Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt
1384288_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
26. juni 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 12. maj 2014, efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 165 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
”Ministeren
bedes kommenterer henvendelsen af 8. maj 2014 fra Marine-Arkæologisk-
Gruppe, jf. KUU alm. del
bilag 140”.
Svar:
Henvendelsen fra Marine-Arkæologisk-Gruppe skal forstås på den baggrund, at mange
fortidsminder på den danske havbund er under hastig nedbrydning på grund af æn-
dringer i det marine miljø.
Kulturstyrelsen har det overordnede ansvar for marinarkæologien, medens det daglige
og løbende ansvar for fortidsminder på havbunden er uddelegeret til fem museer, som
til sammen dækker hele landet. Kulturstyrelsen finansierer ikke systematisk tilsyn
med fortidsminder på havbunden ligesom på landjorden. På havbunden foretages kun
ad hoc tilsyn i forbindelse med særlige opgaver.
De fem marinearkæologiske museer kan vælge at foretage yderligere tilsyn af de under-
søiske fortidsminder eventuelt i samarbejde med fritidsdykkere og amatørarkæologer.
Det enkelte marinarkæologiske museum afgør således selv, i hvilket omfang og på hvil-
ken måde fritidsdykkere kan deltage i løsningen af dets arkæologiske opgaver.
Det er op til det enkelte museum at afgøre, hvilke genstande, der skal tages op til beva-
ring på land, og hvilke der bør blive under vand.
I henvendelsen fra Marine-Arkæologisk-Gruppe stilles der spørgsmål til, om der er for-
skel på mulighederne for amatørarkæologers ageren hhv. på landjorden og havbunden.
Fortidsminder på land og på søterritoriet er, af praktiske, historiske og administrative
grunde, beskyttet efter forskellige paragraffer i museumsloven. Dette betyder, at det er
svært fuldstændigt at sammenligne de bestemmelser som gælder for amatørarkæolo-
Dok. nr. 2198405
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
gers indsamling af oldsager på landjorden og sportsdykkeres optagning af fund fra hav-
bunden. Jeg kan dog oplyse, at der grundlæggende gælder de samme regler på landjor-
den som på søterritoriet, når det drejer sig om indsamling.
På landjorden må man gå med metaldetektor og optage enkeltgenstande på marker
med ejerens tilladelse
dog ikke på fredede fortidsminder. De fredede fortidsminder
fremgår af Kulturstyrelsens offentligt tilgængelige database Fund og Fortidsminder. På
søterritoriet må man som sportsdykker rekognoscere efter nye stenalderbopladser og
optage enkeltgenstande
dog ikke på lokaliteter allerede registreret i Fund og For-
tidsminder.
Der gælder dog supplerende det særlige forhold, at historiske vrag og fortidsminder på
søterritoriet
jf. museumslovens § 29 g, stk. 1 og 2
altid er beskyttet, også selv om de
endnu ikke er registreret i Fund og Fortidsminder. Alle landets museer arbejder mål-
rettet på at nye fund, såvel på landjorden som på søterritoriet, løbende og hurtigt indta-
stes i Fund og Fortidsminder.
Desuden er det således, at hvis man ved detektorfund på landjorden eller ved fund un-
der vandet støder på flere genstande, som kan tegne et mønster, skal optagning stand-
ses og fundet meddeles Kulturministeren. Det er således alene løse genstande uden for
registrerede fortidsmindelokaliteter, der kan optages fra landjorden eller bjærges fra
vandet.
Jeg er ikke helt enig med Marine-Arkæologisk-Gruppe om, at der er forskelsbehandling
mellem amatørarkæologer, som opererer på landjorden og i vandet. Men jeg er enig med
Marine-Arkæologisk-Gruppes betragtninger om, at fortidsminder under vand bør beva-
res ”in situ”, hvilket
også er i tråd med Valettakonventionen og, hvad Kulturstyrelsen
anbefaler.
Kulturstyrelsen har oplyst, at man ser positivt på, at de marinarkæologiske museer
samarbejder med fritidsdykkere om tilsynet og registrering under vand, på samme må-
de som detektorfolk og amatørarkæologer kan hjælpe de arkæologiske museer på land.
Styrelsen er samtidig opmærksom på, at et sådant samarbejde kræver et vist mand-
skabsmæssigt beredskab. Det kan desuden være en udfordring for museerne at modta-
ge oldsager af træ fra havbunden, idet de ofte i kraft af deres videnskabelige værdi og
skrøbelighed kræver en omgående og bekostelig konserveringsindsats samt magasin-
plads med gode plads- og bevaringsforhold.
Marianne Jelved