev hver idømt 10

dagbøder á 1.000 kr. for at have fremsat en sigtelse i form af beskyldnin-

ger mod et hospital og en overlæge for fejlbehandling og varetagelse af

uvedkommende hensyn på bekostning af patienters liv og helbred, som

byggede på et faktuelt forkert grundlag og dermed en forkert præmis.

Landsretten lagde i den forbindelse til grund, at det var en skærpende om-

stændighed, at de urigtige beskyldninger var fremsat på landsdækkende tv

i primetime og på DR’s hjemmeside, hvorved beskyldningerne fik en be-

tydelig udbredelse. Ved dommen blev beskyldningerne mod hospitalet og

overlægen mortificeret.

UfR2006.2178 Ø: En ansvarshavende redaktør på en færøsk avis blev

idømt 15 dagbøder à 500 kr. for i avisen at have gengivet nogle beskyld-

ninger fra en person mod dennes advokat om bl.a. at have stjålet inkasse-

rede penge. Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på karakteren af

ærekrænkelserne, herunder at de påsigtede forhold ville have været straf-

bare for den forurettede advokat, hvis de var sande, og på udbredelsen af

sigtelserne. Ved dommen blev advokaten tilkendt en tortgodtgørelse på

30.000 kr. med henvisning til, at der var tale om grundløse beskyldninger

for økonomisk uredelighed mod advokaten, der drev advokatvirksomhed i

et mindre samfund som det færøske. Endvidere blev de ærekrænkende sig-

telser mortificeret.

UfR2003.624 H: En chefredaktør blev idømt 20 dagbøder à 2.000 kr. for at

have bragt en artikel, hvori avisen hævdede, at en drabssigtet, der i medfør

af en højesteretskendelse var blevet løsladt for varetægtsfængsling, efter

politiets vurdering var skyldig i 10-12 tilfælde af drab. Senere opgav stats-

advokaten påtale mod den drabssigtede, og vedkommende fik 700.000 kr.

for uberettiget frihedsberøvelse. I forhold til avisens udsagn fandtes disse

ubeføjede, idet avisen ikke havde ført bevis for, at politiet havde udtalt sig

som anført i artiklen. Der blev ved strafudmålingen lagt vægt på ærekræn-

kelsens karakter og udbredelse sammenholdt med sagsøgerens særligt sår-

bare situation på daværende tidspunkt. Ved dommen tilkendtes den foru-

rettede en samlet tortgodtgørelse på 100.000 kr. Det blev i den forbindelse

tillagt særlig vægt, at artiklen udkom næsten et år efter den drabssigtedes

Dommen er ligeledes omtalt i Justitsministeriets redegørelse om niveauet for økonomisk

kompensation til ofre for urigtige historier i medierne, s. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

løsladelse fra varetægtsfængsling, og kort tid før endelig afgørelse om til-

talespørgsmålet måtte ventes truffet, hvorfor forurettede var påført betyde-

lig tort. Endvidere blev de ærekrænkende udsagn mortificeret.

UfR2002.2398 H: En journalist og en chefredaktør blev idømt hver 20

dagbøder à 1.000 kr. for at have bragt en række artikler, i hvilke en person

blev mistænkt for at være leder af en omfattende narkotikaliga. Den foru-

rettede blev samtidig tilkendt en samlet tortgodtgørelse på 100.000 kr., og

de ærekrænkende udsagn blev mortificeret.

UfR1999.560 H: En chefredaktør blev idømt 20 dagbøder á 2.000 kr. for i

en avis at have bragt en artikel om, at Den Danske Banks ledelse havde

formodning om, at en person havde videregivet fortrolige oplysninger til

en anden avis. I artiklen blev der givet en række oplysninger, der for de

personer, der havde blot et vist kendskab til forholdene i banken, identifi-

cerede en tidligere medarbejder. Forurettede blev tilkendt 100.000 kr. i

tortgodtgørelse og 40.000 kr. til offentliggørelse af højesteretsdommens

begrundelse og konklusion. Endvidere blev det ærekrænkende udsagn

mortificeret.

