NotatTalepunkter til besvarelse af KOU ssamrådsspørgsmål ESamrådsspørgsmål EVil ministeren redegøre for regeringens holdning til de nye oplysninger fraBerlingske Tidende den 16. januar 2014 om digitaliseringens effektivitet (ellermangel på samme), i forhold til regeringens overordnede strategi på området?Ministeren bedes endvidere oplyse om det efter regeringens opfattelse ernødvendigt at indføre prøveperioder for nye systemersystemer.

Talepunkter

[Indledning]Der blev i 2011 indgået en bred aftale mellem regering, regioner ogkommuner om en fælles digitaliseringsstrategi for det offentlige Danmark.I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indgår et ambitiøst mål om, at80 pct. af den skriftlige kommunikation mellem det offentlige og borgerneog virksomhederne skal foregå digitalt i 2015.I 2012 blev det obligatorisk for borgerne at betjene sig selv digitalt på deførste 10 serviceområder, og i 2013 kom yderligere 29områder til. Inovember 2013 blev det endvidere obligatorisk for virksomhederne atmodtage post fra det offentlige digitalt.I marts 2014 fremsættes lovforslag om obligatorisk digital selvbetjening påen række nye områderså der pr. 1. december 2014 er yderligere 26 områder,såhvor der stilles krav om digital selvbetjening. Og fra den 1. november 2014selvbetjening.skal borgerne modtage posten digitalt.Lovgivningen angående digital selvbetjening og digital post er vedtagetmed brede flertal i Folketinget og med opbakning fra KL o DanskeogRegioner.Formålet med indsatsen er både at effektivisere og modernisere denoffentlige sektor.Digitalisering gør den offentlige service mere tidssvarende og give en bedreog mere fleksibel service. Samtidig er det et stærkt og velafprøvet redskabtil at frigøre ressourcer. Danskerne er – og har længe været – blandt demest digitale i verden. Borgerne har derfor også en forventning om, at det

offentlige følger med udviklingen og anvender de digitale muligheder.Udvalget spørger til effekterne af digitaliseringsindsatsen og til kvaliteten afde digitale løsninger, herunder om det er nødvendigt at indføre enprøveperiode for nye systemer.[Effekten – digital selvbetjening]Det samlede potentiale for obligatorisk digital selvbetjening er opgjort tilca. 900 mio. kr. årligt ved fuld indfasning i 2017.Der er i beregningerne vedr. overgangen til obligatorisk, digitalkommunikation indregnet finansiering til at forbedre kvaliteten i deselvbetjeningsløsninger, der gøres obligatoriske. Derudover er derindregnet finansiering til ekstra hjælp og vejledning af borgerne i enovergangsperiode.Endelig er det lagt til grund, at gennemsnitligt 20 pct. af transaktionerneikke skal foregå digitalt. De, der kan, skal betjene sig digitalt, men der erogså mulighed for at blive fritaget for de borgere, der af den ene eller denanden grund ikke kan kommunikere digitalt.Der følges løbende op på fremdriften i digitaliseringen. Tal foranvendelsen af de digitale selvbetjeningsløsninger viser, at målsætningenom 80 pct. digital kommunikation er realistisk. På flere af de områder, derovergik til obligatorisk selvbetjening den 1. december 2012, er dengennemsnitlige digitaliseringsgrad nu over 80 pct.

Der er 1,6 mio. borgere, der aktivt har valgt at få alt post fra det offentligedigitalt. Det er mere end forventet.Alligevel er der sendt færre breve digitalt end forventet i 2013. Det varforventningen, at der skulle sendes ca. 56 mio. breve, men der er kun sendtca. 28 mio. breve i 2013.Det skyldes især en tidsmæssig forskydning i virksomhedernes overgang tildigital post i slutningen af året. Forskydningen var en bevidst beslutningfor at sikre tid til de nødvendige omstillinger i virksomhederne og i deoffentlige myndigheder.Forventningen er en betydelig tilvækst i antallet af digitale breve i dekommende år. Målet er, at der frem mod 2015 skal sendes ca. 80 mio.breve årligt som digital post.Forudsætningerne for, at borgerne kommer godt i gang med Digital Post,er gode. Der er således allerede over 4 mio. borgere, som har NemID, ogligeså mange har en e-Boks, hvor man kan tilgå posten fra det offentligedigitalt.Der er dog tale om et stort forandringsprojekt, som ikke skalundervurderes. De hidtidige erfaringer – fx fra virksomhedsområdet – er etvigtigt afsæt for at sikre en god overgang for borgerne den 1. november2014.Derudover samarbejder Digitaliseringsstyrelsen med Odense kommune,der som led i frikommuneordningen indfører digital post obligatorisk forudvalgte borgere allerede per 1. april 2014. Også erfaringerne herfra vilblive inddraget i forbindelse med overgangen i november.[Brugervenlighed – krav til de obligatoriske løsninger]Gode it-løsninger er både i borgernes og myndighedernes interesse. Jobedre løsningerne er, jo flere borgere kommer godt igennem forløbet påegen hånd, og indsatsen kan fokuseres på de borgere, der har mest behovfor hjælp.De offentlige myndigheder har en vigtig opgave med at hjælpe de borgere,der af den ene eller anden grund, har svært ved at benytte de digitaleløsninger, og sørge for at de borgere, der ikke kan kommunikere digitalt,bliver fritaget.

