Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del
Offentligt
1386282_0001.png
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014 - 16823
Doknr.
148853
Dato
03-07-2014
Folketingets Kommunaludvalg har d. 10.06.2015 stillet følgende spørgsmål nr. 95
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pernille Vigsø Bagge (SF).
Spørgsmål nr. 95:
”Det fremgår af Aftale om kommunernes økonomi for 2015 s. 12: ”På baggrund af
det arbejde med at forenkle servicelovens voksenbestemmelser, som indgik i
aftalen om kommunernes økonomi for 2014, vil regeringen i efteråret 2014 søge
Folketingets tilslutning til at gennemføre en justering af lovgivningen, der
indebærer, at der arbejdes med en overordnet målgruppetilgang og en mere
helhedsorienteret lovgivning i forhold til sammensætningen af den hjælp, borgeren
har behov for. Lovændringen vil give pligt til grundigere sagsbehandling og
udredning i de tunge sager samt mulighed for forenklet sagsbehandling og
afbureaukratisering i de lettere sager”. Ministeren bedes oplyse, hvilke planer
regeringen har for forenkling/justering af voksenbestemmelserne i serviceloven?”
Svar:
Til at besvare spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, der har ressortansvaret for analysen, og som jeg hen-
holder mig til:
”Mit
udgangspunkt er, at ingen skal parkeres i et hjørne. Vi skal arbejde for, at alle
udnytter det potentiale, de har, og at hjælp til selvhjælp kan være noget af vejen frem.
Formålet med forenklingen af serviceloven er derfor at sikre en helhedsorienteret ind-
sats for og en større inddragelse af borgere med behov for en særlig social indsats.
Derudover skal der sættes større fokus på, hvad formålet med den samlede hjælp til
borgerne skal være, hvornår målene skal være nået eller skal genvurderes, ligesom
der skal sættes mere fokus på effekt og resultater af hjælpen.
Forenklingen skal sikre, at:
hjælpen baseres på princippet om hjælp til selvhjælp, positiv udvikling for den
enkelte m.v.
den sociale indsats gør en forskel og giver den enkelte mulighed og ansvar for
at udvikle sig og udnytte egne potentialer.
de midler, der bruges på området, bruges effektivt til at give borgerne livskva-
litet, øget selvstændighed og selvhjulpenhed.
loven understøtter kommunernes muligheder for at prioritere og give den rette
hjælp på det rette tidspunkt, så der skabes de bedst mulige resultater inden
for de givne rammer.
Det er tanken, at forenklingen blandt andet vil indeholde bedre muligheder for tidlig
forebyggende indsats, afbureaukratisering af sagsbehandlingen i de lette og ukompli-
cerede sager, så ressourcerne i stedet kan kanaliseres til de mere komplekse sager
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386282_0002.png
med krav om udredning, brugerinddragelse og handleplaner med mål for indsatsen og
løbende opfølgning herpå.
Jeg har netop sammen med alle partier på et første møde taget hul på drøftelserne
om, hvilke ændringer de ser, at der er behov for i serviceloven. Her har vi vendt en
række forskellige problemstillinger og retning for mulige løsninger herpå. Efter som-
merferien vil jeg fortsætte drøftelsen med partierne, KL og brugerorganisationerne”.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
2