Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
26. maj 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 6. maj 2014, efter ønske fra Morten Marinus (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 163 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Med henvisning til artikel i MetroXpress den 5. maj 2014 "Millionbombe under
Melodi Grand Prix" bedes ministeren kommentere oplysningen om, at afholdelsen
af Melodi Grand Prix 2014 i København bliver 22,8 millioner kr. dyrere
end forventet samt redegøre for, om DR lovligt kan lægge et stort millionbeløb
ud for Projektselskabet og oplyse, hvor DR har fundet pengene set i lyset af,
at budgettet for afholdelsen af Melodi Grand Prix 2014 allerede er skredet én
gang, og DR har måttet bede om flere penge.
Svar:
Jeg har anmodet DR om at bidrage til besvarelsen af spørgsmålet. DR har i den
anledning oplyst følgende:
”Melodi Grand Prix 2014 (ESC 2014) blev afholdt med en klar ansvarsdeling mellem
værtsbyen og DR, om hvad hver især skulle stå for. DR havde ansvaret for de tre shows,
mens Projektselskabet ESC 2014 på vegne af København stod for opbygning og drift af
de fysiske rammer – herunder bl.a. sikkerhed, transport med mere. DR og
Projektselskabet ESC 2014 har haft adskilte budgetter for hver sin del af opgaverne.
Den i pressen omtalte budgetoverskridelse omhandler således ikke DRs økonomi.
I forlængelse heraf har DR ikke indsigt i økonomien for Projektselskabet ESC 2014. Det
kan dog bekræftes, at DR har lagt penge ud for Projektselskabet ESC14, for at sikre, at
ESC 2014 kunne gennemføres efter planen. Udlægget havde til formål at sikre DRs
programproduktion, hvilket ligger inden for DRs overordnede formål, jf. bekendtgørelse
om vedtægt for DR.”
Dok. nr. 2190510