UfR1999.122 H: To tv-journalister blev ved et flertal i Højesteret idømt 20

dagbøder à 400 kr. for at have fremsat ærekrænkende sigtelser mod en

kriminalinspektør i en tv-udsendelse (”Politiets Blinde Øje”). I forbindelse

med strafudmålingen erklærede flertallet sig enige med Landsretten i, at

det måtte anses som en skærpende omstændighed, at sigtelserne blev frem-

sat i en TV-udsendelse i Danmarks Radio og dermed måtte forventes at få

– og fik – meget stor udbredelse. Under hensyntagen til, at dommen blev

afsagt mere end 7 år efter, at udsendelsen blev sendt, fandt flertallet imid-

lertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at skærpe straffen. Under hensyn til

sigtelsens grovhed og fremsættelsesmåde blev forurettede tilkendt en tort-

godtgørelse på 100.000 kr. Der blev endvidere truffet bestemmelse om

mortifikation.

1.2.5.3.

Krænkelse af privatlivets fred (straffelovens § 264 d)

Dommen er ligeledes omtalt i Justitsministeriets redegørelse om niveauet for økonomisk

kompensation til ofre for urigtige historier i medierne, s. 4.

Dommen er ligeledes omtalt i Justitsministeriets redegørelse om niveauet for økonomisk

kompensation til ofre for urigtige historier i medierne, s. 4.

Dommen er ligeledes omtalt i Justitsministeriets redegørelse om niveauet for økonomisk

kompensation til ofre for urigtige historier i medierne, s. 5.

Dommen er ligeledes omtalt i Justitsministeriets redegørelse om niveauet for økonomisk

kompensation til ofre for urigtige historier i medierne, s. 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FED2008.36 Ø: Tre ansvarshavende redaktører og fire journalister blev

idømt henholdsvis 20 og 10 dagbøder à 500 kr. for at have bragt artikler

om, at en kendt studievært havde købt ny lejlighed alene, og at hun dermed

flyttede fra sin mand. Studieværten blev tilkendt i alt 60.000 kr. i tortgodt-

gørelse.

UfR2005.123 Ø: En chefredaktør og to journalister på et ugeblad blev

idømt henholdsvis 40.000 kr. og 15.000 kr. i bøde for at bringe en artikel

om en håndboldspiller og en træners påståede forhold. Ved strafudmålin-

gen lagde landsretten som skærpende omstændighed vægt på, at de dømte

var bekendt med de forurettedes holdning til oplysninger i Se og Hør om

deres privatliv, de dømtes kendskab til en tidligere dom afsagt i en sag

mellem den ene forurettede og Se og Hør og endelig oplysninger om Se og

Hørs oplagstal og læserkreds. Ved dommen tilkendtes de forurettede hver

50.000 kr. i tortgodtgørelse.

FED2001.2520 Ø: En journalist og en chefredaktør på et ugeblad blev

idømt henholdsvis 10 dagbøder à 500 kr. og 15 dagbøder à 1.000 kr. for på

forsiden af ugebladet og i en artikel inde i bladet at have bragt omtale af, at

to journalister var kærester. Endvidere tilkendte landsretten de forurettede

hver 20.000 kr. i tortgodtgørelse.

UfR1998.1036 V: En chefredaktør blev idømt 20 dagbøder à 500 kr. for en

avisomtale af en persons alvorlige sygdom. Den pågældende var i nær fa-

milie med en fremtrædende politiker. Chefredaktøren blev endvidere dømt

til at betale en tortgodtgørelse på 20.000 kr.

UfR1996.837 Ø: En ansvarshavende redaktør blev straffet med 25 dagbø-

der á 200 kr. for i en ugebladsartikel at have bragt private oplysninger om

en røveridømt persons tidligere ægtefælle og datter, uden at det havde no-

gen samfundsmæssig nyheds- eller informationsværdi. Den ansvarshaven-

de redaktør blev samtidig dømt til at betale 6.000 kr. i tortgodtgørelse til

den tidligere ægtefælle i overensstemmelse med dennes påstand herom.

Dommen er ligeledes omtalt i Justitsministeriets redegørelse om niveauet for økonomisk

kompensation til ofre for urigtige historier i medierne, s. 7.

Dommen er ligeledes omtalt i Justitsministeriets redegørelse om niveauet for økonomisk

kompensation til ofre for urigtige historier i medierne, s. 7.

Dommen er ligeledes omtalt i Justitsministeriets redegørelse om niveauet for økono-

misk kompensation til ofre for urigtige historier i medierne, s. 7.

