Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del
Offentligt
1352916_0001.png
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014-7637
Doknr.
91487
Dato
31-03-2014
Folketingets Kommunaludvalg har d. 10. marts 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 61
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 61:
”Ministeren bedes redegøre for hvilke overvejelser og eventuelle forslag regeringen
her, som følge af den demografiske udvikling og tendenserne i befolkningsflytningerne
i Danmark, herunder flytningerne fra landdistrikterne og de mindre byer til de større
byer?”
Svar:
Der tegner sig i Danmark en tendens til en forskydning af befolkningen fra land til by.
De forskellige mønstre i udviklingen er nærmere beskrevet i besvarelsen af spørgsmål
nr. 54 KOU (alm. del).
I vurderingen af denne udvikling må det tages i betragtning, at tendensen til koncen-
tration af befolkningen i og tæt på de større byer ikke er et nyt fænomen, og at den
også ses i andre lande. Det må således også forventes, at det er en udvikling, som vil
fortsætte i en eller anden grad som et vilkår for fortsat vækst og udvikling i Danmark
og globalt.
Det er i den forbindelse vigtigt, at udviklingen i landdistrikterne og i byområderne ikke
ses uafhængigt af hinanden, men som hinandens forudsætninger. Udkantsområder og
landdistrikter skal således bedst muligt kunne drage nytte af det faktum, at de store
byer i mange tilfælde vil komme til at drive væksten.
Men det må også anerkendes, at udviklingen har nogle følgevirkninger for de områ-
der, hvor befolkningstallet falder mest, hvilket altså særligt omhandler landdistrikter og
udkantsområder. Udviklingen indebærer således ofte en forskydning i den demografi-
ske og socioøkonomiske sammensætning af befolkningen, og det har betydning for
kommunernes vilkår for at løse deres velfærdsopgaver.
En række land- og udkantskommuner er således præget af lav befolkningstæthed,
fald i indbyggertallet (herunder i antallet af børn), en stigende andel af ældre borgere
samt en overrepræsentation af borgere, der modtager førtidspension og andre over-
førselsindkomster. Det påvirker den enkelte kommunes økonomiske vilkår og kræver
en omstilling af den kommunale service.
En række kommuner står over for udfordringen med at håndtere en sådan omstilling.
Men samtidig skal de lokale ressourcer og potentialer, som er til stede, også udnyttes
således, at de pågældende kommuner fortsat er attraktive for borgere og erhverv.
Regeringen lægger vægt på, at enhver kommune skal have mulighed for at tilbyde en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1352916_0002.png
kommunal service med et rimeligt beskatningsniveau. Uanset om der er tale om land-
kommuner eller bykommuner, skal der kunne tilbydes dagpasning, folkeskole, ældre-
omsorg og andre kommunale tilbud på et forsvarligt niveau og med mulighed for varia-
tioner i lokale prioriteringer.
I det kommunale finansieringssystem er det udligningssystemet, som varetager rollen
med at sikre ligelige økonomiske vilkår for kommunerne uanset beskatningsgrundla-
gets og udgiftsbehovets størrelse. I udligningssystemet tages således også højde for
de særlige udfordringer i land- og udkantskommunerne. Fx indgår i udligningssyste-
met bl.a. et kriterium for lav befolkningstæthed og et kriterium for faldende indbygger-
tal, som indebærer, at disse kommuner modtager et større tilskud end ellers.
I forlængelse heraf kan det fremhæves, at regeringens aftale med Enhedslisten om
justeringer af tilskuds- og udligningssystemet indebar, at der med virkning fra 2013
blev overført yderligere ca. 400 mio. kr. årligt til land- og udkantskommunerne.
Det kan også nævnes, at der årligt ydes særtilskud til vanskeligt stillede kommuner.
Særtilskudsmidlerne til vanskeligt stillede kommuner skal ses som et supplement til
det generelle tilskuds- og udligningssystem, som ikke nødvendigvis kan opfange alle
særlige lokale forhold eller mere akut opståede udfordringer for nogle kommuner. Der
har i de seneste år været afsat et forhøjet beløb til fordeling til de vanskeligt stillede
kommuner og beløbet udgør i 2014 på den baggrund 400 mio. kr.
Herudover har regeringen taget en række initiativer for bl.a. at understøtte mulighe-
derne for erhverv og bosætning i landdistrikterne. Det gælder blandt andet vækstplan
for fødevarer, vækstplan for dansk turisme, vedtagelse af en landdistriktsbestemmelse
i planloven, flexboligordningen samt målretningen af områdefornyelsesmidlerne til
mindre byer i landdistrikterne.
Herudover kan nævnes, at der med Vækstplan DK er afsat en landsbyfornyelsespulje
til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger i de små byer og på landet på 400
mio. kr. i 2014 og 2015.
Bedre bredbånd og mobildækning kan også understøtte fastholdelse og udvikling i
udkanter og landdistrikter. Regeringen har derfor igangsat flere initiativer for at under-
støtte bedre bredbånd og mobildækning. Der er fx blevet mulighed for, at en kommu-
ne kan udleje arealer til mobilmaster til lav eller ingen leje. Herudover blev der i øko-
nomiaftalen med KL for 2014 afsat en lånepulje på 50 mio. kr. Puljen er målrettet mer-
anlægsudgifter som følge af kommunalt fastsatte dækningskrav til etablering af infra-
struktur til bredbånd og mobildækning
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
2