Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del
Offentligt
1378532_0001.png
NOTAT
Spørgsmål fra Folketingets Kommunaludvalg om, hvor mange
sager vedrørende vold mod ansatte på opholdssteder begået af
borgere/beboere, der har været i hver enkelt kommune fra
2003-2013.
Den 26. februar 2014
Ref PMP
[email protected]
Dir 3370 3819
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
Indledning
Folketingets Kommunaludvalg har anmodet Social-, børne- og integrationsmini-
steren om at redegøre for, hvor mange sager vedrørende vold mod ansatte på
opholdssteder begået af borgere/beboere, der har været i hver enkelt kommune
fra 2003-2013. (KOU alm. Del. Spørgsmål 37).
Social-, børne- og integrationsministeriet har ved brev af 20, januar 2014 anmodet
KL om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet.
Da KL ikke umiddelbart har informationer til besvarelse af spørgsmålet, bad KL
kommunerne om at være behjælpelige med input til et svar. Tilbagemeldinger fra
kommunerne viste imidlertid, at spørgsmålet ikke umiddelbart lod sig besvare. KL
bad derfor Social-, børne- og integrationsministeriet om
om muligt
at præcise-
re spørgsmålet, hvilket ministeriet gjorde med følgende:
”Spørgsmålet
angår generelt døgntilbudsområdet for børn/unge og voksne,
altså børne/ungeområdet §§ 66/142 og 67 og voksenområdet §§ 107-110.
Vi har fået oplyst, at spørgeren også er interesseret i ikke mindst demens-
området, så ældre og demensområdet er altså også omfattet, det vil sige,
plejehjem mv., jf. sel. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet
af lov om almene boliger mv., eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet at lov om
friplejeboliger og lejere i tilsvarende boligenheder.
2300 København S
Tlf 3370 3370
Fax 3370 3071
www.kl.dk
1/8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Umiddelbart må både kommunale/regionale og private tilbud være omfat-
tet, da der jo er kommunal visitation og kommunalt personrettet tilsyn alle
steder.
Generelt har vi ikke nogen fast definition af vold, og det kan derfor være
vanskeligt skarpt at afgrænse, hvad der rent faktisk indgår i spørgsmålet.
Tilfælde, der har været anmeldt til politiet vil være omfattet, men derud-
over må det antages at også tilfælde, der måtte være rapporteret og regi-
streret i kommunen eller på bostederne eller som er gjort til genstand for
arbejdsmiljøinitiativer må indgå. På den måde vil formentlig også alvorlige-
re tilfælde af trusler om vold være omfattet.”
Social-, børne- og integrationsministeriets præcisering af spørgsmålet er formidlet
videre til kommunerne.
Svar fra 70 kommuner
KL har herefter modtaget tilbagemeldinger fra 71 kommuner.
6 kommuner har meddelt, at det ikke er muligt at skaffe de ønskede oplysninger
inden for et rimeligt ressourceforbrug.
3 kommuner har oplyst, at de ikke har opholdssteder.
12 kommuner har enten ikke været i stand til give de ønskede oplysninger eller
har kun kunnet give en mere summarisk tilbagemelding.
50 kommuner har i et eller andet omfang kunnet givet data til belysning af det
stillede spørgsmål.
Ikke muligt at udarbejde egentlig statistik
Det har ikke været muligt at få informationer, der dækker alle årene 2003
2013.
Det skyldes både den lange periode, og flere kommuner oplyser, at de ikke har
bevaret opgørelser så langt tilbage. Men det skyldes navnlig de store strukturelle
og organisatoriske ændringer, der er sket i perioden, først og fremmest struktur-
reformen og kommunesammenlægningerne i 2007.
De modtagene data kan imidlertid på ingen måde danne grundlag for en egentlig
statistik på området. De må læses med en række forbehold:
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Flere kommunerne oplyser, at registreringspraksis har ændret sig over tid.
Nogle gør også opmærksom på, at de er bekendt med forskelle i registre-
ri gspraksis elle ”eg e til ud” og ”private
tilbud”.
Tal fra
”private
tilbud” indgår i øvrigt ikke i tilbagemeldingerne fra kom-
munerne.
Tallene vedrører et meget bredt område
børn, voksne, handicappede,
psykiatriske tilbud, demensområdet, kriminelle mv. Nogle kommuner har
dog alene oplyst tal vedr. et enkelt eller nogle ganske få bosted(er).
