PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir

Det talte ord gælder

Anledning:

Besvarelse af KOU alm. del samrådsspørgsmål

C og D

Tid og sted: Torsdag den 27. februar 2014 kl. 14.00-15.30 i

Kommunaludvalget

Samrådsspørgsmål C

Vil ministeren redegøre for, hvad det realiserede provenu er ved

lov nr. 581 af 18. juni 2012 (lov om ændring af lov om kommunal

ejendomsskat), herunder om det realiserede provenu er identisk

med det, der var forudsat i høringsnotatet til lovforslaget, og

mener ministeren i forlængelse heraf, at loven har levet op til

intentionerne?

Samrådsspørgsmål D

Vil ministeren redegøre for præcis, hvor mange grundejere der har

oplevet en stigning i ejendomsskatten som følge af lov nr. 581 af

18. juni 2012 (lov om ændring af lov om kommunal

ejendomsskat), om dette antal er identisk med de 38.000

ejendomme, der blev nævnt under behandlingen af lovforslaget,

og mener ministeren, at loven dermed har levet op til

intentionerne?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Væsentligste budskaber



Samrådet vedrører lov nr. 581 af 18. juni 2012 om ændring

af lov om kommunal ejendomsskat.



Lovændringen havde til formål at løse det problem, at det i

forbindelse med skatteopkrævningen for 2012 var blevet

afdækket, at lovens § 1, stk. 4 rummede en

uhensigtsmæssig beregningsregel af grundskatteloftet, som

indebar, at nogle grundejere slet ikke betalte grundskyld

eller en meget lav grundskyld.



Ændringen af loven indebar, at den måde, som

kommunerne havde beregnet grundskylden på efter lovens

§ 1, stk. 4 frem til og med 2011, blev lovfæstet med virkning

for 2013 og frem.



Samrådet fokuserer på de provenumæssige konsekvenser

og antallet af ejendomme omfattet af lovændringen. Det

blev i forbindelse med behandlingen af lovforslaget skønnet,

at kommunerne i 2013 ville få et merprovenu i

størrelsesordenen 113 mio. kr. sammenlignet med 2012, og

at ca. 38.000 ejendomme ville blive berørt af lovændringen.



Ministeriet har ikke lavet nye skøn over provenuet eller

antallet af ejendomme, der var omfattet af lovændringen.

Det skyldes, at kommunernes it-system til

grundskyldsberegningen ikke er indrettet på at kunne lave

særskilte opgørelser for enkelt paragraffer og stykker i

loven.



Loven har levet op til intentionerne. Formålet med loven var

at lukke et skattehul og løse det problem, at nogle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundejere slet ikke betalte grundskyld eller en meget lav

grundskyld.



Formålet med lovændringen var ikke at skaffe et større

provenu til kommunerne og øge beskatningen af

grundejerne.



Lovændringen var ikke et forsøg på at snige en øget

boligbeskatning ind ad bagdøren under dække af en teknisk

lovændring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Spørgsmålene i dag ligger i forlængelse af besvarelsen af

Kommunaludvalgets spørgsmål nr. 25 og 26, som (også) blev

stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V), og som jeg besvarede

den 17. december sidste år.

Spørgsmålene vedrører lov nr. 581 af 18. juni 2012 om ændring af

lov om kommunal ejendomsskat. Altså en sag, der ligger godt 1�½

år tilbage.

Lovændringen havde til formål at løse det problem, at det i

forbindelse med skatteopkrævningen for 2012 var blevet

afdækket, at lovens § 1, stk. 4 rummede en uhensigtsmæssig

beregningsregel af grundskatteloftet.

VK-regeringen havde tidligere fjernet en tilsvarende fejl

vedrørende lovens § 1, stk. 5 i 2010.

I begge tilfælde

var problemet, at fradrag for forbedringer var

opgjort i et senere års højere prisniveau end den grundværdi i

basisåret, som det blev fratrukket i. Herved blev der beregnet for

lav en grundskyld.

I begge tilfælde blev der anvendt samme løsning. Nemlig at

fradrag for forbedringer ikke længere kan fratrækkes i basisåret

ved beregningen af grundskatteloftet.

Løsningen indebar

i begge tilfælde,

at lovgivningen blev tilpasset

kommunernes tidligere praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringen af ejendomsskatteloven i juni 2012 lovfæstede med

andre ord den måde, som kommunerne havde beregnet

grundskylden på efter lovens § 1, stk. 4, frem til og med 2011.

Kommunernes beregning var imidlertid i strid med den tidligere

lov, og der er som bekendt sket en tilbagebetaling til de berørte

grundejere.

Lovændringen i 2012 betød kort og godt, at skattehullet blev

lukket med virkning for 2013.

Jeg vil gerne understrege, at hverken lovændringen fra juni 2012

vedr. § 1, stk. 4, eller lovændringen i december 2010 vedr. § 1,

stk. 5, indebærer, at fradrag for forbedringer ikke længere kan

give en lavere grundskyld.

Fradraget skal fortsat fratrækkes i årets aktuelle vurdering. Og det

betyder, at grundejere fortsat får en lavere grundskyld som følge

af fradraget, hvis grundskylden beregnes af den aktuelle

grundværdi.

I dag er det ca. 10 pct. af grundejerne, der betaler grundskyld af

den aktuelle værdi, mens de resterende ca. 90 pct. betaler

grundskyld af grundskatteloftsværdien. Men på sigt skal alle jo

betale grundskyld af den aktuelle værdi, og alle får dermed på sigt

glæde af et evt. fradrag.

