Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
15. oktober 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 25. juni 2014 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 188
(Alm. del), som jeg hermed fremsender mit endelige svar på.
Spørgsmål:
DR kan og skal samle Danmark. Mener ministeren, at DR samler Danmark med seks
tv-kanaler henvendt til hver sin målgruppe?
Svar:
Jeg henviser indledningsvist til mit svar på spørgsmål nr. 80 (Alm. del) stillet af
Kulturudvalget den 11. marts 2014.
DR’s tv-kanaler henvender sig til forskellige målgrupper, og der er seere, der bruger
flere forskellige kanaler. Og DR kan fortsat samle de danske seere, som f.eks.
dramaserien ”Arvingerne” gjorde.
Men den nye individualiserede og fragmenterede medievirkelighed, hvor flere og flere
selv vælger on-demand, hvilke programmer de ønsker at se, udgør en væsentlig
problemstilling. Det er derfor som led i den mediepolitiske aftale for 2015-2018, indgået
den 26. juni 2014 mellem alle Folketingets partier, besluttet at nedsætte et udvalg om
public service i fremtidens medieverden. Udvalget skal blandt andet se på, hvad dansk
public service kan/bør være i fremtidens samfund.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2247457