Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt
1415877_0001.png
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. november 2014
Forvaltningsretskontoret
Katrin Thorsvig Hansen
2014-0032-1322
1360287
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 180 (Alm. del), som Folketin-
gets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juni 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Mette Frederiksen
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 180 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:
”I forlængelse af samrådet den 15. maj 2014 om Ugebladet Se
& Hør og beskyttelse af private data bedes ministeren i detaljer
redegøre for, på hvilken måde ministeren mener, at Danmark
har arbejdet aktivt for en stærkere databeskyttelse i forbindelse
med EU-direktivet, samt hvorfor Danmark har arbejdet for at
få offentlige data ud af direktivet?”
Svar:
1.
Der lægges til grund, at der med spørgsmålet sigtes til det forordnings-
forslag om persondatabeskyttelse, som i øjeblikket forhandles i EU.
2.
Justitsministeriet kan indledningsvis henvise til justitsministerens besva-
relse af 22. oktober 2014 af spørgsmål nr. 1240 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.
Som det fremgår heraf, deltager Danmark aktivt i forhandlingerne af det
nye retsgrundlag på databeskyttelsesområdet.
Forordningsforslaget indeholder en horisontal regulering af behandling af
personoplysninger og vil således skulle gælde for både den offentlige og
private sektor.
Forhandlingerne om forslaget er vanskelige, idet forslaget er både omfat-
tende og komplekst. Der er imidlertid enighed blandt medlemsstaterne om,
at det nugældende EU-direktiv fra 1995, som forordningen skal afløse,
skal moderniseres. Det deltager vi fra dansk side som nævnt aktivt i, og vi
har løbende drøftelser med en række lande om udformningen af de kom-
mende nye regler. I den forbindelse følges den linje, som blev fastlagt i
Folketingets Europaudvalg i november 2013 (i forbindelse med sagens fo-
relæggelse for dette udvalg til forhandlingsoplæg).
I overensstemmelse med det fastlagte mandat arbejdes der fra regeringens
side overordnet for, at de kommende EU-regler sikrer et højt beskyttelses-
niveau for den enkeltes personoplysninger. Samtidig arbejdes der for, at
behandlingsreglerne kommer til at indeholde den rette balance mellem
hensynet til beskyttelse af den registrerede og hensynet til, at behandling af
personoplysninger er nødvendig i forbindelse med stort set en hvilken som
helst aktivitet i et moderne samfund.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Folketingets Europaudvalg (og Retsudvalg) vil forud for kommende råds-
møder – på samme måde som hidtil – orienteres om status i forhandlinger-
ne om den nye EU-retsakt på persondataområdet samt om regeringens linje
i forhandlingerne.
3.
Med forslaget om en ny generel EU-retsakt på databeskyttelsesområdet
lægges op til, at området fremover skal reguleres af en forordning. Justits-
ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det følger af artikel 288 i EUF-
Traktaten, at forordninger er almengyldige og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat. En forordning gælder således direkte – på samme måde som
en lov – i medlemsstaterne, og danske myndigheder, virksomheder og bor-
gere har pligt til at rette sig efter en forordning.
Vedtagelse af en forordning til afløsning af det nugældende persondatadi-
rektiv vil som det klare udgangspunkt have som konsekvens, at personda-
taloven og efter omstændighederne andre love, der regulerer behandling af
personoplysninger, vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse
med forordningens ordlyd.
4.
Regeringen har ikke arbejdet for at undtage den offentlige sektor fra for-
slagets anvendelsesområde.
Regeringen har – i overensstemmelse med det mandat, som blev givet i
Folketingets Europaudvalg i november 2013 – i forhandlingerne af en ny
retsakt på persondataområdet lagt meget stor vægt på og i videst muligt
omfang arbejdet for, at der skabes den fornødne fleksibilitet til national re-
gulering af behandling af personoplysninger på særområder også efter en
eventuel vedtagelse af forordningen.
Baggrunden herfor er, at det nugældende direktiv bl.a. giver medlemssta-
terne mulighed for i deres nationale lovgivning at fastsætte nærmere be-
stemmelser om, på hvilke generelle betingelser en behandling er lovlig.
Endvidere giver direktivet mulighed for, at medlemsstaterne uafhængigt af
de generelle regler kan fastsætte særlige betingelser for databehandling på
specifikke områder og med hensyn til særlige kategorier af oplysninger, jf.
direktivets betragtning 22 og artikel 5.
Danmark har benyttet muligheden for national regulering i det nuværende
direktiv på en lang række områder både på det private og det offentlige
område. Der er eksempelvis fastsat særlige regler om behandling af per-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sonoplysninger i CPR-loven og sundhedsloven, ligesom der gælder særlige
danske regler om tv-overvågning og kreditoplysningsbureauer.
Disse regler om behandling af personoplysninger ligger inden for rammer-
ne af direktivet fra 1995.
Regeringen finder, at det er vigtigt, at sådanne nationale løsninger kan op-
retholdes efter en eventuel vedtagelse af et nyt retsgrundlag på databeskyt-
telsesområdet. Det gælder både på det private og det offentlige område.
Regeringen har tidligere tilkendegivet, at denne mulighed for national re-
gulering bedst sikres, hvis den nye retsakt på persondataområdet vedtages i
direktivform i stedet for i form af en forordning. Spørgsmålet om valget af
retsakt var imidlertid ikke omfattet af den linje, som blev forelagt for Fol-
ketingets Europaudvalg i november 2013 (i forbindelse med sagens fore-
læggelse for dette udvalg til forhandlingsoplæg). Dette spørgsmål vil såle-
des skulle forelægges for Folketingets Europaudvalg på et senere tids-
punkt.
4