Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del
Offentligt
1372210_0001.png
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælder
Anledning:
Samråd i KOU, spørgsmål I
Tid og sted:
Torsdag den 24. april kl. 13.45-15.30
Spørgsmål I:
"Vil ministeren med henvisning til artikel i ugebrevet Mandag
Morgen den 10. marts 2014 med overskriften: ”Kommunale
topchefer i opgør med Corydon” redegøre for, hvad der er status
på den af regeringen bebudede tillidsreform i forhold til de
offentligt ansatte?” Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob
Jensen (V).
Svar på spørgsmål I:
Jeg vil gerne kvittere for Jacob Jensens spørgsmål om
tillidsreformen. Regeringen har så mange ambitiøse tiltag på
tegnebrættet, at tingene nogle gange går så hurtigt, at vi ikke giver
os tid til at stoppe op og se, hvor langt vi er nået. Spørgerens
regelmæssige spørgsmål om tillidsreformen er derfor altid en
kærkommen lejlighed til at gøre status for tillidsreformen. For
reformen er i fuld gang.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372210_0002.png
Afbureaukratisering er en helt central del af tillidsreformen.
Selvom reformen er i fuld gang, går der helt sikkert noget tid, før
det for alvor kan mærkes i kommunerne. Før reformen fører til en
reel udvidelse af det lokalpolitiske handlerum, og før den enkelte
medarbejder kan mærke større frihed til at løse opgaverne.
Jeg forstår derfor godt kommunaldirektørernes frustration, som
den kommer til udtryk i artiklen i Mandag Morgen. Det er et opråb
om gøre op med årtiers udvikling, hvor skiftende regeringer siden
Schlüter – trods gode intentioner om det modsatte – har ladet
regelmassen vokse..
Og måske begår regeringen hybris, når vi mener, at vi kan vende
udviklingen, når det nu ikke er tidligere er lykkedes.
Men der er nogle ting som gør, at jeg tror, at vi er kommet
længere, fordi vi i vores tilgang bryder med de tidligere indsatser
på tre afgørende punkter.
Det første brud med den hidtidige tilgang til afbureaukratisering er
et opgør med troen på, at regler kan fjernes uden implikationer.
Det kan de nogle gange. Men som regel er de en del af styringen
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372210_0003.png
af et område, og de kan derfor sjældent fjernes eller reduceres,
uden at styringen af et område gentænkes.
Derfor skal regelforenklingstiltag tænkes aktivt ind i konkrete
politiske initiativer og større reformer, hvor der er anledning til at
gøre den samlede styring af et område mere enkel og
resultatfokuseret. Målet er ikke nødvendigvis mindre central
styring, men bedre styring og mindre bureaukrati.
Folkeskolereformen er her et særlig godt eksempel. Vi styrker den
resultatfokuserede styring af området med tre klare overordnede
politiske mål for folkeskolen:
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i
forhold til faglige resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet
gennem respekt for professionel viden og praksis.
Med langt klarere mål for, hvad folkeskolen skal præstere, har vi
givet mere lokal frihed til at nå målene. Vi forenkler de Fælles Mål,
så det bliver mere tydeligt for lærere, ledere, forældre,
skolebestyrelserne og eleverne, hvilke læringsmål undervisningen
skal stile mod.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372210_0004.png
Og elevplanerne forenkles og videreudvikles, så lærerne fremover
vil opleve mindre omfattende elevplaner, hvor der ikke for alle år
er krav om omtale af alle fag i elevplanen.
Herudover fjerner vi en række procesregler. Det betyder blandt
andet, at der kommer enklere styring af timetal, bedre muligheder
for fælles ledelse mellem institutioner og mere fleksible rammer
om klasselærerfunktionen. Alt sammen noget, som giver større
lokal frihed til at tilrettelægge arbejdet.
Og som noget nyt følger vi reformen til dørs med stor fokus på at
gøre den til virkelighed. Alt for ofte tror vi som politikere, at vi har
gjort vores arbejde, når vi trykket på den grønne knap her i
Folketingssalen. Derfor har vi set for mange reformer – også af
folkeskolen – som ikke har haft den ønskede effekt.
