KOU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om at KL har valgt ikke at offentliggøre de kommunale indmeldinger, som ligger til grund for KL's udsagn om udmøntningen af de 500 mio. kr. til dagtilbud, til økonomi- og indenrigsministeren

Opfølgning på udmøntning af de 500 mio. kr.til dagtilbudI forbindelse med økonomiaftalen for 2013 blev der aftalt mellem regerin-gen og KL, at de afsatte 500 mio. kr. fra finansloven for 2012 skulle ud-møntes til kvalitetsfremmende initiativer på dagtilbudsområdet i 2013. End-videre blev der i økonomiaftalen for 2014 aftalt, at KL i efteråret skulle føl-ge op på anvendelse af de afsatte midler til at forbedre kvaliteten på dagtil-budsområdet.KL har som opfølgning på økonomiaftalen for 2014 gennemført en omfat-tende spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner i forhold tilkommunernes udmøntning af de aftalte 500 mio. kr. til kvalitetsforbedrin-ger på dagtilbudsområdet.Opsamling på undersøgelsenHovedresultatet er, at kommunerne har udmøntet 525,4 mio. kr. til kvali-tetsforbedringer i de kommunale daginstitutioner i 2013.Undersøgelsen viser, at kommunerne gennemfører en lang række kvalitets-fremmende initiativer, som varierer i takt med børnenes forskellige forud-sætninger og behov. Samtidig viser undersøgelsen, at kommunerne fortsatprioriterer nye kvalitetsfremmende initiativer i 2014 og frem.Ud af de udmøntede midler på 525,4 mio. kr. går 350,3 mio. kr. til norme-ringer, mens 175,1 mio. kr. går til andre kvalitetsfremmende initiativer.Dermed er normeringer blot én ud af flere kvalitetsfremmende initiativer,der implementeres i kommunerne. Nedenfor fremhæves nogle af de tiltag,som mange kommuner fremhæver, at de arbejder med.

Normeringerne styrkes – i nogle kommuner efter sociale- og økonomi-ske kriterierPersonalet kompetenceudviklesArbejdet med inklusion opprioriteres, herunder efteruddannelse, kurser iinklusion m.m.Nye læringsforløb planlæggesDen tidlige og forebyggende indsats opprioriteres, herunder praksisud-vikling ift. børn med svag familiebaggrundSprogindsatsen øgesOvergangen mellem dagtilbud og skole forbedresDet tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skole og familieområdetgøres tættere mhp. at skabe helhed for børneneBrugen af IT-læringsredskaber øges.

Det generelle billede er, at størstedelen af kommunerne har valgt at tilføreressourcer i 2013 til opgradering af det pædagogiske arbejde, mens andrekommuner har valgt at gå andre veje i bestræbelserne på at øge børnenes tidsammen med de voksne. Fx har nogle kommuner forbedret normeringenved at ansætte psykologer og socialrådgivere til at støtte pædagogernes a r-bejde med inklusion og til den forebyggende indsats over for børn med ensvag familiebaggrund. Andre kommuner ansætter personale, der skal for-bedre overgangen mellem dagtilbud og skole og sikre et tættere tværfagligtsamarbejde på hele børne- og familieområdet.Boks 1: Eksempel fra Københavns KommuneKøbenhavns Kommune har udmøntet sin andel på 57,4 mio. kr. til hen-holdsvis personale og kompetenceudvikling. Der er udmøntet 38 mio. kr.til sociale normeringer i de institutioner, der har de fleste og mest udsattebørn i byen - målt på socioøkonomiske baggrundsdata på forældrene. Deresterende 19,4 mio. kr. er udmøntet til kompetenceudvikling herunderledelses- og talentudvikling, faglig refleksion, herunder etablering af reflek-sionsfællesskaber og Pædagogisk dag til alle institutioner.Størstedelen af de 19,4 mio. kr. til kompetenceudvikling mv. går til en pæ-2

