Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del
Offentligt
1376379_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
2. juni 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 6. maj 2014, efter ønske fra Bertel Haarder (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 161 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan de nordiske støtteordninger understøtter
mulighederne for, at de folkeoplysende organisationer (højskoler, folkeuniversitet og
oplysningsforbund) i de nordiske lande kan understøtte et folkeligt nordisk fællesskab,
herunder at de folkeoplysende organisationer får mulighed for at spille en større rolle i
det nordiske arbejde i form af netværksdannelse, erfaringsudveksling, konferencer
m.m. (Begrundelse: I den gældende strategi for uddannelses- og forskningsområdet på
nordisk plan er der lagt vægt på, at der skal ”utvikles strategier som sikrer livslang
læring…., idet livslang læring, herunder folkeopplysning, bidrar til økt kompetanse og
større trygghet for den enkelte, samtidig som det fremmer verdiskapning og fleksibilitet
i arbeidslivet.” Dette udmøntes i muligheder for ansøgninger om nordisk tilskud til
konkrete afgrænsede projekter. Problemet er, at det efter sigende er blevet vanskeligere
at få midler til længerevarende, tværgående organisationsarbejde.
Svar:
De mange forskellige støtteordninger, som findes under det nordiske samarbejde,
eksempelvis på kulturområdet, kan principielt søges af et bredt felt af aktører inklusiv
de folkeoplysende organisationer, for så vidt ansøgningen i det konkrete tilfælde lever
op til de enkelte støtteordningers kriterier. Jeg har til brug for denne besvarelse derfor
valgt at indskrænke svaret til at omfatte de nordiske støtteordninger under Nordisk
Ministerråd for Uddannelse og Forskning, som mere direkte henvender sig til eller kan
ansøges af de folkeoplysende organisationer med henblik på at understøtte et folkeligt
nordisk fællesskab gennem netværksdannelse, erfaringsudveksling og konferencer mv.
dette vil sige programmerne Nordplus Voksen, Nordplus Nordiske Sprog, Nordplus
Horisontal og Nordisk Netværk for Voksnes Læring. Folkeoplysningsområdet i
Danmark hører under Kulturministeriets ressort, men ligger i nordisk regi under
Ministerrådet for Uddannelse og Forskning, hvori undervisningsministeren har sæde.
Dok. nr. 2181194
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Jeg har til brug for udarbejdelsen af dette svar anmodet Undervisningsministeriet og
sekretariatet for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning om bidrag til
besvarelse af KUU alm. del spm. 161.
Undervisningsministeriets oplyser, at programmet Nordplus Voksen henvender sig til
det samlede voksenuddannelsesfelt, herunder de folkeoplysende organisationer.
Programmet kan støtte projekter af op til tre års varighed og kan i sin
tildelingsvirksomhed understøtte de folkeoplysende organisationers folkelige nordiske
fællesskabsdannende virke. Programmet støtter udveksling af undervisere og kursister;
netværksdannelse og projektsamarbejder, herunder også støtte til etablering af kontakt
til folkeoplysende organisationer fra øvrige nordiske lande. Undervisningsministeriet
oplyser, at de folkeoplysende organisationers mulighed for at søge programmet ikke har
ændret sig siden dets etablering i 2004.
Undervisningsministeriet oplyser endvidere, at de folkeoplysende organisationer på lige
fod med øvrige nordiske aktører kan søge tilskud til styrkelse af de nordiske sprog
gennem programmet Nordplus Nordiske Sprog, ligesom de kan søge tilskud til at
etablere samarbejde på tværs af uddannelsesområdets sektorer gennem programmet
Nordplus Horisontal.
Sekretariatet for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning oplyser endvidere
om, at programmet Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) har til formål at følge
udviklingen inden for området voksnes læring og søger i forlængelse heraf at opbygge
netværk, afholde konferencer og skabe videndeling mv. mellem alle aktører inden for
folkeoplysningen og voksenundervisningen. Ved oprettelse af netværk eller
arbejdsgrupper under NVL skal alle nordiske lande være repræsenteret, og NVL
tilstræber også en ligelig fordeling mellem deltagere fra den formelle
voksenuddannelse, folkeoplysningen, arbejdslivslæringen og forskningen.
Sekretariatet for Nordisk Ministerråd for Uddannelses og Forskning vurderer, at de
folkeoplysende organisationer er godt repræsenteret i NVL’s arbejde, idet 747 ud af
3053 deltagende personer i NVL’s egne eller i samarbejde afholdte arrangementer i
2013 kom fra folkeoplysningen. NVL etablerede på folkeoplysningsorganisationernes
opfordring i 2013 en nordisk arbejdsgruppe om folkeoplysning, som havde til formål at
dokumentere og synliggøre kompetencer opnået uden for det formelle
uddannelsessystem. Arbejdsgruppens arbejde blev diskuteret på en nordisk konference
med deltagelse fra de folkeoplysende organisationer i november 2013.
Jeg henholder mig til Undervisningsministeriet og sekretariatet for Nordisk
Ministerråd for Uddannelse og Forsknings oplysninger om det stillede spørgsmål.
Marianne Jelved