Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del
Offentligt
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælderAnledning:Besvarelse af samrådsspørgsmål J omProduktivitetskommissionens forslag omændring af budgetlovenTid og sted: Torsdag den 24. april 2014 på Christiansborg
Hovedbudskaber:Kommunerne har inden for budgetlovens rammer godemuligheder for overførsel af mer- eller mindreforbrugmellem årene på institutionsniveau. Det kan håndteres,uden at kommunens samlede budget overskrides.Det offentlige underskud ventes i 2015 at tangere 3procentgrænsen i Stabilitets- og Vækstpagten. Detstrukturelle offentlige underskud forventes samtidig atkomme tæt på grænsen på ½ pct. af BNP i 2015.Det finanspolitiske råderum i 2015 er derfor megetbegrænset. Det er helt bevidst, fordi vi har stimuleret enstadig ret svag økonomi maksimalt inden for rammerne afen ansvarlig finanspolitik. Men tallene understreger, at vi ernået til grænsen. Det er derfor ikke aktuelt at slække påstyringen af de offentlige udgifter.
Samrådsspørgsmål J:”Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning tilProduktivitetskommissionens forslag om en ændring afBudgetloven, så det tillades, at ikke brugte midler ikommunerne inden for den afsatte økonomiske ramme kanoverføres til brug i det efterfølgende år.”Svar[Indledning]Spørgsmålet går på et forslag fra Produktivitetskommissionen om,at kommuner og regioner får mulighed for en vis overførsel afmidler mellem årene inden for budgetlovens fireårigeudgiftsramme. Produktivitetskommissionen gør i den forbindelseopmærksom på, at forslaget forudsætter, at Danmark er kommet ien situation, hvor der er en betydelig sikkerhedsafstand tilFinanspagtens grænser for det offentlige budgetunderskud.Regeringen har noteret sigdette forslag, men jeg skal med detsamme sige, at forslaget ikke er aktuelt på nuværende tidspunkt.[Baggrunden for Produktivitetskommissionens forslag]Men lad mig alligevel starte med at knytte nogle bemærkninger tilde overvejelser og anbefalinger, som Produktivitetskommissionenfremlægger omkring økonomistyringen i den offentlige sektor, ogsom forslaget udgør en del af.Udgangspunktet for disse overvejelser er reglerne om fireårigeudgiftslofter, som blev indført med budgetloven med virkning fra iår [2014].
2
For kommunerne (og regionerne) understøttes det afsanktionsregler: Hvis kommunerne under ét overskrider deresbudgetter, vil det kommunale bloktilskud blive reducerettilsvarende. Den ordning giver hver enkelt kommune enøkonomisk tilskyndelse til at overholde budgettet.Budgetloven og sanktionslovgivningen for kommunerne (ogregionerne) hardet formål tilsammen at styrke styringen af deoffentlige finanser.Produktivitetskommissionen fremhæver således også, atbudgetloven gør en mere effektiv styring af de samlede offentligeudgifter mulig. Men fremhæver samtidig, at den indeholderelementer, der kan svække muligheden for en hensigtsmæssigøkonomistyring i de enkelte offentlige enheder.I den forbindelse lægger kommissionen vægt på,atøkonomistyringen af stat, kommuner og regioner indrettes, sader er tilskyndelse til og mulighed for at investere iomkostningsbesparende ogproduktivitetsfremmende tiltag, derpakort sigt kan betyde øgede udgifter, men som tjenersig hjempalidt længere sigt.Kommissionen kommer på den baggrund med flere anbefalinger.[Anbefaling om opsparings- og låneordninger inden forbudgetlovens rammer]Her kan først fremhæves Produktivitetskommissionens anbefalingom, at kommuner, regioner og ministerierinden forbudgetlovensrammerfortsat eksperimenterer med interneopsparings- og låneordninger, der giver mulighed for at foretage
3
omkostningsbesparende eller produktivitetsfremmendeinvesteringer.Den opfordring fra Produktivitetskommissionen til de kommunale,regionale og statslige myndigheder viljeg gerne tilslutte mig – i detomfang, at der er tale om prioriteringer og langsigtet planlægning,der fører til forbedringer i den samlede opgaveløsning.Derernetop også sådanne muligheder inden for budgetlovensrammer. Udgiftslofterne i budgetloven og de tilhørendesanktionsregler forhindrer nemlig ikke, at den enkelte kommunekan indrette sig med en fleksibel økonomistyring, som giverkommunens institutioner incitamenter til en økonomisere medmidlerne.De fleste kommuner laderderesinstitutioner overføre mer- ellermindreforbrug mellem årene. Mange kommunerhar, somkommissionen fremhæver, fastlagt en procentsats for, hvor stor enandel af budgetrammen, der kan overføres til det efterfølgende år.De interne opsparings- og låneordninger styrker den enkelteinstitutions muligheder for at foretage en langsigtet planlægningog gennemføre omkostningsbesparende ogproduktivitetsfremmende investeringer.Og ordningerne modvirker desudenen uhensigtsmæssig”benzinafbrænding” sidst på året.De interne opsparings- og låneordninger forudsætter naturligvis,at kommunens centrale økonomiforvaltning – på et aktueltvidensgrundlag–foretageren koordination af de enkelteinstitutioners mer- eller mindreforbrug, så det sikres, atkommunens samlede budget for det enkelte år overholdes.