Jeg vil dog lige præcisere, at det alene gælder fradrag, der er

givet før 2013. Fradrag for grundforbedringer ved udstykning af

grunde blev jo som en del af skattereformen for 2012 fremadrettet

afskaffet med virkning fra 2013. Skattereformen blev som bekendt

vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Så meget til indledning. Herefter vil jeg svare konkret på de to

samrådsspørgsmål.

Samrådsspørgsmål C og D

I spørgsmål C ønskes der en redegørelse for, hvad det

realiserede provenu er ved lov nr. 581 af 18. juni 2012, herunder

om det realiserede provenu er identisk med det, der var forudsat i

høringsnotatet til lovforslaget.

I spørgsmål D ønskes der en præcis redegørelse for, hvor mange

grundejere der har oplevet en stigning i ejendomsskatten som

følge af lov nr. 581 af 18. juni 2012, og om dette antal er identisk

med de 38.000 ejendomme, der blev nævnt under behandlingen

af lovforslaget.

I forlængelse af begge spørgsmål ønskes det oplyst, om loven har

levet op til intentionerne.

Besvarelse af den første del af spørgsmål C og D

Den første del af spørgsmålene har jeg svaret på ved besvarelsen

af Kommunaludvalgets spørgsmål nr. 25 og 26 den 17. december

2013.

Jeg oplyste, at det fremgik af høringsnotatet, at kommunerne i

2013 ville få et merprovenu i størrelsesordenen 113 mio. kr.

sammenlignet med 2012. Skønnet var baseret på, at kommunerne

omkring påsken 2012 havde tilbagebetalt et tilsvarende beløb for

ejendomsskatteåret 2011 vedrørende § 1, stk. 4-sagerne til

grundejerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beløbet udgjorde differencen mellem skatten opgjort efter de

dagældende regler i 2012 og så den tidligere kommunale praksis

for beregning af skatten frem til 2011. Hvis denne praksis, som

blev stadfæstet med lovændringen med virkning for 2013, havde

været lovlig, skulle kommunerne jo ikke have tilbagebetalt noget til

grundejerne. Derfor er det naturligt, at de økonomiske

konsekvensberegninger tager udgangspunkt i tilbagebetalingen.

Herudover kan jeg tilføje, at der ved besvarelsen af spørgsmål 1,

der blev stillet af Kommunaludvalget i forbindelse med

behandlingen af lovforslaget, blev oplyst, at tilbagebetalingen

også omfattede enkelte andre sager. Ud af tilbagebetalingen

udgjorde § 1, stk. 4 ca. 100 mio. kr. inkl. renter.

Når der i høringsnotatet og besvarelsen af de seneste spørgsmål

fra Kommunaludvalget var anført et skøn på i størrelsesordenen

113 mio. kr., er det indgået, at der måtte forventes en vis stigning

fra 2011 til 2012.

I forbindelse med lovforslaget blev det imidlertid ikke forsøgt at

skønne mere detaljeret over eksempelvis udfaldet af verserende

klagesager på området, hvor mange nye ejendomme der måtte

blive omfattet af reglerne eller opreguleringen med

reguleringsprocenten. Der var altså tale om et forholdsvis groft

skøn i forhold til at illustrere problemet med den daværende

lovbestemmelse.

Endvidere har jeg i besvarelsen af spørgsmål 25 og 26 oplyst, at

tilbagebetalingen vedrørte knap 38.000 ejendomme. Det skal her

bemærkes, at en ejendom kan omfatte mere end en bolig eller

husstand. Men da udmålingen af grundskyld sker på ejendomme,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er det ikke muligt at afdække, hvor mange boliger eller husstande,

der er blevet berørt af lovændringen.

Endelig skal jeg nævne, at ministeriet ikke har lavet nye skøn over

provenuet eller antallet af ejendomme, der var omfattet af

lovændringen. Det skyldes, at kommunernes it-system til

grundskyldsberegningen ikke er indrettet på at kunne lave

særskilte opgørelser for enkeltparagraffer og stykker i loven.

Besvarelse af den anden del af spørgsmål C og D

Det fører mig over til besvarelsen af den anden del af

spørgsmålene, om loven har levet op til intentionerne. Hertil kan

jeg klart svare ja.

Formålet med loven var at lukke et skattehul og løse det problem,

at nogle grundejere slet ikke betalte grundskyld eller en meget lav

grundskyld. Og det er der blevet rettet op på.

Jeg vil gerne understrege, at det ikke var afgørende at fremskaffe

et bestemt provenu eller sikre, at kun en mindre gruppe af

grundejere blev berørt af lovændringen.

Nogle har fremført, at lovændringen isoleret set har indebåret en

forhøjelse af grundskylden, og at der er sneget en øget

boligbeskatning ind ad bagdøren under dække af en teknisk

lovændring. Det vil jeg gerne afvise.

Faktisk mener jeg, at der er flere fordele forbundet med den

gennemførte lovændring, som jo betød, at den tidligere praksis i

kommunerne frem til 2011 blev lovliggjort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det første var skatteniveauet kendt for borgerne, hvorfor de i

forhold til 2011 alt andet lige ikke mærkede store stigninger i

grundskylden.

For det andet var det en væsentlig fordel, at kommunerne kendte

fremgangsmåden og derved vidste, at denne kunne administreres

i praksis.

For det tredje var den valgte løsning analog til den metode, som

den tidligere regering vedtog i december 2010 vedr.

ejendomsskattelovens § 1, stk. 5.

Alt i alt synes jeg derfor, at der er tale om en hensigtsmæssig og

fair løsning, som alene har haft til formål at lukke et skattehul.

Ligesom den tidligere regering gjorde det i december 2010

vedrørende sager efter lovens § 1, stk. 5.