Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
26. juni 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 11. juni 2014, efter ønske fra Kim Andersen (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 182 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
På baggrund af ministerens besvarelse af KUU alm. del - spm. 169 bedes ministeren
oplyse, hvad det er for en forpligtigelse, DR har til at opkræve en pris,
der svarer til markedsprisen. Hvor er denne "forpligtigelse" hjemlet, og hvad
er begrundelsen for denne hjemmel? Ministeren bedes samtidig oplyse, hvordan
en pris "der svarer til markedsprisen" fastsættes, og hvad markedsprisen
er for disse ydelser/produkter.
Svar:
Jeg har anmodet DR om at bidrage til besvarelsen af spørgsmålet. DR har i den
anledning oplyst følgende:
”Rammerne
for DRs prisfastsættelse af arkivklip findes i bekendtgørelsen om
regnskabsmæssig adskillelse samt i EU-Kommissionens statsstøttemeddelelse om
public service.
Inden for disse rammer tager metoden for prisfastsættelse af DRs arkivklip afsæt i en
prisstrukturanalyse fra 2010, der blev gennemført af en ekstern konsulentvirksomhed
på DRs foranledning. Prisstrukturanalysen anviser ved hjælp af analyser af nationale
og internationale prisniveauer en model for prisfastsættelse for DR.
Denne prissætning justeres løbende, således at den afspejler markedssituationen og de
langsigtede gennemsnitsomkostninger forbundet med fremfindelse og behandling af
klip. Der er bl.a. tale om arbejdstid, software, maskinel og materialer mv., samt en
rimelig avance, som fastlagt i bekendtgørelse om regnskabsmæssig adskillelse. Prisen
på klip inkluderer endvidere klarering af DRs egne rettigheder, herunder DRs ansattes
rettigheder, mens køber står for at klarere eventuelle 3.mandsrettigheder.
Dok. nr. 2230624