dagogisk udviklingsdag i alle institutioner, hvor det pædagogiske personalesammen skal videreudvikle den lokale pædagogiske praksis. Dette ligger iinstitutionernes pladspris fra 2013. Desuden er afsat et mindre beløb tilunderstøttelse af institutionernes deltagelse i forskningsprojekterBoks 2: Eksempel fra Frederiksberg KommuneI Frederiksberg Kommune har man valgt at udmønte sin andel på 10,4 mio.kr. efter tre hovedspor, der kan forbedre muligheden for en fortsat udvik-ling af kvaliteten i dagtilbud. Kommunen har udmøntet 6,5 mio. kr. til atforbedre basisnormeringen, således at alle institutioner opnår et kvalitetsløfttil udbygning af de målrettede aktiviteter. Det skal udvikle såvel det enkeltebarns læringskompetencer, som den samlede børnegruppes lærings- og soci-ale kompetencer. Derudover har kommunen udmøntet 3 mio. kr. til at øgeandelen af uddannet personale og 1 mio. kr. til en innovationspulje, somskal understøtte kommunes mål om at arbejde vidensbaseret i forhold til atkunne fastlægge klare kvalitetskriterier i den pædagogiske praksis etc.

Boks 3: Eksempel fra Gentofte KommuneGentofte Kommune har udmøntet sin andel til henholdsvis personale ogkompetenceudvikling. Der er udmøntet 3 mio. kr. til at ansætte tre kompe-tencepædagoger og en naturvejleder, samt frikøb af ledere til understøttelseaf kvalitetsprojekt. Derudover har man afsat 4,1 mio. kr. til en særlig indsatsomkring engelsk og motion på dagtilbudsområdet, kompetenceudvikling afledere og igangsat et projekt - Rum, leg og læring, der sikrer bedre udnyttel-se af de fysiske rammer.

En række kommuner går andre veje for at forbedre kvaliteten på dagtil-budsområdet. For at favne børnenes forskelligheder og udfordringer ogikke mindst den tidlige og forebyggende indsats har mange kommuner lige-ledes valgt at opprioritere den pædagogiske praksis ved at tilbyde medarbej-derne løbende kompetenceudvikling i form af efteruddannelse, temadage ogkurser for at styrke inklusionen og en tilpasset pædagogisk praksis.For at styrke børnenes færdigheder inden for sproglæring, motorik og socia-le kompetencer, er der også en del kommuner, der har valgt at investere i it-læringsredskaber i daginstitutionerne.Nedenstående figur viser nogle af de kvalitetsfremmende indsatser, der erigangsat for de 175 mio. kr. i 2013.

Eksemplerne viser, at kommunerne har valgt forskellige indsatser i forholdtil at styrke dagtilbudsområdet lokalt og fremme børnenes trivsel, udviklingog læring. Derfor skal man ikke indskrænke kommunernes muligheder forlokal tilrettelæggelse ved fx at indføre minimumsnormeringer. Minimums-normeringer tager ikke højde for, at børn udvikler sig i forskellige trin ogmed forskellige hastigheder, hvilket afføder behov for forskellige indsatser,som varierer på tværs af institutioner og kommuner.Kommunernes kvalitetsudvikling handler naturligvis om meget mere endkvalitetspuljen på 500 mio. kr. Kommunerne har fx de seneste år igangsaten række initiativer med henblik på lette det administrative arbejde for detpædagogiske personale, og dermed frigøre mere tid til børnene. Nedenforfremgår de indsatser, som går igen i undersøgelsen.••••••••••

Der udvikles nye digitale værktøjer, fx selvbetjening via forældrein-tranet ift. opskrivning, ferie, fravær og aflevering/afhentningDer sker omfattende strukturomlægningerDer foretages intern afbureaukratiseringDer arbejdes med større forældreinddragelseDer etableres ny og slankere ledelsesstrukturDer anvendes færre timer på mødeforberedelseDer igangsættes projekter til at skabe større trivsel og mindske sygefra-væretDer laves centrale indkøbsaftalerDer sker bedre planlægning af arbejdet i institutionerneDer sker en mere optimeret ferieplanlægning

