TaleseddelKOU samrådsspørgsmål ASpørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).Samrådsspørgsmål A”Med henvisning til forsvarsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 345 FOU alm. del, og tilartikel i Fyens Stiftstidende d. 24/7-2013: ”Brandmænd var nervøse for kollaps” samt artikel iFyns Amts Avis d. 26/7-2013: ”Beredskabschef: Ingen erstatning for broen”, bedes forsvars-ministeren redegøre for:AHvilke initiativer ministeren har taget for at få løst de i svaret omtalte problemstillinger medmanglende møde- og alarmeringsplaner for det statslige redningsberedskab ved hændelser påLillebæltsbroen, herunder optagelser af drøftelser med de berørte kommuner.BHvorvidt og hvordan ministeren har sikret, at der er tilstrækkelig og betryggende sammen-hæng mellem de kommunale og statslige beredskaber i forbindelse med uheld på/ved størrebroer, der har vital samfundsmæssig betydning, f.eks. Lillebæltsbroerne, Svendborgsundbro-en, Langelandsbroen og andre større broer, med henblik på hurtig og tilstrækkelig indsats.Ministeren bedes herunder redegøre for beredskabsplanerne; hvem gør hvad, dimensionering,øvelser, økonomi, aftaler mellem stat og kommuner m.v., så det sikres, at uheld og skaderminimeres, og således at der ligger planer for, hvad der skal iværksættes ved alvorlige uheldog længerevarende lukninger af broer. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvordan detsikres, at større landsdele ikke afskæres helt fra det øvrige samfund i længere tid som følge afuheld på/ved større broer.COm skaden på hovedkablet på Lillebæltsbroen, som følge af branden i lastbilen i sommeren2013, kunne være blevet mindre, hvis møde- og alarmeringsplanerne til det statslige bered-skab var på plads, som forsvarsministeren beskriver i svaret på spørgsmål 345?DHvilke planer regeringen har for det statslige og kommunale beredskab i den kommende fi-nanslov 2014?”

Besvarelse af samrådsspørgsmål ADet spørgsmål, som er stillet til mig, lyder:”Med henvisning til forsvarsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 345FOU alm. del, og til artikel i Fyens Stiftstidende d. 24/7-2013: ”Brand-mænd var nervøse for kollaps” samt artikel i Fyns Amts Avis d. 26/7-2013:”Beredskabschef: Ingen erstatning for broen”, bedes forsvarsministerenredegøre for:A:Hvilke initiativer ministeren har taget for at få løst de i svaret omtal-te problemstillinger med manglende møde- og alarmeringsplaner fordet statslige redningsberedskab ved hændelser på Lillebæltsbroen,herunder optagelser af drøftelser med de berørte kommuner.B:Hvorvidt og hvordan ministeren har sikret, at der er tilstrækkelig ogbetryggende sammenhæng mellem de kommunale og statslige be-redskaber i forbindelse med uheld på/ved større broer, der har vitalsamfundsmæssig betydning, f.eks. Lillebæltsbroerne, Svendborg-sundbroen, Langelandsbroen og andre større broer, med henblik påhurtig og tilstrækkelig indsats. Ministeren bedes herunder redegørefor beredskabsplanerne; hvem gør hvad, dimensionering, øvelser,økonomi, aftaler mellem stat og kommuner m.v., så det sikres, atuheld og skader minimeres, og således at der ligger planer for, hvadder skal iværksættes ved alvorlige uheld og længerevarende luknin-ger af broer. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvordan det sik-res, at større landsdele ikke afskæres helt fra det øvrige samfund ilængere tid som følge af uheld på/ved større broer.C:Om skaden på hovedkablet på Lillebæltsbroen, som følge af brandeni lastbilen i sommeren 2013, kunne være blevet mindre, hvis møde-og alarmeringsplanerne til det statslige beredskab var på plads, somforsvarsministeren beskriver i svaret på spørgsmål 345?2

