Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt
1379087_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
10. juni 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 14. maj 2014, efter ønske fra Kim Andersen (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 169 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Hvad mener ministeren om det forhold, at DR og TV2 kræver betaling og
copyright for udlevering af film/lydklip, som danske museer - eksempelvis Den
Gamle by i Århus - skal bruge i forbindelse med deres udstillings- og
formidlingsvirksomhed?
Svar:
Jeg har anmodet DR og TV 2 om at bidrage til besvarelsen af spørgsmålet og de af
Kulturudvalget samtidigt stillede spørgsmål nr. 170-172.
DR har i den anledning oplyst følgende:
”DRs
salg af arkivklip drives som kommerciel virksomhed med eget regnskab og efter
reglerne om anden virksomhed, jf. bekendtgørelsen om regnskabsmæssig adskillelse
mellem DR’s, TV 2/DANMARK A/S’ og de regionale TV2-virksomheders
public service
virksomhed og anden virksomhed, der er udstedt i medfør af radio- og fjernsynsloven.
Det betyder, at salg af klip fra DRs arkiv ikke er en del af DRs public service-
aktiviteter, og at DR er forpligtet til at opkræve en pris, der svarer til markedsprisen
ved salg af arkivklip til museer, så der ikke forekommer konkurrenceforvridning.
Hertil kommer, at alle DRs radio- og tv-udsendelser indeholder ophavsretlige
rettigheder. F.eks. har en musiker rettigheder til underlægningsmusikken i et program
ligesom f.eks. medvirkende, manuskriptforfattere mv. har rettigheder til en
dramaproduktion osv.
Dok. nr. 2191256
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Alle der har rettigheder til DRs programmer (et værk) kaldes ophavsmænd. En
ophavsmand til et værk ejer samtidig de økonomiske rettigheder til værket.
DR er derfor forpligtet til at betale vederlag til medvirkende i DRs produktioner for at
kunne gøre produktionen tilgængelig på DRs flader.
Hvis andre, f.eks. museer, ønsker at gøre brug af værket kræver det derfor, at der
cleares rettigheder til den nye anvendelse af værket. Clearingen af de fastansatte
medarbejderes rettigheder sker via betalingen til DR, som så afregner royalty til de
ansatte. DR kan derimod ikke videresælge ikke-ansatte rettighedshaveres rettigheder.
Såfremt museer erhverver materiale hos DR, der indeholder sådanne
tredjemandsrettigheder, skal det pågældende museum selv stå for at cleare disse
rettigheder og afholde omkostninger hertil.
Ved salg af klip mv. til kommerciel videreudnyttelse
herunder på museer
skal
kunden derfor både betale for en fysisk kopi og for rettighederne til klippet, som f.eks.
retten til offentlig fremførelse på et museum etc.
Det kan herudover oplyses, at der på Kulturstyrelsens foranledning inden for ganske
kort tid forventes at blive indgået en rammeaftale mellem Copydan AVU-medier,
UBOD og Kulturstyrelsen, der giver statslige og statsanerkendte museer som defineret
i Museumsloven en nemmere og billigere adgang til brug af audiovisuelt materiale -
herunder fra DRs tv-kanaler - på disse museer.”
TV 2 har oplyst følgende:
”TV
2 gør gerne materiale fra sit programarkiv tilgængeligt for eksterne
samarbejdspartnere
TV 2 er interesseret i, at programmaterialet benyttes. TV 2 er
fuldt kommercielt finansieret, og når arkivmateriale stilles til rådighed for museer og
andre interesserede sker det derfor grundlæggende på kommercielle vilkår.
Betalingen for adgang til programarkiv-materiale dækker blandt andet tekniske og
håndteringsmæssige omkostninger ved at gøre materialet tilgængeligt og
rettighedsbetaling til relevante rettighedshavere. TV 2 har selv finansieret den
digitalisering af programarkiverne, som TV 2 er pålagt i sin public service-tilladelse.
TV 2 bestræber sig på at gøre programarkiv-materiale tilgængeligt hurtigst muligt, og
en række virksomheder og myndigheder har aftaler om on demand-levering af udsendte
klip til intern brug.
I nogle tilfælde kræver tilgængeliggørelsen en forudgående redaktionel og/eller juridisk
vurdering af bl.a. rettighedsmæssige forhold, eksempelvis afklaring af, hvordan kunden
ønsker at anvende programmaterialet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
Det bemærkes, at Statens Mediesamling har gratis adgang til at optage TV 2s
programindhold med henblik på inden for rammerne af ophavsretslovgivningen at give
adgang til at se eller høre tidligere udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser på TV
2.”
Jeg tager DR’s og TV 2’s
oplysninger til efterretning.
Marianne Jelved