Arbejdet med kvalitetsforbedringer er fortsat højt prioriteretUdover udmøntningen af kvalitetsfremmende initiativer i 2013, prioritere rkommunerne også i 2014 arbejdet med kvalitetsfremmende initiativer højtpå dagtilbudsområdet. 2/3 af kommunerne tilkendegiver i forbindelse medbudgetindberetningen for 2014, at de igangsætter nye initiativer til at frem-me kvaliteten af kommunens dagtilbud. I forhold til anvendelsen af nyemidler i 2014 går tiltagene fra 2013 igen i mange kommuner. Herudover harnogle prioriteret en udvidelse af åbningstiderne, som skal understøtte enfleksibel børnepasning i forhold til den nye lukkelov.Boks 4: Eksempel fra Ishøj KommuneFx har Ishøj Kommune i 2014 afsat yderligere 4. mio. kr. til kvalitets-fremmende aktiviteter på dagtilbudsområdet i form af en frokostordningtil børnehavebørn som en integreret del af dagtilbudsydelsen. Initiativetstøtter et fokus på den generelle sundhed og skal styrke madmod og mad-glæde. Ligeledes har Fredensborg Kommune i forbindelse med budget2014 afsat 27 mio. kr. over de næste 4 år til bedre normering i 0-6 års in-stitutioner under overskriften "Læringtil børnene",da en sund udvikling oglyst til læring grundlægges i børnenes tidlige år og er afhængig af, at der ertid til omsorg.Kommunerne arbejder målrettet med kvalitetsarbejdet ud fra en egentligplan. Der er udarbejdet langsigtede strategier eller masterplaner for kvali-tetsudviklingen. Indholdet er naturligvis varierende fra kommune til kom-mune, da de skal tilgodese forskellige behov hos børnene, men generelthandler det om skabe et tidssvarende pædagogisk fundament.Fx arbejder Thisted Kommune med en strategiplan frem til 2016, som erforankret på alle niveauer i organisationen; lige fra det politiske niveau, hvorman har besluttet et overordnet politisk kvalitetsmål, til institutioner ogdagpleje, der har bidraget med værdifulde faglige beskrivelser af egen prak-sis, se boks.Boks 5: Eksempel fra Thisted KommuneBoks: Thisted Kommunes strategiplanThisted Kommunes overordnede strategiplan indeholder fire kvalitetsmål:(1) En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring oginklusion, (2) Målrettet forældresamarbejde, (3) Stærk evalueringskulturmed fokus på kvalitetsudvikling og (4) Professionel og tydelig lederskab påalle niveauer. Thisted Kommune har således valgt af følge Taskforcensanbefalinger for arbejdet med kvaliteten på dagtilbudsområdet.Under hvert pejlemærke er der opsat forskellige udviklingsaktiviteter, der5

De foreløbige budgettal for 2014 viser også, at kommunerne fortsat priori-terer et højt investeringsniveau for at kunne forbedre indeklima og trivselfor både børn og personale.Fokus er for det første på at skabe gode og inspirerende børnemiljøer. Herhar form, æstetik og farver stor betydning for børnenes velvære og udvik-ling og ikke mindst sanselige udvikling. For det andet er ønsket også at ska-be børnemiljøer, hvor der er plads til at børnene er i centrum, og hvor derer plads til fysisk og kreativ udfoldelse.

Boks 6: Eksempel fra Billund KommuneBillund Kommune arbejder på at bliveBørnenes Hovedstad.Børnenes Ho-vedstad skal være det globale mødested for virksomheder, forskere ogandre med fokus på børns leg, læring og kreativitet. Billund Kommune ogLEGO Fonden har sammen stiftet selskabet Capital of Children Compa-ny til at stå i spidsen for arbejdet med den overordnede vision. Disse in-vesteringer ligger uden for dagpasningsområdet, men er med til at skabefokus på udvikling af hele børneområdet.Derudover er der afsat historisk store investeringer på dagtilbudsområdetmed det formål at understøtte moderne bygningsmæssige rammer for pæ-dagogikken og i øvrigt forbedre IT-faciliteterne. De nye bygningsmæssigerammer vil understøtte, at færre ressourcer skal anvendes på administrati-on og ledelse. Alene i budget 2013 er der investeret op mod 25 mio. kr.ekstraordinært i denne henseende og investeringerne fortsætter i de kom-mende år.Billund Kommune arbejder endvidere med en ny dagtilbuds- og skole-struktur med udgangspunkt i ”énskole, én daginstitution”udbygget med fæl-les ledelse i de mindre bysamfund. Målet er bygningsmæssig sammenhængfor 0-15 årige med henblik på at understøtte en rød tråd for børn og ungepå tværs af institutionsområderne, og der arbejdes bevidst i et større pro-jekt omkring udvikling af det pædagogiske grundlag og med overgangenemellem de forskellige områder.

Udvikling i anglægsudgifter