Nogle kommuner har alene oplyst tal for anmeldte arbejdsulykker, dvs.
hvor der har været tale om fravær ud over tilskadekomstdagen. Andre har
ku oplyst ”forsikri gstal”, d s.
tilfælde hvor en hændelse har givet an-
ledning til anmeldelse med henblik på arbejdsskadeerstatning. Der er kun
meget sparsomme oplysninger om anmeldelser til politiet.
Defi itio e af ” old” har gi et a led i g til a ge spørgs ål og
stor
usikkerhed. Derfor dækker de fremsendte tal et meget bredt spektrum af
hændelser: slag, spark, bid, brug af redskaber, kasten med genstande, niv,
krads, truende adfærd og ytringer, uønskede seksuelle ytringer eller til-
nærmelse m.m.
Flere kommuner gør opmærksom på, at en enkelt borger kan tegne sig for
et større antal registrerede hændelser i det enkelte år. Det har ikke været
muligt at beregne et incidenstal (antal hændelser i forhold til antallet af
borgere i tilbuddene), fordi kun de færreste kommuner kan angive antal
borgere i de omhandlede tilbud i de enkelte år. Tallene kan i øvrigt variere
fra år til år og hen over det enkelte år.
Kun de færreste kommuner har været i stand til at angive antallet af be-
skæftigede i de forskellige tilbud de enkelte år. Det er således heller ikke
muligt at beregne noget incidenstal i forhold til ansatte, der har været ud-
sat for de registrerede hændelser.
Adskillige svar gør opmærksom på, at registrering af hændelser bruges i et
forebyggende øjemed og ikke med henblik på at udarbejde en egentlig
statistik. Flere gør også opmærksom på, at det burde være muligt at
trække de ønskede oplysninger hos Arbejdstilsynet og/eller Arbejdsskade-
styrelsen. Nogle gør også opmærksom på, at øget fokus på problemet kan
have betydet et stigende antal registreringer.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378532_0004.png
Sammenfatning af kommunernes svar
Med disse forbehold har KL sammentalt de modtagne svar for årene 2007
2013.
Ikke alle svar har indeholdt oplysninger for alle år i denne periode:
I alt
Antal regi-
strerede
hændelser
Svar fra
antal
kommuner
2007
1.810
2008
3.679
2009
5.036
2010
5.704
2011
5.507
2012
5.650
2013
6.135
50
29
38
46
48
49
49
48
Det er karakteristisk, at tallene for de enkelte kommuner varierer i både opad- og
nedadgående retning fra år til år.
Perspektivering ved eksempler fra 3 kommuner
Tallene kan isættes i perspektiv med nogle eksempler fra kommuner, der har sva-
ret på undersøgelsen:
Kommune 1
Kommunen har fire plejecentre med i alt 166 boliger særligt henvendt til borgere,
der har varig funktionsnedsættelse med behov for personlig hjælp og pleje i væ-
sentligt omfang. Heraf et demenscenter med 39 pladser. Herudover et plejecenter
til psykisk og fysisk handicappede borgere som kan bo i egen bolig med støtte,
samt et plejecenter til psykisk og fysisk handicappede borgere med døgnplejebe-
hov.
Kommunen har over årene haft øget bevågenhed på voldsomme hændelser. Regi-
streringerne er sket via anmeldelse af arbejdsskader samt interne registreringer.
Kommunen har registreringer for perioden 2008
2013.
År
2013
2012
2011
2010
2009
2008
Antal voldsomme
hændelser
35
47
34
26
7
9
Der er ingen af disse hændelser, der er anmeldt til politiet.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378532_0005.png
Særligt kommunens demenscenter oplever voldsomme hændelser og står for
langt de fleste registreringer. Demenscenteret oplever at have en enkelt borger,
som i en periode, indtil borgeren har vænnet sig til de nye omgivelser, kan være
voldsomt udadreagerende.
Langt de fleste sager stammer fra kommunens demens plejecenter. Særligt ny-
visiterede borgere kan reagere voldsomt på de nye omgivelser med af være udad-
reagerende. Hændelser opstår, når borgeren oplever situationer, de ikke har for-
stået eller ønsket, og særligt i forbindelse med personlig pleje, som for borgeren
kan opleves grænseoverskridende. Der er i de fleste tilfælde tale om et enkelt
slag, riv eller holden hård fast i medarbejders hånd eller arm.
Det må antages, at det reelle antal af hændelser er større. Det er kommunens
retningslinje, at alle hændelser skal registreres. Imidlertid synes der at være en
tendens til, at der hovedsageligt registreres hændelser, når medarbejderen ople-
ver at være påvirket af situationen.