Vi gør, hvad vi kan for at følge den til dørs. Ikke for at bestemme,
hvordan man konkret skal udnytte det lokale handlerum, men for
at understøtte, at det faktisk bliver gjort. Ellers kan vi heller ikke
love folk, at ikke vi kommer tilbage og laver en ny reform efter kort
tid.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372210_0005.png
Derfor har regeringen nedsat en styregruppe for implementering
af folkeskolereformen. Styregruppen skal løbende og systematisk
følge fremdriften i implementeringen og sikre overblik. Jeg er ked
af, at det er blevet udlagt som mere styring af folkeskolen fra
centralt hold. Ideen er at hjælpe, understøtte, give input og
formidle viden.
Et andet godt eksempel på, at afbureaukratisering indtænkes i en
samlet reform af et område bliver regeringens udspil til
beskæftigelsesreform. Her lægger vi i forarbejderne op til at gøre
området mindre bureaukratisk end i dag. Jeg tror, at de fleste har
hørt om 22.000 siders detailstyring af dette og hint.
Metoden er lidt den samme. Vi vil have et klart mål for, hvad
beskæftigelsesindsatsen skal. Vi ser på, hvem der en økonomisk
tilskyndelse til at sørge for, at tingene rent faktisk virker. For den
enkelte ledige er der en klar tilskyndelse. Der er blandt andet
kravet om genoptjening og der er en toårig dagpengeperiode. Det
vi også ønsker os er en klar tilskyndelse for kommunen til at få de
ledige i arbejde. For hvis både kommunen og den ledige har de
samme tilskyndelser, kan vi fjerne rigtigt mange af procesreglerne.
Så kommunerne i højere grad får mulighed for at tilrettelægge
indsatsen overfor den enkelte ledige.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372210_0006.png
Det betyder ikke, at alt den gode viden om, hvad der virker,
smides ud med badevandet. Men i stedet for at lovgive på
baggrund af viden om gennemsnitlige effekter, stiller vi gennem
nye digitale værktøjer viden til rådighed for jobkonsulenten, så han
eller hun kan skræddersy en videnbaseret indsats ud fra den
enkelte borgers behov og muligheder.
Vi vil vende tænkningen om i jobcentrene, så de ikke holder
samtaler med de ledige på bestemte datoer eller sender ledige i
aktivering, fordi det står i loven, men fordi de har en tiltro til, at det
vil hjælpe den enkelte ledige tilbage i job eller i uddannelse.
Heri ligger en enorm tillid til kommunerne og deres medarbejdere
på jobcentrene. Men det er helt rimeligt, at vi giver kommunerne
bedre mulighed for selv at tilrettelægge indsatsen, når vi giver
dem et større økonomisk ansvar for de ledige.
Det andet brud med tidligere tiders afbureaukratisering er
erkendelsen af, at opgaven ikke udelukkende kan løses ved
skrivebordsøvelser på Slotsholmen, hvor lovgivningen minutiøst
gennemgås.
Det betyder, at afbureaukratisering skal ske i samspil med dem,
som er underlagt reglerne.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372210_0007.png
Et godt eksempel på samspillet er frikommuneforsøget. De ni
udvalgte kommuner har nu i alt fået adgang til at igangsætte over
250 forsøg på stort set alle velfærdsområder. Formålet er at skabe
bedre service for borgerne, skabe optimal ressourceanvendelse
eller at styrke det kommunale selvstyre.
Denne fase af frikommuneforsøgene løber frem til udgangen af
2015. Virker initiativerne, udbreder vi dem til hele landet. På
folkeskoleområdet har vi allerede overhalet kommunerne indenom
og gjort deres forslag til regelforenklinger til en del af
folkeskolereformen. Og det er klart, at vi har skelet meget til
forsøgene på beskæftigelsesområdet i det igangværende arbejde
med at forberede beskæftigelsesreformen.
Vi arbejder lige nu på en model for, hvordan frikommuneforsøget
skal forsætte. Modellen er stadigt på tegnebrættet, men
udgangspunktet er, at vi fortsat vil give kommunerne mulighed for
at blive undtaget fra statslige regler. Men nu med et stærkere
fokus på at udvikle og sprede nye løsninger. Vi overvejer et ”følg
eller forklar”-princip, som i højere grad vil forpligte kommunerne til
at lære af hinanden.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372210_0008.png
Jeg drøfter meget gerne med Folketinget partier, hvordan næste
generation af frikommuneforsøgene skal se ud.
