KOU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke provenukonsekvenserne for én velstillet kommune/henholdsvis én mindre velstillet kommune i hovedstadsområdet er af at øge indkomstbeskatningen med f.eks. 100 mio. kr. og samtidigt mindske kommunens grundskyldsprovenu med 100 mio kr., til økonomi- og indenrigsministeren

FolketingetsKommunaludvalg har d.2. oktober 2013 stillet følgende spørgsmål nr.6(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Marinus (DF).Spørgsmålnr. 6:”Ministeren bedes oplyse, hvad provenukonsekvenserne for en velstillet kommu-ne/henholdsvis en mindre velstillet kommune i hovedstadsområdet er af at øge ind-komstbeskatningen med f.eks. 100 mio. kr. og samtidigt mindske kommunens grund-skyldsprovenu med 100 mio. kr., samt hvad der er virkningen af den omvendte hand-ling: mindske indkomstbeskatningen med 100 mio. kr. og hæve kommunens grund-skyldsprovenu med 100 mio. kr. ”Svar:Det bemærkes, at der ikke kan gives et generelt svar på spørgsmålet. Det skyldes, atde provenumæssige konsekvenser af en ændring af indkomstbeskatningen og enmodgående ændring af grundskylden vil være forskellige fra kommune til kommuneafhængigt af de konkrete forhold i den enkelte kommune.Kommunerne har som udgangspunkt mulighed for at ændre på sammensætningen afsine skatter, så indkomstskatten hæves og grundskylden nedsættes tilsvarende elleromvendt. Lovgivningen sætter dog nogle grænser for, hvor meget grundskylden kanændres. I henhold til loven skal en kommunes grundskyldspromille udgøre mindst 16promille og højst 34 promille. De kommuner, der har en grundskyldspromille tæt på 16promille, har således begrænsede muligheder for at nedsætte den yderligere. Tilsva-rende har kommuner med en grundskyldspromille tæt på 34 promille begrænsedemuligheder for at forhøje den yderligere.En omlægning mellem indkomstskat og grundskyld kan endvidere have nogle afledtevirkninger for den enkelte kommune. Det drejer sig om mulige udligningsmæssigevirkninger og om mulige virkninger vedr. kommunens medfinansiering af det skrå skat-teloft. Disse virkninger vil være helt afhængige af konkrete forhold i den enkelte kom-mune.De udligningsmæssige virkninger vedrører den såkaldte overudligningsordning. Over-udligningsordningen sikrer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikkekan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 92 pct. af kommu-nens skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til atmiste 92 pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning som følge af en vækst i udskriv-ningsgrundlaget.Ordningen omfatter kommuner med en relativt set lav udskrivningsprocent. Aktuelt er12 kommuner i hovedstadsområdet omfattet af denne ordning. Når en kommune eromfattet af overudligningsordningen, korrigeres kommunens udligning med et såkaldt

overudligningsbidrag. For de kommuner, der betaler til hovedstadsudligningen, udgøroverudligningsbidraget en indtægt. For de kommuner, der er modtagere fra hoved-stadsudligningen, udgør overudligningsbidraget en udgift.Hvis en kommune, der er omfattet af ordningen, nedsætter sin udskrivningsprocent, vilkommunens overudligningsbidrag blive forhøjet.Hvis kommunen derimod forhøjer sinudskrivningsprocent, vil overudligningsbidraget blive nedsat.Hvis en af de kommuner, der ikke aktuelt er omfattet af ordningen, nedsætter udskriv-ningsprocenten, vil kommunen kunne blive omfattet afhængigt af, hvor meget dennedsætter udskrivningsprocenten.Det kan således med hensyn til overudligningsvirkningen ikke siges generelt, hvordanen ændring i udskrivningsprocenten for en velstillet henholdsvis mindre velstillet kom-mune vil påvirke kommunens udligningsbeløb.Med hensyn til kommunernes medfinansiering af skattenedslaget som følge af detskrå skatteloft skal det bemærkes, at en kommune bliver omfattet af denne ordning,hvis følgende to betingelser er opfyldt: For det første skal kommunens udskrivnings-procent være højere end i 2007, og for det andet skal kommunens udskrivningspro-cent være højere end 24,87 pct.De kommuner, der opfylder disse to betingelser, pålægges en medfinansiering af sta-tens udgifter til skattenedslaget som følge af det skrå skatteloft. Aktuelt er 12 kommu-ner i hovedstadsområdet omfattet af denne ordning.Hvis en af disse kommuner forhøjer udskrivningsprocenten, vil kommunens udgift tilmedfinansiering af skattenedslaget som følge af det skrå skatteloft blive forhøjet. Hviskommunen derimod nedsætter udskrivningsprocenten, vil udgiften blive nedsat ellereventuelt helt bortfalde afhængigt af, hvor meget udskrivningsprocenten bliver nedsat.Hvis en kommune, der ikke aktuelt er omfattet af ordningen, forhøjer sin udskrivnings-procent, vil kommunen kunne blive omfattet af ordningen afhængigt af, hvor megetden forhøjer udskrivningsprocenten.Sammenfattende skal det bemærkes, at for nogle kommuner i hovedstadsområdet vilder ikke være afledte virkninger ved en nedsættelse af indkomstskatten og en tilsva-rende forhøjelse af grundskylden – eller omvendt.Men for andre kommuner vil der være afledte virkninger i form af ændringer vedr.overudligningsbidraget eller i form af ændringer i kommunens medfinansiering af skat-tenedslaget som følge af det skrå skatteloft.Eventuelle afledte ændringer afhænger af de konkrete forhold for den pågældendekommune, og det kan derfor ikke generelt siges, hvordan en skatteændring vil påvirkeen velstillet henholdsvis en mindre velstillet kommune.