Kommunen oplyser, at den har fantastiske, gode og loyale medarbejdere, der
ønsker at yde den bedste service overfor borgeren. Registreringsproceduren ople-
ves som tidskrævende og ikke en kerneydelse, og den bliver derfor ikke altid prio-
riteret.
Kommunen har fokus på forebyggelse af voldsomme hændelser, og særligt kom-
munens demens plejecenter arbejder med Marte Meo metoden for at forebygge
de voldsomme situationer.
Kommune 2
Hjemmepleje, sygepleje, plejecentre og træning:
Arbejdsskader med årsagskategori ”Fysisk og psykisk vold”
År
Antal fuld-
tidsansatte
Antal personer
ansat
Antal registrerede
arbejdsskader
Antal med
fravær
Antal uden
fravær
2009
2010
2011
2012
2013
1421,6
1437,5
1544,7
1548,0
1490,3
1.737
1.755
1.896
1.891
1.835
19
83
63
77
42
6
10
5
8
2
13
73
58
69
40
Centrets første politik på området blev implementeret december 2009.
Samme år blev de første aftaler indgået i arbejdsmiljøorganisationen om vigtighe-
den af registrering og anmeldelse af relevante skader forårsaget af vold og trusler.
Tidligere har der ikke været tradition for at anmelde og registrere volds- og trus-
selshændelser.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter 2009 har emnet været på arbejdsmiljøhandleplanen hvert år
både mål og
gennemførelse af mere uddannelse, temadage, brug af eksterne konsulenter fra
.ar ejds iljo ide .dk’s rejsehold og for aliseret rug af de e skoordi ato-
rer.
Plejecentret anfører, at de er helt sikre på, at faldet i antallet af arbejdsskader fra
2012 til 2013 er resultatet af de mange indsatser på området, og at faldet vil fort-
sætte i 2014!
Kommune 3
Kommunen har ikke registreret episoder af vold mod ansatte på opholdssteder
vedr. børn og unge under 18 år.
Plejecentrene inkl. demensenhederne har registreret, at der i gennemsnit er 1 til 3
beboere, om året, der har en voldelig adfærd, der kræver indberetning og særlig
indsats. Der har været få tilfælde af anmeldelser til politiet.
Der kan også være pårørende, der kan have denne form for adfærd, men det er
ikke i så høj grad som beboerne. Disse borgere vil hyppigt være beboere i demen-
senhederne.
Kommunen har pt. 3 demensenheder af varierende størrelse på henholdsvis 8, 19
og 29 pladser.
Hver af disse enheders beboere vil have et særligt handlingsforløb og individuelle
planer. Der medinddrages flere tværfaglige samarbejdspartnere, både interne og
eksterne i kommunen/demensenheden.
Social- og Handicapcentret, som dækker det specialiserede voksenområde i kom-
munen, har udvalgt de hændelsesområder, som dækker over både psykisk og
fysisk vold. Nedenstående tal kan være forbundet med en del usikkerhed, da om-
rådet har udviklet sig over tid, specielt da flere amtslige institutioner kom ind i
kommunen pr. 1.1.2007. Derudover sker der også registreringer lokalt på botil-
buddene ved hjælp af
såkaldte ”kradse-ske aer”. Disse registreri ger er ikke
medtaget i nedenstående opgørelse.
Nedenstående tal er hentet fra kommunens A-skade system, hvor alle arbejds-
pladser skal anmelde deres arbejdsulykker. Der har været tradition for at både
ulykker med og uden fravær er blevet anmeldt.
Nedenstående tabel viser registreringer af vold mod ansatte fra 2008-2013.
Kommunen har ikke registreringer, som går længere tilbage.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378532_0007.png
Hændelse
Akut psykisk overbelastning,
psykisk chok
Andre typer akut overbelastning
af legemet eller dele heraf, psy-
kisk overbelastning, som ikke er
anført her
Slag, spark, skalle, kvælertag
Andre typer bid, spark etc.
fra
dyr og personer -, som ikke er
anført her
I alt
2008
3 (0)
2009
3 (1)
2010
4 (1)
2011
24 (5)
2012
18 (6)
2013
10 (1)
2 (2)
2 (0)
2 (1)
5 (1)
3 (1)
7 (1)
8 (0)
16 (1)
1 (0)
4 (1)
6 (0)
5 (1)
8 (1)
1 (0)
7 (1)
10 (4) 14 (3) 49 (6) 28 (7) 24 (3)
Tallene i ( ) er udtryk for, hvor mange af anmeldelserne, som har været forbundet
med fravær.