Dommen er ligeledes omtalt i Justitsministeriets redegørelse om niveauet for økono-

misk kompensation til ofre for urigtige historier i medierne, s. 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UfR1991.549 H: En ansvarshavende redaktør blev idømt 14 dages hæfte,

der blev gjort betinget, samt en tillægsbøde på 25.000 kr. i anledning af, at

et ugeblad havde bragt billeder af en druknet mand samt billeder af dennes

hustru taget under eftersøgningen ledsaget af udtalelse om hendes reaktio-

ner, hvilket urigtigt fik artiklen til at fremtræde, som om den måtte være

skrevet efter samtale med – og med samtykke fra – hende. Ved strafudmå-

lingen blev det tillagt vægt, at den pågældende redaktør tidligere gentagne

gange var straffet for tilsvarende forhold. Den ansvarshavende redaktør

blev samtidig pålagt at betale tortgodtgørelse på 30.000 kr.

Erstatningsansvar over for personer, der udsættes for bagvaskelse og

krænkelse af privatlivets fred

Personer, der udsættes for ærekrænkelser og bagvaskelse, jf. straffelovens

§§ 267 og 268, og krænkelse af privatlivets fred, jf. straffelovens § 264 d,

vil i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler have

et krav på erstatning for det derved påførte tab.

Dansk erstatningsret bygger på et grundlæggende princip om, at der som

hovedregel alene kan kræves erstatning, når skadelidte har lidt et beviseligt

økonomisk tab. I visse tilfælde er der imidlertid fastsat regler om godtgø-

relse for ikke-økonomisk skade. En ikke-økonomisk skade er karakterise-

ret ved, at vurderingen af skaden beror på mere subjektivt prægede kriteri-

er om lidelse, tort, ubehag mv., hvor der ikke uden videre kan opstilles en

objektiv økonomisk målestok for skadens omfang og tabets størrelse.

Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslovens § 26. Efter §

26, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en an-

dens frihed, fred, ære eller person, betale godtgørelse for tort til den foru-

rettede.

Tortgodtgørelse fastsættes af domstolene efter et samlet skøn over den

konkrete sags omstændigheder. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig

for øje, at en godtgørelse ikke skal holde den forurettede skadesløs for et

eventuelt økonomisk tab. Et egentligt økonomisk tab, herunder f.eks. ud-

gifter til psykologbistand, erstattes ved siden af en eventuel godtgørelse.

Godtgørelse tilkendes derimod for den tort eller krænkelse, som den foru-

rettede har været udsat for. En sådan krænkelse er særdeles vanskelig at

opgøre i penge, og ofte vil selv et meget højt beløb ikke kunne kompensere

for den skete krænkelse.

Dommen er ligeledes omtalt i Justitsministeriets redegørelse om niveauet for økono-

misk kompensation til ofre for urigtige historier i medierne, s. 7-8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den ovenfor under pkt. 1.2.5.1

nævnte redegørelse om niveauet for økonomisk kompensation til ofre for

urigtige historier i medierne.

En sammenligning af den danske praksis med andre landes

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af en oversigt over andre landes straf-

feretlige praksis vedrørende krænkelser af privatlivets fred, ærekrænkelser

og bagvaskelse eller praksis vedrørende erstatning og godtgørelse til per-

soner, der udsættes for krænkelser af privatlivets fred, ærekrænkelser og

bagvaskelse. Justitsministeriet er heller ikke i besiddelse af en oversigt

over andre landes strafferetlige praksis vedrørende overtrædelse af – hvad

der svarer til – medieansvarsloven.

En oversigt over erstatningsniveauet i sager om bagvaskelse og kræn-

kelse af privatlivets fred sammenlignet med erstatningsniveauet for andre

typer af straffelovsovertrædelser

Justitsministeriet kan henvise til den ovenfor under pkt. 1.2.5.1 nævnte re-

degørelse, hvori der bl.a. gennemgås en række nyere trykte og utrykte

domme, hvor der er tilkendt tortgodtgørelse til personer udsat for ære-

krænkelser (straffelovens § 267), krænkelse af privatlivets fred (straffelo-

vens § 264 d) og retsstridige krænkelser, hvor der ikke foreligger en over-

trædelse af straffelovens §§ 264 d eller 267, jf. pkt. 3 i redegørelsen.

Redegørelsen indeholder endvidere en redegørelse for tortgodtgørelse ved

seksuelle overgreb og seksuel chikane, samt tort- og krænkelsesgodtgørel-

se ved voldsforbrydelser, jf. pkt. 4 i redegørelsen.