Jeg vil først og fremmest gerne takke Kommunaludvalget for, at jeg harfået mulighed for at svare på spørgsmålet vedrørende blandt andet bered-skabet på broer i forbindelse med ulykker.Det er et langt spørgsmål – delt op i fire underspørgsmål – som jeg vil be-svare samlet.Inden jeg svarer på spørgsmålet, vil jeg for en god ordens skyld slå fast,at de dele af spørgsmålet, som vedrører andre ministres ressortområder,ikke vil blive berørt i min besvarelse. Forhold uden for mit ansvarsområdeskal besvares af vedkommende minister og ikke af mig.I forhold til samrådsspørgsmålet drejer det sig om, hvordan det sikres, atstørre landsdele ikke afskæres helt fra det øvrige samfund i længere tidsom følge af uheld på/ved større broer.Der gælder derfor følgende:Ansvaret for Danmarks kritiske infrastruktur, herunder at der er et vel-fungerende vej- og jernbanenet hører under transportministeren, her-under hører også drift og vedligehold. En ulykke, der eksempelvis forår-sager så store skader på en vejbro, at denne må lukkes i en periode, vilderfor også høre under transportministeren.Politiet har efter færdselsloven [færdselslovens § 89] kompetence til atregulere færdslen på vej. Det gælder også i forbindelse med uheld påbroer. Reglerne om færdselsregulering hører under justitsministeren.

[Delspørgsmål A]

Først delspørgsmål A.Efter beredskabslovens § 7 skal det statslige redningsberedskab – i dagligtale, Beredskabsstyrelsen – yde assistance til det kommunale redningsbe-redskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfangetaf en ulykke eller en katastrofe, herunder krigshandlinger.Efter beredskabslovens § 12, stk. 1, skal det kommunale redningsbered-skab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom ogmiljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.Det betyder, at Beredskabsstyrelsen efter beredskabslovens § 18, stk. 2,vederlagsfrit skal støtte det kommunale redningsberedskab, hvis den tek-niske leder af indsatsen på skadestedet tilkalder assistance fra et af Be-redskabsstyrelsens beredskabscentre.Det betyder også, at det er den pågældende kommunalbestyrelse, der haransvaret for, at førsteudrykningen er afpasset efter alarmmeldingen, såle-des at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats. Dette fremgår ogsåaf bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, § 5.Det vil med andre ord sige, at det kommunale redningsberedskab skal væ-re dimensioneret til at kunne yde en forsvarlig førsteindsats i forhold til derisici, der er identificeret inden for kommunen – uanset om det eksempel-vis drejer sig om uheld på en risikovirksomhed eller en bilbrand på en mo-torvejsbro.Den enkelte kommune forudsættes derfor ikke at råde over kapaciteter tilat kunne løse alle slags opgaver – dette ville være alt for omkostnings-4

krævende. Kommunen forudsættes derfor i sin planlægning at indtænkeassistancemulighederne fra nabokommuner eller fra Beredskabsstyrelsentil omfattende eller sjældent forekommende hændelser.Hvorvidt der er behov for at indgå aftaler om møde- og alarmeringsplanermellem eksempelvis det kommunale og det statslige redningsberedskab iforhold til kommunens risikoprofil, beror således på en konkret vurderingforetaget af det kommunale redningsberedskab. Initiativet til udarbejdelseaf sådanne planer ligger således hos kommunen.Ifølge beredskabslovens § 13 kan kommunalbestyrelsen indgå aftale meden anden kommunalbestyrelse om løsning af redningsberedskabets opga-ver.Forsvarsministeriet har i forbindelse med besvarelse af samrådsspørgsmå-let været i kontakt med Fredericia kommune.Jeg kan blandt andet nævne, at Fredericia Kommune har oplyst, at der idet konkrete tilfælde med bilbranden på Lillebæltsbroen kunne trækkes påop til 11 slukningstog fra brandstationer i Middelfart, Kolding, Vejle ogFredericia, som kunne være fremme inden for 15 til 20 minutter. Frederi-cia Kommune vurderer, at det er dækkende, hvis der igen opstår en lig-nende brand på Lillebæltsbroen.Fredericia Kommune har desuden oplyst, at der i forlængelse af ulykkenpå Lillebæltsbroen blev afholdt et evalueringsmøde om hændelsen.Formålet med mødet var at evaluere og dermed skabe grundlaget for atgøre det endnu bedre, hvis der sker noget lignende i fremtiden.I evalueringsmødet deltog ud over redningsberedskabet fra Fredericia ogMiddelfart blandt andet politiet, Vejdirektoratet og Falck. De involveredeaktører gav blandt andet udtryk for, at indsatsen blev håndteret ”efter bo-gen”, samt at der er behov for fortsat at udbygge dialogen og erfaringsud-vekslingen mellem aktørerne.