Det lokale og regionale medansvar for den nødvendige
kulturforandring er også omdrejningspunktet for de
inspirationsarrangementer, som vi gennemfører sammen med KL,
Danske Regioner, FTF, OAO og Akademikerne her i foråret.
Med besøg på arbejdspladser rundt i landet har vi startet en lokal
debat om arbejdet med offentlig fornyelse. Ved hvert arrangement
drøfter vi konkrete innovative tiltag fra offentlige arbejdspladser
med de folk, der selv har arbejdet med at forny den offentlige
sektor.
Herudover har vi sendt en startpakke til alle, der vil være med til at
forny den offentlige sektor. I startpakken er de syv principper for
modernisering hver illustreret med et par eksempler fra forskellige
kommunale, regionale og statslige arbejdspladser og tre
spørgsmål, som kan inspirere til debat om, hvordan man lokalt
kan arbejde med at forny den offentlige sektor.
Det tredje og sidste brud med den hidtidige tilgang til
afbureaukratisering er et opgør med myten om, at der findes
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372210_0009.png
myriader af meningsløse, overflødige eller ligegyldige regler.
Regler, som blot skal findes og derefter fjernes med et snuptag.
Hovedparten af alle regler findes af en mere eller mindre god
grund. De har deres afsæt i politiske aftaler og kompromisser,
viden og evidens eller i et ønske om, at undgå fejl med store
konsekvenser for borgerne.
Derfor indebærer reel afbureaukratisering, der udvider det lokale
handlerum, altid en politisk afvejning mellem på den ene side
ønsket om med central styring at sikre, at borgerne ikke modtager
meget forskellige indsatser eller oplever store kvalitetsforskelle, alt
efter hvor de bor.
Og på den anden side tilliden til, at kommuner, regioner og
offentlige medarbejdere forfølger de politiske mål, bruger den
nyeste viden og varetager opgaverne forsvarligt.
Det jo ikke vores regler, som gør at tingene lykkes. Det er folks
indsats, deres faglighed og deres engagement, der gør det.
Eller som forskeren Niels Thyge Thygesen fra CBS siger: ”Tillid er
tilvalgt risiko mod forventet merværdi”. Tillid handler om at tage
besluttede risici. Det handler ikke om blåøjet at slippe tøjlerne
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372210_0010.png
fuldstændigt fri, men om på nogle områder at slippe tøjlerne ud fra
en bevidsthed om de risici, som det indebærer.
Vi skal som politikere løbe den risiko, fordi vi forventer en
merværdi i den samlede opgaveløsning. Vi tror på, at en stærk
decentral offentlig sektor giver os mere kvalitet for pengene ved,
at vi giver plads til, at opgaveløsningen kan tilpasses lokale
ønsker og behov, og til at medarbejderne kan bruge deres
faglighed.
Men nogle gange er det svært. For vi vil som politikere så gerne
være sikre på, at pengene bruges som tiltænkt. Det var tilfældet
med efterårets forhandlinger om indsatsen overfor ældre, hvor
nogle ønskede rettigheder, men vi endte med en pulje. Pengene
kunne være udmøntet direkte over bloktilskuddet, så kommunerne
havde sluppet for bøvlet med at skrive ansøgningen. Men der var
et bredt ønske om at sikre, at pengene bliver anvendt målrettet til
at øge kvaliteten i indsatsen for de ældre borgere.
Kulturforandringen skal ske her på Christiansborg, på rådhuset og
på regionsgården. Jeg hører, at der nu tilsyneladende er politisk
vilje i de fleste partier til at tage skeen i den anden hånd og skifte
balancen mod mere tillid og mindre kontrol. Jeg håber at viljen
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1372210_0011.png
holder hjem, når det bliver konkret, for det ofte der, at der er en
enkelt lille ting, som der skal tages hensyn til.
Det gælder særligt, når vi når til reformerne og de store politiske
aftaler. Jeg håber, at når vi når frem med et udspil til
beskæftigelsesreform, kan vi lave en aftale med partierne i
tillidsreformens ånd.
11