KOU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om kommunale serviceniveauer og produktivitet på folkeskole- og specialskoleområdet, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 46 (Alm. del):I brev af 4. februar 2014 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 46:”KORA har i rapporten "Kommunale serviceniveauer og produktivitet"identificeret ni indikatorer på serviceniveauet på folkeskole- og special-skoleområdet (1/klassekvotient, lærer-elevratio, antal planlagte undervis-ningstimer pr. klasse, afholdte timer pr. klasse, procentdel raske årsværkblandt lærere, personalenormering i SFO og fritidshjem, andel pædago-ger og lærere i SFO og fritidshjem, udgifter til kommunale og regionalespecialskoler og undervisningseffekt for hhv. humanistiske fag og natur-fag). Ministeren bedes for hver enkelt indikator redegøre for, 1) i hvilketomfang indikatoren kan benyttes som et dækkende mål for kvaliteten afden kommunale service, 2) hvad indikatoren bruges til, samt 3) omkost-ningerne i forbindelse med indsamling af data og beregning af indikato-ren. Ministeren bedes desuden supplere listen af indikatorer på kvalite-ten, hvis ministeren ikke finder den udtømmende.”Svar:Regeringen indgik i juni 2013 en aftale om et fagligt løft af folkeskolenmed partierne i folkeskoleforligskredsen. I aftalen indgår tre nationalemål for folkeskolen, som nyder bred opbakning blandt folkeskolens inte-ressenter:1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, dekan.2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i for-hold til faglige resultater.3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gen-nem respekt for professionel viden og praksis.Det fremgår endvidere af aftalen, at de tre nationale mål skal følges gen-nem fire resultatmål:

2Resultatmål 1.1. for mål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal væregode til at læse og regne i de nationale test.Resultatmål 1.2. for mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever idansk og matematik skal stige år for år.Resultatmål for mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater ide nationale test for læsning og matematik uanset social bag-grund skal reduceres år for år.Resultatmål for mål 3: Elevernes trivsel skal øges.

Resultatmålene måles gennem de nationale test og et nyt trivselsmål, somer under udvikling.Af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fremgår ligeledes, at forligs-kredsen bakker op om den aftale, kommunerne og regeringen har indgå-et om omstilling af folkeskolen til øget inklusion. Denne aftale indebærerfølgende:Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning,øges. Målet er, at andelen af elever i den almindelige undervis-ning øges fra 94,4 procent til 96,0 procent af det samlede elevtal ifolkeskolen i 2015.Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavningog matematisk problemløsning i 9. klasseprøverne, skal være re-duceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod 2018.Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklu-sion.Med folkeskolereformen er der således givet en klar retning for, hvordanserviceniveauet i folkeskolen skal måles. Det skal ske med fokus på resul-tatindikatorer, især vedrørende elevernes læring og trivsel.De indikatorer, der nævnes fra KORA’s rapport, er derimod – med und-tagelse af indikatoren ”undervisningseffekt” – inputindikatorer, der ikkemåler folkeskolens serviceniveau (elevernes læring og trivsel), men der-imod de processer og indsatser, der kan lede hen imod målene. Indikato-ren om undervisningseffekt giver oplysninger om elevernes faglige ni-veau baseret på prøvekarakterer i forhold til social baggrund. Måltallenefra folkeskolereformen er derimod baseret på de nationale test, bl.a. fordidet giver mulighed for at måle elevernes faglige niveau hen over heleskoleforløbet, imens prøvekarakterer kun giver oplysninger om elevernesniveau i 9. klasse.De nævnte indikatorer fra KORA’s rapport vurderes således ikke at værerelevante som primære mål for folkeskolens serviceniveau, men de kanevt. i relevant omfang indgå i mål- og opfølgningsindsatsen på området.

3Mål- og opfølgningsindsatsen baseres på følgende redskaber, som tagerudgangspunkt i ovennævnte resultatmål samt få, øvrige udvalgte resultat-indikatorer:En årlig statusredegørelse for folkeskolens udvikling udarbejdetaf Undervisningsministeriet.Undervisningsministeriets indikatorbaserede kvalitetstilsyn til un-derstøttelse af kvalitetsudviklingen i kommuner og skoler medsærlige udfordringer med kvaliteten.Kommuners kvalitetsrapporter med fokus på få, obligatoriske re-sultatindikatorer samt evt. yderligere lokale mål.Et nyt ledelsesinformationsredskab skal give skoler og kommu-ner let adgang til relevante data, både vedrørende de nationalemåltal og øvrige indikatorer, herunder inputindikatorer, som lo-kalt kan benyttes til ledelsesinformation.Undervisningsministeriet er aktuelt i dialog med interessenterne om dekonkrete indikatorer, der skal indgå i bl.a. kvalitetsrapporterne og ledel-sesinformationssystemet. Ledelsesinformationssystemet er en tidlig fase iet samlet datavarehus for uddannelsessektoren. Der er ikke truffet ende-lig beslutning om, hvilke data datavarehuset skal indeholde.De inputindikatorer, der nævnes fra KORA’s rapport, giver oplysningerom tilrettelæggelsen og rammen om undervisningen. Sådanne oplysnin-ger kan være relevante at stille til rådighed i det kommende datavarehusfor uddannelsessektoren til brug for ledelsesinformation om sammen-hænge mellem indsatser og mål. Indikatorer som ”undervisningseffekt”baseret på prøvekarakterer kan evt. supplere de politisk prioriterede mål-tal i kvalitetsrapporter og ledelsesinformationssystemet.Hvorvidt de enkelte indikatorer kommer til at indgå, vil dog afhænge afen samlet overvejelse af bl.a. relevans og økonomi. Dette kræver et størreanalysearbejde og en dialog med interessenterne. Ledelsesinformations-systemet forventes idriftsat medio 2014, og folkeskoledelen af datavare-huset forventes i drift fra medio 2015. Undervisningsministeriet har der-for ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at give en vurdering af deenkelte indikatorers omkostning og relevans i forhold til øvrige potentiel-le indikatorer.