Afslutningsvis vil jeg bemærke, som det har været oplyst i pressen, at derikke er udarbejdet møde- og alarmeringsplaner for bistand fra det statsligeberedskab ved ulykker på Lillebæltsbroen. Som tidligere nævnt er detkommunerne, der har initiativet til udarbejdelse af sådanne planer.Beredskabsstyrelsen har dog oplyst, at Middelfart Kommune i sin senesteplan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet har til-kendegivet, at der fremadrettet udarbejdes møde- og alarmeringsplanerfor Lillebæltsbroen. Beredskabsstyrelsen har i den forbindelse over forkommunen peget på muligheden for, at Beredskabsstyrelsen Sydjyllandindgår i planerne.--------------------------- o 0 o ---------------------------

[Delspørgsmål B]

Og nu til delspørgsmål B.Det er kommunerne, der på grundlag af en analyse af de lokale risici fast-lægger og vedtager et serviceniveau, der skal gælde for kommunens bor-gere på beredskabsområdet, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommu-nalt redningsberedskab, § 2.Dette udtrykkes i den såkaldte risikoprofil.Dette betyder, at det er kommunerne, der har ansvaret for at sikre, atredningsberedskabet er tilstrækkeligt dimensioneret, også i forhold til bro-er.Kommunerne skal ifølge beredskabsloven, § 18, stk. 2, som omtalt tidlige-re ved konkrete hændelser tilkalde assistance fra nabokommuner eller frade statslige beredskabscentre, hvis det skønnes påkrævet på grund afulykkens karakter og omfang. Det vil sige, hvis der eksempelvis er behovfor mere mandskab eller specialmateriel og/eller specialkompetencer, enddem kommunen selv råder over.

Generelt tages der i beredskabsplanlægningen, herunder ved dimensione-ringen af det kommunale redningsberedskab, særligt højde for objekter,hvor konsekvenserne af utilsigtede hændelser eller ulykker vil have særli-ge konsekvenser i forhold til befolkningens sikkerhed og det omkringlig-gende samfund i øvrigt, fx trafikknudepunkter, bevaringsværdige bygnin-ger, brand- og eksplosionsfarlige virksomheder mv.Beredskabsstyrelsen har oplyst, at større broer ikke adskiller sig i bered-skabsplanlægningsforstand fra andre trafikanlæg eller særlige risikoobjek-ter i øvrigt. Der udarbejdes som udgangspunkt derfor ikke særlige bered-skabsplaner i denne sammenhæng.Sammenhængen mellem det kommunale redningsberedskab og det stats-lige redningsberedskab, bl.a. i forbindelse med uheld på de større broer,er sikret ved en række samarbejdsrelationer mellem de kommunale red-ningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen.Det er udgangspunktet for samarbejdet, at det kommunale beredskab erdimensioneret til og har til opgave at håndtere hændelser og ulykker ogsåpå de større broer.Det statslige redningsberedskab kan tilkaldes og komme til undsætning,hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. Detvil sige, hvis der eksempelvis er behov for mere mandskab eller specialma-teriel og/eller specialkompetencer, end dem kommunen selv råder over.Det statslige redningsberedskab er organiseret og placeret således, at destatslige beredskabscentre vil kunne yde assistance til kommunerne i stør-steparten af landet inden for 1 time, og hele landet inden for 2 timer, dogundtaget visse øer, eksempelvis Læsø og Samsø.Efter beredskabslovgivningen skal kommunerne dimensionere det kom-munale redningsberedskab efter de lokale risici, som kommunerne haridentificeret.

Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed og di-mensionering skal beskrives i en plan for det kommunale redningsbered-skab, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen.I forbindelse med Beredskabsstyrelsens tilsyn med de kommunale red-ningsberedskaber gennemser styrelsen kommunernes forslag til revision afplanerne for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet,som skal udarbejdes mindst én gang i hver kommunal valgperiode.På grundlag heraf afgiver Beredskabsstyrelsen en udtalelse om, hvorvidtkommunen i forslaget har sikret overensstemmelse mellem kommunens ri-sikoprofil og redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensione-ring og materiel.I samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) erder på hvert af de fem statslige beredskabscenter etableret regionale kon-taktudvalg, der består af repræsentanter for det pågældende center og dekommunale redningsberedskaber.De statslige beredskabscentre aflægger besøg hos de kommunale red-ningsberedskaber i det pågældende dækningsområde som udgangspunktmindst én gang hvert andet år.Formålet er at fremme det lokale samarbejde og sikre erfaringsudvekslingmellem det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsbered-skab – blandt andet for at drøfte kommunernes planer for risikobaserededimensionering, behovet for rådgivning fra centrene, operativt beredskab,øvelser samt møde- og alarmeringsplaner.Ud over samarbejdet i de lokale kontaktudvalg mødes de statslige bered-skabscentre med de kommunale redningsberedskaber i de lokale bered-skabsstabe, hvor der under formandskab af politiet og medvirken af bl.a.forsvaret, sundhedsvæsenet og andre beredskabsmyndigheder og samar-bejdsparter drøftes, hvorledes politikredsens samlede beredskabsressour-cer bedst muligt koordineres i tilfælde af ulykker og katastrofer.

Ansvaret for Danmarks infrastruktur, herunder at der er et velfungerendevej- og jernbanenet hører under Transportministeriet, herunder hører ogsådrift og vedligehold. En ulykke, der eksempelvis forårsager så store skaderpå en vejbro, at denne må lukkes i en periode, vil derfor også hører underTransportministeriet.--------------------------- o 0 o ---------------------------

[Delspørgsmål C]

Og nu til delspørgsmål C.Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Beredskabssty-relsen.Beredskabsstyrelsen har oplyst følgende, som det også fremgår af mit svarpå Forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 345, og nu citerer jeg:”Middelbart og Fredericia Kommuners beredskabsplaner for uheld påLillebæltsbroen omfatter ikke møde- og alarmeringsplaner, hvori detstatslige redningsberedskab indgår.Ved uheldet på broen den 23. juli 2013 blev Beredskabsstyrelsen Syd-jylland i Haderslev ikke alarmeret og var derfor ikke til stede på skade-stedet med assistance.I den forbindelse må det lægges til grund, at kommunerne ville havetilkaldt assistance fra Beredskabscenter Sydjylland, såfremt indsatsle-derne havde vurderet, at der var behov for tilkaldelse af det statsligeredningsberedskab. Dette princip er i øvrigt fastlagt i beredskabsloven.På den baggrund har Beredskabsstyrelsen ikke noget grundlag for atvurdere, om en operativ indsats fra Beredskabsstyrelsen Sydjyllandsside kunne have bidraget til at formindske skaden på hovedkablet påLillebæltsbroen, såfremt der havde foreligget en møde- og alarmerings-plan, der omfatter det statslige redningsberedskab.9