4
Endvidere har kommunerne som noget nyt fra 2014 fået mulighedfor at budgettere med centrale reserver. Det vil sige, at denenkelte kommune har en buffer til at imødegå uforudsete udgifter.Det har yderligere styrket kommunernes økonomistyring og hargivet bedre muligheder for, at institutionerne kan overføreuforbrugte midler fra det ene år til det næste, uden at kommunenaf den grund overskrider sit budget.[Anbefalingen om ændring af budgetloven]I forlængelse af anbefalingen om at udnytte de muligheder forlangsigtet planlægning, som eksisterer inden for budgetlovensrammer, går Produktionskommissionen så et skridtvidere medbl.a. anbefalingen om, at der – i en situation med en betydeligsikkerhedsafstand til Finanspagtens grænser for det offentligebudgetunderskud– kan gives kommunerne mulighed for en visoverførsel af forbrug mellem årene inden for budgetlovensfireårige udgiftsramme.Hvis vi et øjeblik ser bort fra, at vi ikke er en sådan situation, somforslaget forudsætter, så må et sådant forslag alligevel giveanledning til nogle overvejelser.Budgetlovens udgiftsloft på det kommunale område omfatter dekommunale serviceudgifter, hvor vi normalt vil forudsætte ennogenlunde jævn udvikling. Derfor må det overvejes, i hvilketomfang det er hensigtsmæssigt pr. automatik at lade uforbrugteserviceudgifter i et år gå til højere serviceudgifter i det følgende år,når vi taler om den samlede kommunale sektor. Det kan såledesgive en uforudsigelig udgiftsudvikling, der vanskeliggørplanlægning og prioritering af andet offentligt forbrug oginvesteringer.
5
Jeg kan i den forbindelse også nævne, at udgiftsloftet ibudgetloven jo ikke omfatter de kommunale anlægsudgifter.Niveauet for anlægsudgifterne aftales hvert år mellem regeringenog KL som led i de årlige økonomiforhandlinger. Og der er hermulighed for at aftale, at uforbrugte serviceudgifter ”veksles” tilanlægsudgifter. Det var f.eks. tilfældet for 2013, hvor det blevaftalt, at kommunerne kunne ”veksle” 2 mia. kr. af de aftalteserviceudgifter til øgede investeringer.[Finanspagtens grænser og krav om budgetbalance]Men det er først og fremmest vigtigt at være opmærksom på dethensyn til de offentlige finanser, som Produktivitetskommissionennetop selv fremhæver.Anbefalingen er således under alle omstændigheder kun relevant ien situation, hvor der er en betydelig sikkerhedsafstand tilFinanspagtens grænser for de offentlige underskud.Det er der ikke i den nuværende situation. Det finanspolitiskeråderum er meget begrænset, og derfor er produktivitets-kommissionens forslag ikke aktuelt.Ifølge budgetloven må underskuddet på den strukturelle saldomaksimalt udgøre 0,5 pct. af BNP for det enkelte år.Underskudsgrænsen gælder ved planlægningen affinanspolitikken for et givet år. Både ved fremsættelse affinanslovsforslaget og ved vedtagelsen af Finansloven i 2014 harden strukturelle saldo i 2014 overholdt grænsen på ½ pct. Det vardog med en relativ lille margin.
6
I 2015 er underskuddet på den strukturelle saldo foreløbigtskønnet til 0,4 pct. af BNP (jf. Danmarks konvergensprogram for2014).Underskuddet på den faktiske saldo skønnes at tangere 3procentsgrænsen i Stabilitets- og Vækstpagten i 2015.[Meget begrænset finanspolitisk råderum]Konvergensprogrammet for 2014 bekræfter dermed, at detfinanspolitiske råderum er meget begrænset. Vi skal derfor væreforsigtige.Tallene understreger, at vi er gået lige til grænsen. Det er heltbevidst, fordi vi har ønsket at stimulere en stadig ret svag økonomimaksimalt, indtil opsvinget bliver selvbærende.Det er en præmis for regeringens økonomiske politik, at Danmarkskal overholde EU-henstillingen, og varigt holde underskuddetunder 3 procentsgrænsen i Stabilitets- og Vækstpagten. Samtidigskal vi overholde budgetlovens krav om et strukturelt underskudpå højst 0,5 pct. af BNP. Det vil være rammen for forslaget tilfinansloven for 2015, som vi fremlægger i august.Det er afgørende, at de offentlige udgiftslofter overholdes. Der erikke plads til at slække på reglerne, så der skabes usikkerhed omevnen og viljen til at styre de offentlige udgifter og overholdekravene til den offentlige budgetbalance.[Afslutning]Afslutningsvist kan det altså konstateres:
7
For det første, at kommunerne inden for budgetloven faktisk hargode mulighed for at etablere låne- og opsparingsordninger, hvorden enkelte kommunale institution kan overføre uforbrugte midlerfra det ene år til det andet.For det andet er Danmark – efter regeringens vurdering – ikke i ensituation, hvor der kan slækkes på styringen af de samledekommunale udgifter med en ændring i budgetloven. Som jeglæser Produktivitetskommissionens anbefalinger, er de enige.For det tredje er det en klar præmis for budgetloven, som etmeget stort flertal af Folketingets partier står bag, at denne udgøret fast fundament for den økonomiske politik, og altså netop ikkeskal ændres i tide og utide. Og i år er netop første år, hvorbudgetloven er i kraft.
8
