Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt
1383843_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
25. juni 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 6. juni 2014, efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 178 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Med henvisning til KUU alm. del svar på spørgsmål 154 bedes ministeren redegøre for,
om det er ministerens holdning, at statsligt ejede virksomheder som f.eks. TV2 bør
udbetale fratrædelsesgodtgørelse, bonus eller lignende såfremt en person fratræder sin
stilling på baggrund af f.eks. en sigtelse fra Politiet?
Svar:
Af Moderniseringsstyrelsens personaleadministrative vejledning fremgår det, at
statsejede aktieselskaber og deres ansatte ikke er omfattet af Finansministeriets
kompetence til at aftale eller fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår, med mindre det
fremgår af særlovgivning eller vedtægter. Selskaberne kan således selv indgå aftaler
om løn- og andre ansættelsesvilkår for deres personale.
I forlængelse af ovenstående, og som det fremgår af mit svar på KUU alm. del
spørgsmål 154, er ansvaret for fratrædelser i TV 2/DANMARK A/S placeret hos den
daglige ledelse, hvilket også er tilfældet i andre statsejede aktieselskaber.
Det må derfor afhænge af den ansættelsesaftale eller øvrige aftaler, som ledelsen har
indgået eller indgår med den pågældende medarbejder, om vedkommende skal have
udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, bonus eller lignende, og i hvilke situationer
udbetaling af godtgørelse mv. kan finde sted. Jeg har som kulturminister ingen
holdning til spørgsmålet om udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse mv. i statsligt ejede
virksomheder.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2213031