Samtidig skal der være en god kvalitet i løsningerne. Som led iudmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har regering,regioner og kommuner indgået en aftale om, at de obligatoriskeselvbetjeningsløsninger skal overholde 24 krav til brugervenlighed oghandicaptilgængelighed.Det er den enkelte myndigheds ansvar at leve op til disse krav, menDigitaliseringsstyrelsen og KL understøtter arbejdet og følger systematiskop på brugervenligheden af de obligatoriske løsninger. For løsninger, somaf den ene eller anden årsag ikke er kommet helt i mål indenovergangsdatoen, udarbejdes der fx handlingsplaner med henblik på atkomme helt i mål.Lovgivningen om obligatorisk, digital selvbetjening er med til at sikre, atder kommer en stor volumen i løsningerne, hvilket skærpermyndighedernes incitament til at investere i forbedringer og sikre højkvalitet.

I forbindelse med diskussion om brugervenlighed har medierne refereret ettal fra borger.dk der viser, at gennemførelsesprocenten på de digitaleløsninger er på ca. 47 pct.Tallet dækker over den gennemsnitlige gennemførselsprocentpå483løsningeri 2013. En stor del af disse løsninger er ikke obligatoriske,og dermed heller ikke underlagt kvalitetskravene. Omvendt er det ikke alleobligatoriske løsninger, som er inkluderet i tallet.Gennemførelsesprocenten tager ikke højde for, at nogle borgere starter enløsning for at se, om det er den rigtige løsning, hvilken dokumentation derskal fremskaffes, og så videre. Den tager heller ikke højde for desituationer, hvor en løsning startes for at blive demonstreret i enundervisningssituation eller lignende.Gennemførelsesprocenten kan således ikke bruges til at sige noget absolutom kvaliteten af en bestemt løsning.Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at der generelt er et behov forat sætte skærpet fokus på brugervenligheden i de offentlige digitaleløsninger.

[Brugervenlighed - prøveperiode]Der kan med fordel tages højde for høj brugervenlighed og tilgængelighedfor handicappede, når løsningerne ny- eller videreudvikles. Derforanbefales det også, at myndighederne gennemfører brugertest og fårforetaget de nødvendige ændringer, inden løsningerne færdiggøres. Det kanbedst betale sig.En prøveperiode er derfor ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssigeløsning, selvom det er fornuftigt, at løsningerne er klar i god tid, inden deovergår til obligatorisk brug.Den enkelte myndighed har det bedste kendskab til egne målgrupper oghar ansvaret for at tilrettelægge en god proces, der sikrer høj kvalitet i deløsninger, der gøres obligatoriske.Når løsningerne er i drift er der en vigtig opgave med at gennemføreløbende forbedringer baseret på relevante anvendelsesdata,tilbagemeldinger fra brugerne, introduktion af ny teknologi mv.[Afslutning]Overgangen til digital kommunikation er en stor forandringsproces, somtager tid. Arbejdet skal ikke undervurderes, og der skal løbende følges oppå erfaringerne, og her er tilbagemeldingerne fra medarbejdere, borgere ogforskere vigtige input.De foreløbige erfaringer giver imidlertid ikke anledning til at sættespørgsmålstegn ved, om det er muligt at nå de forventede gevinster forbåde borgere og myndigheder. Retningen er rigtig, og udviklingen er godtpå vej.