Generelt udarbejdes møde- og alarmeringsplaner, der involverer detstatslige redningsberedskab, for at sikre en så hurtig assistance sommuligt til kommunerne.Møde- og alarmeringsplanerne bruges typisk i forbindelse med hændel-ser ved særlige risikoobjekter.De kan f.eks. bruges til at imødegå hændelser, der kan være livstruen-de for et større antal personer eller truer miljøet, (f.eks. i forbindelsemed risikovirksomheder), hændelser, der påvirker vitale samfundsfunk-tioner (f.eks. lufthavne, Storebæltsforbindelsen), og kan f.eks. ogsåbruges til objekter, som er særligt bevaringsværdige, og hvor vigtig kul-turarv risikerer at gå tabt, hvis f.eks. en brand ikke slukkes hurtigt.De statslige beredskabscentres opgavevaretagelse omfatter bl.a. assi-stance til kommunerne ved større, længerevarende eller mandskabs-krævende hændelser, og når der er behov for specialudstyr.”Citat slut.Jeg vil gerne understrege, at der med besvarelsen af Forsvarsudvalgs-spørgsmål nr. 345 ikke blev udtrykt kritik af redningsberedskaberne i Fre-dericia og Middelfart kommuner.Som tidligere nævnt er det kommunerne, der har initiativet til udarbejdel-se af sådanne planer, men der er – som jeg har været inde på – naturlig-vis en løbende dialog mellem det statslige redningsberedskab og kommu-nerne om behovet for støtte til kommunernes operative beredskab.--------------------------- o 0 o ---------------------------

Udgangspunktet for regeringens planer er den politiske aftale om red-ningsberedskabet for 2013 og 2014Aftalen blev indgået i november 2012 mellem alle Folketingets partierbortset fra Enhedslisten.Aftalen om redningsberedskabet for 2013 og 2014 har fokus på en rækkeudviklingstiltag inden for følgende hovedoverskrifter:Et effektivt og fokuseret samlet redningsberedskab,videreudvikling af samfundets krisestyringskapacitet,udvikling af en national forebyggelsesstrategi,et styrket samarbejde mellem redningsberedskab, forsvar og hjemme-værn, samtet fokuseret internationalt katastrofeberedskab.Ifølge aftalen skal redningsberedskabet fortsat kunne håndtere konse-kvenserne af både menneskeskabte og naturskabte katastrofer, herunderfx uheld, terrorhandlinger og ekstreme vejrforhold.Endvidere skal redningsberedskabet fortsat kunne yde international bi-stand som fx i forbindelse med store oversvømmelser, jordskælv,tsunamier mv.I aftaleperioden skal der gennemføres effektiviseringer, der blandt andetskal skabe forudsætningerne for fortsat at have et robust og omkostnings-effektivt statsligt redningsberedskab.Aftaleøkonomien udmøntes på de årlige finanslove. Heraf fremgår også enbeskrivelse af de opgaver, som det statslige redningsberedskab skal løsefor de midler, der stilles til rådighed herfor.Detaljer fremgår af ”§ 12.41. Redningsberedskab” i det af regeringenfremsatte forslag til finanslov for 2014. Heraf fremgår det, at nettoudgifts-bevillingen for det statslige redningsberedskab for 2014 er 488,8 mio. kr.

Det er for det kommunale redningsberedskabs vedkommende kommunal-bestyrelserne, der som led i det kommunale selvstyre, fastlægger opga-verne inden for rammerne af beredskabslovgivningen, ligesom det erkommunalbestyrelserne, der afholder udgifterne til varetagelse af detkommunale redningsberedskabs opgaver.Det er derfor ikke muligt præcist at kortlægge den samlede økonomi forde kommunale redningsberedskaber i 2014.Det kan tilføjes, at regeringen som led i den politiske af om redningsbe-redskabet i 2013 og 2014 har nedsat Redningsberedskabets Strukturud-valg.Udvalget har fået til opgave at udarbejde et konkret oplæg til en grund-læggende strukturændring af det samlede redningsberedskab med detformål, at der skabes et solidt grundlag for et endnu bedre og mere effek-tivt redningsberedskab efter 2014.Redningsberedskabet skal fortsat have en forsvarlig indsættelseskapacitet,responstid og robusthed.Strukturen skal således dimensioneres, så beredskabet fortsat kan håndte-re det kendte hændelsesmønster og samtidigt være i stand til at håndterestore, langvarige, flere samtidige eller ekstreme hændelser.--------------------------- o 0 o ---------------------------

[Delspørgsmål A]

[Delspørgsmål B]

[Delspørgsmål C]

[Delspørgsmål D]