Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del
Offentligt
1387649_0001.png
Folketingets Kommunaludvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 11. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: LSS
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 10. april
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 78 (KOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Sagsnr. 2014-3297
Spørgsmål nr. 78:
”Ministeren bedes med afsæt i KORAs benchmarking af kommunernes inte-
grationsindsats på beskæftigelsesområdet oplyse den samfundsøkonomiske
gevinst og effekten på de offentlige finanser, hvis de kommuner, som klarer
sig dårligst (gruppe 4 og 5), i stedet klarer sig som kommunerne i gruppe 3.”
Svar:
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
(KORA) har gennemført benchmarkinganalyser af kommunernes integrati-
onsindsatser på beskæftigelsesområdet. Benchmarkinganalyserne er et led i
regeringens fokus på at forbedre integrationen ved bl.a. at få flere indvan-
drere og efterkommere i beskæftigelse og uddannelse.
KORA har på baggrund af det stillede spørgsmål samt det samtidigt stillede
spørgsmål nr. 79 (KOU alm. del) oplyst, hvor mange flere personer der ifølge
KORA’s beregninger vil komme i enten beskæftigelse eller uddannelse un-
der de opstillede senarier i spørgsmål nr. 78 og 79. Denne oplysning er nød-
vendig for at kunne udregne samfundsøkonomiske gevinster og effekter på
de offentlige finanser. KORA har i den forbindelse endvidere oplyst, at det
kun er muligt at udregne forbedringerne i beskæftigelse og uddannelse i
antal personer for den del af analysen, som omhandler flygtninge og familie-
sammenførte under integrationsloven.
For så vidt angår det opstillede scenarium i spørgsmål nr. 78, ville dette
ifølge KORA betyde, at andelen af flygtninge og familiesammenførte, der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
hører under integrationsloven, i beskæftigelse eller uddannelse efter 3 år
ville øges fra 41 pct. til 43,5 pct. Dette svarer til, at yderligere 51 personer i
gennemsnit pr. år ville komme i beskæftigelse eller uddannelse. Det opstille-
de scenarium i spørgsmål nr. 79 ville betyde, at andelen af flygtninge og
familiesammenførte, der hører under integrationsloven, i beskæftigelse eller
uddannelse efter 3 år ville øges fra 41 pct. til 53 pct. Dette svarer til, at 236
flere personer i gennemsnit pr. år ville komme i beskæftigelse eller uddan-
nelse.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har til brug
for besvarelserne af spørgsmål nr. 78 og 79 (KOU alm. del) ligeledes ind-
hentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, da de i spørgsmålene efter-
spurgte beregninger hører under Beskæftigelsesministeriets ressortområde.
Beskæftigelsesministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
”Det er ikke umiddelbart muligt at give et fyldestgørende svar på de to
spørgsmål på baggrund af den tilgængelige information i KORA’s rapport,
eller øvrige tilgængelige analyser.
For at kunne beregne de økonomiske konsekvenser er det nødvendigt at
omregne de effekter, der gengives i KORA’s rapport til et antal personer,
som overgår fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse og/eller uddannelse.
KORA har selv anført i sit bidrag til svaret, at det kun er muligt at beregne
konsekvensen som antal personer, for den del af analysen som omhandler
flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven.
For denne del af analysen anfører KORA, at det i spm. 78 opstillede scena-
rie vil medføre en årlig forbedring på 51 personer mere i job eller uddannel-
se. Da fordelingen af disse personer på henholdsvis job og uddannelse dog
ikke kendes, kan der heller ikke på denne målgruppe gives et præcist esti-
mat for de økonomiske konsekvenser. Dog kan det siges, at såfremt man
anvender de gængse regneprincipper, og det forudsættes, at alle overgår til
beskæftigelse, vil den isolerede strukturelle saldovirkning være ca. 12 mio.
kr.
Tilsvarende vil det i spm. 79 opstillede scenarie ifølge KORA medføre en
årlig forbedring på 236 personer mere i job eller uddannelse. Under forud-
sætning af at alle overgår til beskæftigelse vil den isolerede strukturelle sal-
dovirkning være ca. 54 mio. kr.
Der er dog yderligere betydelige metodiske usikkerheder selv i disse af-
grænsede beregninger. Beregningerne tager således udgangspunkt i gen-
nemsnitlige satser for forsørgelsesudgifter, aktiveringsudgifter og lønninger.
Det er særdeles usikkert om disse satser også er repræsentative for grup-
pen af flygtninge og familiesammenførte. I forbindelse med beregning af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
besparelsespotentialet må der endvidere tages forbehold for, at de kommu-
ner, der har de bedste resultater også kan have andre udgifter til indsatsen,
end kommuner med dårligere resultater.”
Manu Sareen
/ Henrik Thomassen