PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

Fax

E-mail

Web

33 92 33 70

33 91 33 88

[email protected]

www.kum.dk

17. juni 2014

Folketingets Kulturudvalg har den 22. maj 2014, efter ønske fra (MFU) Peter Skaarup

(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 176, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. maj 2104 fra Tommy Havdrup, jf.

KUU alm. del

–

bilag 149, herunder oplyse om ministeren vil arbejde for at skabe lige

konkurrencevilkår for privat danseskoler og danseskoler under folkeskoleloven, og om

ministeren vil arbejde for at fritage private danseskoler for Koda/gramex?

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne understrege den forskel, der grundlæggende er på en privat

drevet dansevirksomhed og foreningsdrevet danseundervisning i henhold til folkeoplys-

ningsloven, idet jeg går ud fra, at det er folkeoplysningsloven, der menes i spørgsmålet.

En privat danseskole kan frit bestemme rammerne for sit virke og kan generere en ind-

tjening til ejeren på markedsmæssige vilkår, mens den folkeoplysende forening er un-

derlagt en lang række krav og betingelser om bl.a. demokratisk opbygning og aktivt

medlemskab, samt at foreningen skal have en almennyttig virksomhed og en demokra-

tisk valgt bestyrelse. Den folkeoplysende forening har tillige et overordnet formål om at

bidrage til medlemmernes forståelse af demokrati og aktivt medborgerskab. Desuden er

aktiviteterne i en forening primært baseret på indsatsen fra frivillige, der af egen lyst

og interesse bruger deres fritid på foreningsarbejde. Der er derfor en væsentlig forskel

mellem en privat virksomhed og en folkeoplysende forening.

Folketinget har besluttet, at kommunerne skal yde økonomisk støtte til folkeoplysende

aktiviteter, fordi folkeoplysningen og dens værdier om fællesskab er en del af landets

demokratiske fundament. Folkeoplysningen har historisk set været

–

og er fortsat

–

væsentligt element i at skabe fællesskab og give befolkningen et dannelsesløft, og for-

eningslivet bidrager således til børn og unges demokratiforståelse og til at skabe aktive

medborgere.

Dok. nr. 2197985

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Beslutningen om økonomisk støtte er udmøntet i folkeoplysningsloven, som udgør

rammerne for de kommunale tilskud til den folkeoplysende virksomhed. Landets kom-

muner har således pligt til at yde tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning og

til de frivillige folkeoplysende foreningsaktiviteter for børn og unge under 25 år.

Spørgsmålet om folkeoplysningsvirksomhed og konkurrenceforvridning er behandlet i

folkeoplysningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, hvorefter en kommunalbestyrelse skal være

særligt opmærksom på lovens krav til formål og foreningsdannelse, når den støtteberet-

tigede folkeoplysende aktivitet kan have konkurrenceforvridende følgevirkninger for

privat kommerciel virksomhed.

Denne bestemmelse medfører, at kommunen skal vurdere de lokale konkurrencemæssi-

ge forhold og kriterierne for den folkeoplysende aktivitet, inden afgørelsen om eventuel

økonomisk støtte kan træffes. I kommunens vurdering indgår det, at foreningen skal

have en almennyttig virksomhed, og at et eventuelt økonomisk overskud som følge af

den folkeoplysende virksomhed udelukkende må anvendes til folkeoplysende og andre

almennyttige aktiviteter.

Vedrørende de konkrete bemærkninger om Dansk Sportsdanserforbund har jeg bedt

Dansk Idrætsforbund om at kommentere dette. Deres svarbidrag er vedlagt.

For så vidt angår fritagelse for private danseskoler for at betale vederlag til Koda og

Gramex kan jeg oplyse, at Koda og Gramex er private organisationer, der repræsenterer

henholdsvis komponister, tekstforfattere og musikforlæggere (Koda) og pladeselskaber

og udøvende kunstnere (Gramex).

Ophavsretsloven indeholder ingen regler, der specifikt vedrører private danseskoler.

Forpligtelsen til at betale vederlag til Koda og Gramex følger af, at ophavsmænd og

andre rettighedshavere har en eneret til, at deres værker bliver fremført offentligt.

Hvorvidt en fremførelse betragtes som privat eller offentlig beror på en konkret vurde-

ring af den enkelte sags nærmere omstændigheder, som i sidste ende foretages af dom-

stolene. Et grundlæggende kriterium for denne vurdering er, om der er et personligt

bånd mellem arrangøren af fremførelsen og publikum.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Østre Landsret i 2003 fandt, at musikfremførelse i kommer-

cielle danseskoler var offentlig fremførelse, hvorfor der skulle betales vederlag til Koda

og Gramex.

Marianne Jelved