Baggrund
kommunal aftale om indsats mod vold, mob-
ning og chikane
Ved o ere sko stforha dli ger e i
i dgik KL og KTO ”Aftale o tri sel og
su dhed på ar ejdspladser e” ”tri selsaftale ” . I tri selsaftale i dgå l.a. føl-
gende bestemmelse:
Ӥ
I dsats
od old,
o
i g og
chikane
Stk. 1 Der skal i medindflydelses- og medbestemmelsessystemet eller sa-
marbejdssystemet aftales retningslinjer for arbejdspladsens samlede ind-
sats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til fo-
rekomsten af vold, mobning og chikane i tilknytning til udførelsen af arbej-
det, jf. vedlagte protokollat om indsats mod vold, mobning og chikane på
arbejdspladsen (bilag 2). Forpligtigelsen omfatter også vold, mobning og
chikane fra 3. person. I de kommuner, hvor der ikke er indgået en MED-
aftale, eller hvor arbejdsmiljøarbejdet ikke varetages af et MED-udvalg, for-
udsættes indsatsen koordineret med arbejdsmiljøorganisationen.
Stk. 2 Er der ikke senest den 1. april 2010 opnået enighed om retningslin-
jerne skal ledelsen ensidigt fastlægge
ret i gsli jer på o rådet.”
I ”Ra
eaftale o
edi dflydelse og ed este
else” ”MED Ra
eaftale ”
er det aftalt, at det er en obligatorisk opgave for kommunens MED Hovedudvalg
at sikre, at disse retningslinjer aftales.
Med den nævnte bestemmelse imple
e terede parter e ”Fra e ork Agree-
e t o Harass e t a d Viole e at Work”, so i
le i dgået i de for
rammerne af den sociale dialog mellem de europæiske arbejdstager- og arbejds-
giveorganisationer ETUC, BUSINESSEUROPE, UEAPME og CEEP. I modsætning til
den europæiske aftale omfatter trivselsaftalen også vold, mobning og chikane fra
3. person. (borgere, kunder klienter m.fl.).
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378532_0008.png
En evaluering af Trivselsaftalen, som parterne gennemførte i 2010, viste følgende:
75% af kommunerne havde på daværende tidspunkt i MED-systemet af-
talt retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere,
forebygge og håndtere problemer i tilknytning til vold.
19% af kommunerne svarede, at de var i gang med at aftale retningslinjer,
men endnu ikke færdige.
De resterende svarede enten, at de endnu ikke var i gang, men havde fastsat,
hvornår forhandlinger om retningslinjerne skulle indledes
eller nej/ved ikke.
E alueri ge er ikke le et ge taget side da, e det er KL’s urderi g, at kom-
munerne nu har retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identifi-
cere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til vold. Det bemærkes i den
forbindelse, at
35% oplyste, at de havde retningslinjer forud for trivselsaftalen, men at
denne var anledning til revidere retningslinjerne;
19% oplyste, at de havde retningslinjer, som var udarbejdet uafhængigt af
trivselsaftalen;
4% oplyste, at de havde en personalepolitik for samlet indsats mod ar-
bejdsbetinget vold, som er blevet revideret med udgangspunkt i trivsels-
aftalen.
Evalueringen siger ikke noget om indholdet af de aftalte retningslinjer.
Parterne på det kommunale område har fokus på vold i arbej-
det som et arbejdsmiljøproblem
I samarbejdet i BrancheArbejdsmiljøRådene (BAR) Social & Sundhed, Undervisning
& Forskning samt Finans/Offentlig Kontor & Administration har parterne løbende
fokus på e et ”Trusler og old på ar ejdspladse ”.
Samarbejdet omfatter en
række personaleorganisationer samt arbejdsgiverne, dvs. KL, Danske Regioner og
Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen på det offentlige område.
Der er i dette samarbejde udarbejdet en række vejledninger, inspirationsmateria-
ler m.m., som stilles til rådighed for arbejdspladserne, bl.a. via den fælles hjem-
meside
www.arbejdsmiljoweb.dk.
Direkte link til temasiderne om vold og trusler i forbindelse med arbejdet er:
www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/vold_og_trusler/
På opfordring af Beskæftigelsesministeren har arbejdsmarkedets parter i Ar-
bejdsmiljørådet
heriblandt KL
sammen med Arbejdstilsynet udarbejdet 10
gode råd til at udgå vold på arbejdspladsen. De 10 råd er publiceret i pjecen
”Et
godt psykisk arbejdsmiljø
undgå vold på arbejdspladsen”.
8