Spørgsmål nr. 43:

”KORA har i rapporten ”Kommunale serviceniveauer og produktivitet” identi-ficeret fire indikatorer på serviceniveauet på dagtilbudsområdet (personale-normering dagpleje, personalenormering daginstitutioner, andel pædagogiskuddannede i daginstitutioner og procentdel raske årsværk blandt dagtilbuds-ansatte). Ministeren bedes for hver enkelt indikator redegøre for, 1) i hvilketomfang indikatoren kan benyttes som et dækkende mål for kvaliteten af denkommunale service, 2) hvad indikatoren bruges til, samt 3) omkostningerne iforbindelse med indsamling af data og beregning af indikatoren. Ministerenbedes desuden supplere listen af indikatorer på kvaliteten, hvis ministerenikke finder den udtømmende.”

Svar:

Rapporten ”Kommunale serviceniveauer og produktivitet” er udarbejdet afKORApå bestilling af Produktivitetskommissionen. KORAer et uafhængigtinstitut, som hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet, mens Produktivi-tetskommissionen er nedsat af regeringen og består af uafhængige eksper-ter og særligt sagkyndige, der skal analysere den danske produktivitetsud-vikling samt komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktivite-ten i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor i de kommende år.KORAs rapport vil således indgå i Produktivitetskommissionens videre ar-bejde i forhold til den endelige afrapportering, som regeringen herefter vilforholde sig til.Der kan dog knyttes nogle generelle kommentarer i forhold til spørgsmålet.Formålet med rapporten er at opstille et alternativt mål for kommunernesserviceniveauer, der ikke baserer sig på, hvor mange penge kommunen1bruger, men på hvad kommunen faktisk leverer til borgerne.

KORA har udvalgt 47 indikatorer, heraf fire på dagtilbudsområdet, der har tilformål at belyse den service, borgerne modtager fra kommunen. Det er imid-lertid vigtigt at bemærke følgende forhold, som fremgår af rapporten:Det fremgår, at opgørelsen af et kommunalt serviceniveau kun i meget be-grænset omfang har kunnet basere sig på såkaldteoutcome-indikatorer, dvs.indikatorer, der reelt siger noget om kvaliteten. De fleste af de anvendteindikatorer er outputindikatorer, hvilket indebærer, at KORA i deres under-søgelse ikke nødvendigvis kan sige, at et højt målbart kommunalt serviceni-2veau er udtryk for gode resultater og effekter i forhold til borgeren. Dog erderprimært valgt output-indikatorer, hvor det står klart, at der er en efter-spørgsel fra borgerne, der indebærer, at der kan gives en fornuftig tolkningaf, hvorvidt en given værdi kan opfattes som udtryk for en bedre eller dårli-3gere service. Graden af, hvorvidt der er eksisterende viden, som understøt-ter, at de valgte indikatorer er udtryk for kvalitet varierer betydeligt mellemområderne. KORA har redegjort nærmere for dette i sin rapport.I den metode, der er brugt i undersøgelsen, er de enkelte indikatorer ikke isig selv et dækkende mål for serviceområdernes kvalitet, men siger nogetom kommunernes serviceniveau og produktivitet, når de samlet set vægtes i4forhold til hinanden. Det er dermed ikke meningsfuldt at vurdere indikato-rerne enkeltvist.Endelig nævnes det i rapporten, at valget af indikatorer er begrænset af,5hvad der er målbare indikatorer for.Med henvisning til ovenstående skal det således bemærkes, at de enkelteindikatorer hverken enkeltvis eller samlet set kan tages som udtryk for kvali-teten på de enkelte områder. Dette skyldes som nævnt i vidt omfang mang-lende outcome-data på områderne. Der arbejdes løbende med at forbedredata på det sociale område i forhold til at få såvel mere valide outputdatasom egentlige outcome-data i forhold til kvaliteten.Med hensyn til omkostninger i forbindelse med indsamling af data og bereg-ning af indikatorerne fremgår af rapporten, at de udvalgte indikatorer primært6bygger på allerede tilgængelige data.

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgsbrev af4. februar

2014følger hermed minister for børn, ligestilling, integration og sociale

forholds endelige svarpå spørgsmål nr.43(KOU alm. del).

Spørgsmål nr. 43:

Svar: