PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del
Offentligt

Bilag til aftale om udviklingspartnerskab

Den 24. juni 2014

Aarhus Kommune

Borgmesterens Afdeling

Bilag til aftale om udviklingspartnerskab mellem Økono-

mi- og Indenrigsministeriet og Aarhus Kommune

I de seneste år er der sket en stor befolkningsvækst i Aarhus Kommu-

ne, hvilket forventes at fortsætte de kommende år. Uddannelsesinsti-

tutioner melder om rekordoptag, der er gang i mange store byggepro-

jekter og en række store virksomheder er flyttet til byen. Samtidig ses

dog en tendens til en opdeling af byen, hvor en række boligområder

ikke hænger hensigtsmæssigt sammen med det omkringliggende

samfund.

De udsatte boligområder har mange kvaliteter og et stort potentiale,

men er også kendetegnet ved at have en række sociale og fysiske

udfordringer som gør, at områderne adskiller sig fra resten af byen –

både socialt og fysisk.

I forhold til den socioøkonomiske dimension er disse boligområder

kendetegnet ved en høj andel af borgere uden for arbejdsmarkedet, et

lavt niveau for indkomst og uddannelse samt en række relaterede so-

ciale problemstillinger i forhold til kriminalitet, tryghed og trivsel,

sundhed mv.

I forhold til den fysiske dimension er de udsatte boligområder - i vari-

erende omfang – kendetegnet ved nogle fysiske problemstillinger,

som medfører, at områderne lukker sig om sig selv og ikke hænger

hensigtsmæssigt sammen med resten af byen.

Oplevelsen i Aarhus er, at udfordringerne i de udsatte boligområder

bliver forstærket af, at der er tale om relativt store områder med en

meget høj koncentration af problemer. I et område som for eksempel

Gellerup/Toveshøj, hvor der bor et stort antal mennesker (ca. 7.000)

MBA-Budget og Planlægning

8100 Aarhus C

Sagsnr. 13/021251-1

Sagsbeh. Christina Vadstrup Peter-

sen

Telefon 8940 2000

Direkte telefon 8940 2302

E-mail [email protected]

www.aarhus.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– hvoraf mange har sociale problemer – bliver problemerne så om-

fangsrige, at de ikke længere kan løses via de normale sociale indsat-

ser.

Det er eksempelvis svært at drive en velfungerende skole i området,

da der er meget få børn fra ressourcestærke familier. Hertil kommer,

at en stor andel af områdets beboere er uden for arbejdsmarkedet -

eksempelvis som følge af førtidspension - og der er dermed meget få

voksne rollemodeller, der kan vise vejen for børn og unge. Når ca. 40

% af områdets beboere tilmed er under 18 år, står det klart, at et

stort antal børn i Aarhus Kommune på den baggrund kun meget van-

skelligt kan tilbydes de rette rammer for en god opvækst og uddan-

nelse.

Dette afspejles også i det normskred nogle af disse områder oplever,

når grupper af unge mænd og drenge udviser truende og afvigende

adfærd. Adfærden kan være forbundet med egentlig kriminalitet, som

er markant mere udbredt i Gellerup/Toveshøj end i resten af Aarhus

(ca. 3 gange højere). Dertil er der udover de egentlige lovbrud også

udbredte normbrud, som i høj grad forøger følelsen af utryghed i om-

rådet og som dermed bidrager kraftigt til områdets dårlige ry.

I Aarhus Kommune følges der tæt op på de udsatte og potentielt ud-

satte boligområder. Udviklingen i områderne følges via et monitore-

ringssystem, BoSocData, som er udviklet i et samarbejde mellem by-

ens boligforeninger og Aarhus Kommune.

Formålet med monitoreringen er løbende at vurdere boligområdernes

udsathed, således at kommunen har mulighed for rettidigt at kunne

igangsætte en boligsocial indsats og prioritere imellem områderne,

samt foretage effektvurderinger af de igangsatte indsatser.

I monitoreringssystemet afdækkes boligområdernes udfordringer på

de to overordnede dimensioner ”Alsidig beboersammensætning og

Tryghed & Trivsel” blandt andet via indikatorer for arbejdsmarkedstil-

knytning, ungdomskriminalitet, tryghed, ungdomsuddannelse, vok-

sensundhed, lavindkomstfamilier, børns trivsel samt udsatte børn og

unge.

På baggrund af kommunens monitorering af boligområderne er to bo-

ligområder pt. kategoriseret som områder med ”særlige udfordrin-

ger/behov” – Bispehaven og Gellerup/Toveshøj – og seks boligområ-

der som områder med ”udfordringer/behov”. Sidstnævnte omfatter

boligområderne Frydenlund, Langkærparken, Skovgårdsparken, Trige-

parken I-II, Vejlby Vest og Viby Syd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Områderne Bispehaven, Gellerup/Toveshøj, Trigeparken I-II og

Langkærparken var i oktober 2013 at finde på Ministeriet for By, Bolig

og Landdistrikters liste over udsatte boligområder.

Nærværende bilag har primært fokus på såvel de udsatte som særligt

udsatte boligområder, da der i alle disse boligområder er en overre-

præsentation af borgere med sociale problemer.

I afsnit 1 beskrives udfordringerne i de udsatte boligområder. Beskri-

velsen af de udsatte boligområder vil primært tage udgangspunkt i

statistik for de respektive boligområder. Hvor relevant data ikke pt.

findes på boligområdeniveau, baseres beskrivelsen i stedet på sogne-

statistik.

I afsnit 2 beskrives kommunens indsatser med fokus på de udsatte

boligområder. Afsnit 3 beskriver kommunens overordnede mål for de

udsatte boligområder samt udvalgte konkrete delmål.

1. Beskrivelse af udsatte boligområder

Nedenfor beskrives mange af de udfordringer, som de udsatte bolig-

områder er kendetegnet ved herunder de fysiske udfordringer. Også

Aarhus Kommunes udfordringer i forhold til hjemløse beskrives.

1.1. Segregering

Flere af de største byer har i dag en mere segregeret befolkning end

resten af landet. De er i blevet indvandrermagneter for resten af lan-

det. Mens ikke-vestlige indvandrere/efterkommere i Danmark som

helhed i 2013 udgjorde 7,8 procent af befolkningen eksklusive vestlige

indvandrere/efterkommere,

så

var

der

flere

indvandre-

re/efterkommere i storbyerne. I Aarhus er der i 2013 ca. 12,4 %,

mens der i eksempelvis i København er 18,8 % og i Odense 12,0 %.

Rockwool Fondens Forskningsenhed undersøgte tilbage i 2006 flytte-

mønstrene i Danmark, herunder også de større danske, modernistiske

boligplaner. De så på perioden 1985-2003.

En af undersøgelsens hovedkonklusioner er, at der ses en øget etnisk

adskillelse i perioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selvom de fire store byer som udgangspunkt ligner hinanden, så er

der også store forskelle. Undersøgelsen viste nemlig, at Aarhus og

Odense har haft en udvikling hen imod en meget større segregering

end Aalborg og København. I København og Aalborg er det i højere

grad lykkes med en spredningsstrategi. Det er gået modsat i Odense

og Aarhus. Her har den store stigning i antallet af indvandrere haft

helt andre konsekvenser: Indvandrernes bosætningsmønster er nem-

lig blevet mere forskelligt fra danskernes.

Der er to indikatorer, som anvendes til at måle, hvor adskilt en be-

folkningsgruppe bor i forhold til andre befolkningsgrupper. Det ene er

et dissimilations-indeks (D-indeks). D-indekset angiver, hvor stor en

del af en befolkningsgruppe – lavtuddannede, rige, folk på sociale

ydelser – der skal flytte, for at den bor lige så spredt som resten af

befolkningen. Et D-indeks under 30 % anses for at være lavt, mens et

D-indeks over 60 % er udtryk for, at befolkningsgruppen lever adskilt

(segregeret) fra resten af befolkningen.

Det andet er et isolationsindeks (I-indeks), som udtrykker sandsynlig-

heden for, at en person fra en befolkningsgruppe møder en fra sin

egen befolkningsgruppe på gaden udenfor sin hoveddør. I-indekset

skal ses i forhold til, hvor stor en befolkningsgruppe, der er tale om.

Tabel 1.1: Boligmønster for ikke-vestlige indvandrere

København

1985

Andel (%)

D-indeks

I-indeks

3,8

2003

11,4

Aalborg

1985

0,9

2003

6,1

Aarhus

1985

2,2

2003

10,5

Odense

1985

2,0

2003

9,8

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, ”En befolkning deler sig op?”, juni 2006

Tabel 1 viser, hvordan udviklingen i D-indeks og I-indeks har været

for henholdsvis København, Aalborg og Aarhus, Odense i perioden

1985-2003.

For Aarhus og Odense gælder det, at D-indekset er steget i perioden.

I 1985 var D-indekset i Aarhus på 56 procent. Små tyve år senere var

det steget til 61 procent. I Odense bevægede indekset sig i samme

periode fra 58 procent til 62 procent. Både Aarhus og Odense ligger

dermed i det, man kunne kalde for D-indeksets røde zone.

Isolationsindekserne (I-indeks) fra de to byer viser samme billede.

Indvandrerne er blevet markant mere isolerede og afsondrede fra an-

dre i de to byer i perioden. Med et niveau i 2003 for I-indeks på hen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holdsvis 41 procent og 40 procent er Aarhus og Odense de byer i

Danmark, hvor indvandrerne lever mest isoleret overhovedet.

At segregering fortsat er en aktuel udfordring i de udsatte boligområ-

der understøttes af nedenstående tabel, som viser at andelen af bebo-

ere med af ikke-vestlig herkomst i visse af de udsatte områder er op

til 7 gange højere end for Aarhus Kommune under ét.

Tabel 1.2: Andel beboere med ikke-vestlig herkomst

2010

2011

2012

2013

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

67,9

81,2

45,7

46,2

59,7

33,5

27,4

55,6

10,2

67,0

79,4

45,2

47,2

61,2

33,6

29,4

56,6

10,4

66,

78,3

46,2

50,3

63,6

35,0

29,7

56,7

10,6

66,2

79,7

47,3

51,4

65,0

34,5

29,7

56,9

10,7

1.2. Udsatte voksne

Udsatte voksne dækker over borgere med mange forskellige typer af

problematikker. I afsnittene nedenfor er fokus på hjemløse, borgere

med psykisk sygdom samt borgere med misbrugsproblematikker.

Hermed afspejler beskrivelsen nogle af de udfordringer som Økonomi-

og Indenrigsministeriet har fokus på i forhold til de udsatte boligområ-

der.

1.2.1. Hjemløse

Hjemløseproblematikken kan i sagens natur ikke som sådan adresse-

res til et bestemt geografisk område. Der kan derfor ikke dokumente-

res et særligt hjemløseproblem knyttet til de udsatte boligområder –

det kan der dog i stedet i forhold til Aarhus Kommune under ét.

Hjemløshed er især et storbyfænomen, og Aarhus Kommune tiltræk-

ker mange borgere med problemer, som kan ende i hjemløshed. Dette

fænomen er blevet yderligere forstærket i de seneste par år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udfordringen i forhold til de hjemløse er ikke kun, at de mangler et

sted at bo men også, at en stor del af gruppen har psykiske problem-

stillinger og/eller misbrugsproblemer. Det kræver derfor en mangefa-

cetteret indsats at hjælpe denne gruppe af borgere.

SFI – det nationale forskningscenter for velfærd - har i 2009, 2011 og

2013 opgjort omfanget af hjemløse i Danmark (via optællinger i den

samme uge). Udviklingen i antallet af hjemløse fremgår af nedenstå-

ende tabel.

Tabel 1.3: Udviklingen i og fordeling af antal hjemløse i Danmark for-

delt på udvalgte kommuner mv. 2009-2013

antal

København

Frederiksberg

Københavns omegn

Aarhus

Odense

Aalborg

Øvrige kommuner > 20.000

Øvrige kommuner < 20.000

I alt

2009

procent

100

antal

2011

procent

100

antal

2013

procent

100

1.494

233

701

466

208

218

1.056

622

4.998

1.507

203

1.028

588

178

231

1.053

502

5.290

1.581

178

1.341

617

110

259

1.198

536

5.820

Kilde: SFI – Det Danske Forskningscenter for Velfærd, 2013

Som det fremgår af tabellen, viser hjemløsetællingerne, at der i perio-

den 2009-2013 er sket en stigning på 151 personer svarende til 32 %

i Aarhus. Kommunens andel af samtlige hjemløse er også steget i pe-

rioden fra 9 % til 11 %.

I perioden er andelen af hjemløse i Aarhus Kommune ligeledes steget.

I 2009 udgjorde andelen af hjemløse ca. 0,15 % af den samlede be-

folkning i kommunen, mens andelen i 2013 er steget til ca. 0,19 %.

SFI´s detaljerede hjemløsetælling viser, at Aarhus følger den generel-

le trend om en stor tilvækst i antallet af unge hjemløse. Tællingen i

2013 viser således en stor vækst i antallet af unge hjemløse, jf. tabel

1.3.

Tabel 1.4: Udviklingen i antallet af unge hjemløse mellem

18 og 24 år i Aarhus Kommune, 2009-2013

2009

2011

antal

119

148

185

2013

Ændring 2009-2013

Ændring 2011-2013

procent

Kilde: SFI – Det Danske Forskningscenter for Velfærd, 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Demografisk udvikling

En stigende befolkning må alt andet lige forventes at medføre et si-

gende antal af hjemløse.

Den demografiske udvikling i Aarhus – og især udviklingen vedrørende

de unge – anses som en væsentlig årsag til den forsatte tilvækst i

antallet af hjemløse i byen. Forventningen er, at kommunen i 2022

runder 350.000 indbyggere, og at befolkningen i 2013 vil udgøre ca.

375.000 borgere – svarende til en yderligere tilvækst på godt 50.000

indbyggere i perioden.

Den forventede demografiske udvikling forventes at lægge et yderlige-

re pres på de indsatser, der skal afhjælpe hjemløshed.

1.2.2. Borgere med psykisk sygdom

De udsatte boligområder er ligeledes karakteriseret ved at have en

overrepræsentation af borgere med psykiske lidelser. I tabel 1.4 ne-

denfor er dette forsøgt kvalificeret ved at opgøre antal personer, der i

perioden 2010-2012 har været i kontakt med det psykiatriske syge-

husvæsen.

Målt på antal patienter pr. 1.000 indbyggere ligger Aarhus Kommune

som helhed over landsgennemsnittet. I perioden 2010-2012 har der i

Aarhus Kommune været ca. 39,9 patienter pr. 1.000 indbyggere, hvil-

ket er ca. 1,4 patient pr. 1.000 indbyggere mere end for hele landet

under ét.

Ses der i stedet på de sogne, hvor kommunens udsatte boligområder

ligger, tegner der sig et lidt andet billede. Et enkelt sogn – Hasle –

ligger under kommunegennemsnittet, mens det for de øvrige sogne

gælder, at antallet af patienter, der i perioden har været i kontakt

med det psykiatriske sygehusvæsen, ligger mellem 2,3 og 14,8 pati-

enter pr. 1.000 indbygger

over

kommunegennemsnittet. Hvilket sva-

rer til en overrepræsentation på op til 37 %.

Den opgjorte patientgruppe omfatter både børn, unge og voksne,

hvorfor gruppen er holdt op imod det samlede antal borgere i de på-

gældende områder. Men da voksne med kontakt med det psykiatriske

sygehusvæsen er markant overrepræsenterede, vil dette have betyd-

ning for sammenligning mellem sognene og/eller sogne og kommuner,

hvis alderssammensætningen ikke er meget lig hinanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da andelen af børn og unge under 18 år er markant højere i kommu-

nens udsatte boligområder end andelen for Aarhus Kommune under

ét, betyder dette, at afvigelsen mellem de udvalgte sogne og kommu-

negennemsnittet reelt er noget større, end tabellen nedenfor viser.

Tabel 1.5: Antal patienter, der i perioden 2010-2012 har været i kon-

takt med det psykiatriske sygehusvæsen

Sogn

Udsatte boligområder i

sognene

Patienter i sognet, med

kontakt med det psykia-

triske sygehusvæsen

Afvigelse ift.

Aarhus i alt

Afvigelse ift.

landsgns.

nr.

navn

8071

Trige

8117

Møllevang

8123

Vejlby

8125

Hasle

8130

Tilst

9096

Ravnsbjerg

9097

Gellerup

Aarhus Kommune i alt

antal patienter - pr. 1.000 indbyggere

42,2

2,3

3,7

54,7

14,8

16,2

53,0

13,1

14,5

39,2

-0,7

0,7

43,4

3,5

4,9

54,2

14,4

15,7

46,3

6,4

7,8

39,9

1,4

Hele landet

38,5

Kilde: Statens Seruminstitut, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning.

Anm.: Hver person tæller kun med én gang i perioden. Der er kun medtaget patienter med aktions-

diagnose DF00-99.

Note 1: Opgjort som gennemsnit for 2010-2012, opgjort pr. 1. januar i det pågældende år.

Trigeparken I+II

Frydenlund

Vejlby Vest

Bispehaven

Langkærparken

Viby Syd

Gellerup, Skovgårdsparken

Ovenstående statistik siger noget om omfanget af borgere med psy-

kisk

sygdom,

men

ikke

noget

hvilke

typer

udfordrin-

ger/diagnoser, borgerne har.

Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der blandt andet i den vestli-

ge del af Aarhus et betydeligt antal borgere med psykiske lidelser.

Især er såvel diagnosticeret som udiagnosticeret post traumatisk

stress (PTSD) udbredt. Årsagen hertil er blandt andet, at kommunen i

1980’erne modtog mange traumatiserede kvoteflygtninge med efter-

virkninger fra krig og tortur, som stadig bor i området, og som ikke

har fået det bedre.

Konsekvenserne er, at der særligt i Gellerup/Toveshøj findes mange

ikke-velfungerende familier, hvor de voksne som følge af deres psyki-

ske lidelser ikke er i stand til at tage vare på deres børn. Dette udgør

en stor belastning for området i forhold til kriminalitet, tryghed, ud-

dannelse, beskæftigelse mv. Et problem der forstærkes af, at ca. 38

% af beboerne i området er under 18 år - ca. det dobbelte af gennem-

snittet for Aarhus Kommune.

I de udsatte boligområder på tværs af byen, er der gennem årene

sket yderligere koncentration af borgere med traumerelaterede psyki-

ske lidelser som følge af de tilflytnings- og bosætningsmønstre, der

karakteriserer gruppen af borgere med ikke-vestlig baggrund.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2.3. Misbrug

Det er vurderingen, at misbrugsproblemer generelt belaster Aarhus

Kommune forholdsvist hårdt. Der er tale om et stort og voksende pro-

blem for hele byen, som i mange tilfælde også er sammenfaldende

med andre problemer - eksempelvis psykisk sygdom og hjemløshed.

Problemet med stofmisbrug er især stigende i forhold til unges mis-

brug af hash og stoffer, der påvirker centralnervesystemet (eksempel-

vis kokain). En tendens som belaster de kommunale ressourcer og

stiller krav om nye og differentierede behandlingsformer.

Én indikator på denne udvikling er antallet af misbrugere i behandling,

som fremgår af tabel 1.6 nedenfor.

Tabel 1.6: Personer i behandling i perioden 2008-2013

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Helårspersoner

Tilbud:

Alkoholbehandling, § 141

Behandling af stofmisbrugere

over 18 år, § 101

Stofmisbrugsbehandling, § 142

I alt

413

1.353

424

1.457

438

1.522

463

1.621

451

1.602

434

1.619

312

628

380

654

459

625

493

665

435

716

434

752

Kilde: Aarhus Kommunes egne registreringer.

Som det fremgår af tabel 1.6 har Aarhus Kommune fra 2008 og frem

oplevet en kraftig vækst i efterspørgslen efter kommunens behand-

lingstilbud til misbrugere efter servicelovens § 101 og sundhedslovens

§ 141 og § 142.

Ses der specifikt på de udsatte boligområder er disse generelt karak-

teriseret ved at have en overrepræsentation af borgere, der har pro-

blemer med misbrug. I tabel 1.7 nedenfor er dette forsøgt kvalificeret

ved at opgøre antal personer, der i 2011 har været i offentligt finan-

sieret behandling for henholdsvis alkohol- og stofmisbrug.

I forhold til personer i alkoholbehandling ligger Aarhus Kommune som

helhed på landsgennemsnittet – ca. 3,5 borgere pr. 1.000 indbyggere

i 2011. Dette skal dog ses i lyset af, at borgerne har mulighed for at

modtage behandling anonymt. Aarhus-borgere, der modtager behand-

lingen anonymt, indgår dermed ikke i Aarhus-opgørelsen, men med-

tages til gengæld i opgørelsen for hele landet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ses der i stedet på de sogne, hvor kommunens udsatte boligområder

ligger i, tegner der sig et lidt andet billede. Godt halvdelen af de ud-

valgte sogne ligger over såvel kommune- som landsgennemsnittet.

For disse sogne gælder det, at antallet af borgere, som har været i

behandling for alkoholmisbrug, ligger mellem 0,5 og 3,4 borgere pr.

1.000 indbygger

over

kommunegennemsnittet. Hvilket svarer til en

overrepræsentation på mellem 11 og 97 %.

Tabel 1.7: Personer i offentligt finansieret alkoholbehandling i 2011

Sogn

Udsatte boligområder i

sognet

Borgere i

behandling i

sognet

nr.

navn

8071 Trige

8117 Møllevang

8123 Vejlby

8125 Hasle

8130 Tilst

9096 Ravnsbjerg

9097 Gellerup

Aarhus Kommune i alt

Hele landet

Afvigelse ift.

Aarhus i alt

Afvigelse ift.

landsgns.

antal borgere - pr. 1.000 indbyggere

Trigeparken I+II

Frydenlund

Vejlby Vest

Bispehaven

Langkærparken

Viby Syd

Gellerup, Skovgårdsparken

3,9

5,3

6,9

3,4

3,5

4,6

3,5

0,5

1,8

3,4

-0,0

0,0

1,2

0,0

0,4

1,8

3,4

-0,0

0,0

1,1

0,0

-0,0

Kilde: Statens Seruminstitut, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning.

Anm.: Det er muligt at modtage behandling anonymt. Dette betyder, at den enkelte borger statistisk

set ikke kan henføres til et sogn. Ved sammenligning med landstal, vil andelen af borgere i behand-

ling i Aarhus derfor være undervurderet.

Note 1: Borgere der er fyldt 18 år pr. 1. januar 2011.

Note 2: På sogne og kommuneniveau er det kun muligt at medtage borgere med validt cpr.nr. Ano-

nyme borgere er derfor ikke med i Aarhus-tallene.

Note 3: På landsplan er der både medtaget borgere med validt cpr.nr. og anonyme borgere.

I forhold til personer i stofmisbrugsbehandling i 2011 ligger Aarhus

Kommune som helhed en smule under landsgennemsnittet. Dette skal

dog ses i lyset af, at borgerne også her har mulighed for at modtage

behandling anonymt. Aarhus-borgere, der modtager behandlingen

anonymt, indgår dermed ikke i Aarhus-opgørelsen, men medtages til

gengæld i opgørelsen for hele landet.

Ses der i stedet på de sogne, hvor kommunens udsatte boligområder

ligger i, tegner der sig tilsvarende et noget andet billede. For alle sog-

nene gælder, at disse ligger over såvel kommune- som landsgennem-

snittet. For de udvalgte sogne gælder det, at antallet af borgere, som

har været i behandling for stofmisbrug, ligger mellem 0,8 og 2,3 bor-

gere pr. 1.000 indbygger

over

kommunegennemsnittet. Svarende til

en overrepræsentation på mellem 23 og 80 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.8: Personer i offentligt finansieret stofmisbrugsbehandling i

2011

Sogn

Udsatte boligområder i

sognet

Borgere i behand- Afvigelse ift.

Aarhus i alt

ling i sognet

Afvigelse ift.

landsgns.

antal borgere - pr. 1.000 indbyggere

nr.

navn

8071

Trige,Aarhus

Trigeparken I+II

5,2

1,9

1,5

8117

Møllevang,Aarhus

Frydenlund

5,7

2,3

1,9

8123

Vejlby,Aarhus

Vejlby Vest

4,2

0,8

0,5

8125

Hasle,Aarhus

Bispehaven

4,4

1,0

0,6

8130

Tilst,Aarhus

Langkærparken

5,1

1,7

1,3

9096

Ravnsbjerg,Aarhus Viby Syd

4,9

1,5

1,2

9097

Gellerup,Aarhus

Gellerup, Skovgårdsparken

5,3

1,9

1,6

Aarhus Kommune i alt

3,4

-0,4

Hele landet

3,7

Kilde: Statens Seruminstitut, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning.

Anm.: Det er muligt at modtage behandling anonymt. Dette betyder, at den enkelte borger statistisk

set ikke kan henføres til et sogn. Ved sammenligning med landstal, vil andelen af borgere i behand-

ling i Aarhus derfor være undervurderet.

Note 1: Borgere på 18 år og derover pr. 1. januar 2011

Note 2: Der er kun medtaget borgere med validt cpr.nr.

Note 3: Der er både medtaget borgere med validt cpr.nr. og anonyme borgere.

1.3. Borgere uden for arbejdsmarkedet

De udsatte boligområder er præget af en markant overrepræsentation

af voksne uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med Aarhus Kom-

mune som helhed. Dette er i sagens natur et problem for den enkelte,

men også for boligområdet i forhold til at kunne tiltrække beboere,

have rollemodeller, skabe netværk med henblik på at komme ind på

arbejdsmarkedet mv.

Kommunens udsatte boligområder er desuden kendetegnet ved lav

gennemsnitsindkomst og høj andel af førtidspensionister sammenlig-

net med de øvrige områder i Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune har en helt særlig udfordring på førtidspensionsom-

rådet. Som førnævnt har kommunen således mange indvandrere fra

krigsramte lande, som er tilkendt førtidspension som følge af PTSD

(posttraumatisk stress) forårsaget af traumatiserende hændelser i

hjemlandet, se nedenfor.

Dette giver blandt andet udfordringer i forhold til familiemedlemmer-

ne, hvor mange er sekundært traumatiserede, hvorfor der er behov

for en massiv investering i, at især drengene af disse efterkommere

ikke kommer til at leve et liv på passiv forsørgelse.

Uden for arbejdsmarkedet

De udsatte boligområder er generelt karakteriseret ved, at en stor

andel af de voksne i den erhvervsaktive alder er uden for arbejdsmar-

kedet, heraf er en stor andel ledige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Borgere uden for arbejdsmarkedet omfatter personer, der primært har

modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge (bortset fra bar-

selsdagpenge), kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, forre-

validering, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller førtidspension i

perioden.

I tabel 1.9 nedenfor er andelen af borgere uden for arbejdsmarkedet

opgjort for de udsatte boligområder. I 2013 var mellem 38,5 % og

52,4 % af de voksne beboere i områderne uden for arbejdsmarkedet.

For Aarhus Kommune under ét var den tilsvarende andel 17,0 %.

Tabel 1.9: Andel af voksne uden for arbejdsmarkedet

2010

2011

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Tallene er opgjort pr. 4. kvartal.

44,1

49,7

41,7

41,2

36,2

43,1

36,7

39,7

16,9

43,0

50,0

41,4

40,1

39,4

43,9

38,6

40,0

17,1

44,9

49,8

41,4

41,6

40,7

45,4

39,4

38,6

17,6

44,9

52,4

38,5

41,5

40,9

45,7

39,7

38,7

17,0

2012

2013

Den primære årsag til den høje andel af borgere uden for arbejdsmar-

kedet er en høj andel af førtidspensionister i boligområderne.

I tabel 1.10 nedenfor er andelen af førtidspensionister opgjort. For de

udsatte boligområder varierer andelen af førtidspensionister mellem

15,1 % og 25,4 %. Dette svarer til en overrepræsentation på mellem

ca. 144 % og ca. 310 % i forhold Aarhus kommune under ét.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.10: Andel af førtidspensionister, 4. kvartal

2010

2011

2012

2013

procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Tallene for 2010-2012 er opgjort pr. 4. kvartal, mens tallet for 2013 er for november måned,

da data endnu ikke foreligger. Vil blive ændret senere i processen.

19,6

22,9

19,0

20,6

15,3

18,6

18,9

16,4

6,3

20,0

24,2

19,5

21,3

15,6

20,9

19,8

17,0

6,5

22,8

24,7

19,3

20,2

16,7

22,3

19,6

15,5

6,4

22,9

25,4

18,2

20,4

16,5

21,0

19,3

15,1

6,2

Som det fremgår ovenfor har Aarhus Kommune en særlig udfordring i

forhold til førtidspensionsområdet i de udsatte boligområder men også

på kommuneniveau, hvor kommunen siden 2005 har oplevet stigende

udgifter til førtidspension.

Som følge af stigningen i udgifterne til førtidspension fik Aarhus kom-

mune i 2010/2011 udført en analyse af konsulentfirmaet LG Insight.

Denne analyse samt egne efterfølgende dataanalyser viste blandt an-

det, at en stor del af tilgangen til førtidspensionsområdet – 27 % i

2005-2009 – var borgere fra ikke-vestlige lande. Dette skal holdes op

i mod, at Aarhus Kommune har en stor andel af borgere fra ikke-

vestlige lande, som kommer fra flygtningelande (60 % mod 36 % i

hele landet).

Samtidig har Aarhus Kommune en høj andel af borgere, der har fået

tilkendt førtidspension på grund af en psykisk diagnose (i 2009 64 %

mod 52 % på landsplan). Heraf begrunder diagnosen PTSD 30 % af de

psykiske lidelser mod kun godt 19 % på landsplan.

De nævnte forhold nævnt herover betyder som oftest, at aldersprofi-

len på førtidspensionisterne i Aarhus Kommune er yngre end flere an-

dre sammenlignelige kommuner. Dvs. at der udbetales førtidspension

i flere år i Aarhus kommune.

Andelen af borgere der modtager ydelserne kontanthjælp, uddannel-

seshjælp eller forrevalidering er ligeledes høj i de udsatte boligområ-

der. Andelen af voksne, der modtager de nævnte ydelser i de udsatte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

boligområder, varierer mellem ca. 9,9 % og 20,5 % ultimo 2013. Til

sammenligning udgør andelen 3,9 % for Aarhus Kommune under ét

1.4. Kriminalitet

De udsatte boligområder i Aarhus er blandt andet kendetegnet ved, at

andelen af dømte afviger negativt fra Aarhus Kommunes gennemsnit.

I tabel 1.11 nedenfor er antal personer dømt for kriminalitet i perio-

den 2010-2012 opgjort. I Aarhus Kommune var der gennemsnitligt

11,5 personer pr. 1.000 indbyggere. I forhold til de udvalgte sogne,

hvor byens udsatte boligområder ligger i, skiller særligt sognene Gel-

lerup, Ravnsbjerg, og Trige sig ud, da andelen af dømte i disse områ-

der ligger mere end 50 % over kommunens gennemsnit.

Særligt Gellerup skiller sig ud. I dette sogn kan antal dømte opgøres

til 30,6 personer pr. 1.000 indbyggere. Andelen af dømte er dermed

næsten 3 gange højere end Aarhus Kommune under et.

Tabel 1.11: Antal dømte i perioden 2010-2012, udvalgte sogne

Sogn

nr.

navn

8071

Trige,Aarhus

8117

Møllevang,Aarhus

8123

Vejlby,Aarhus

8125

Hasle,Aarhus

8130

Tilst,Aarhus

9096

Ravnsbjerg,Aarhus

9097

Gellerup,Aarhus

Aarhus Kommune i alt

Udsatte boligområder i

sognet

Trigeparken I+II

Frydenlund

Vejlby Vest

Bispehaven

Langkærparken

Viby Syd

Gellerup, Skovgårdsparken

Dømte i sognet

Afvigelse ift. Aarhus

under ét

6,7

-0,1

3,0

2,9

5,4

7,6

19,1

antal dømte - pr. 1.000 indbyggere(1)

18,3

11,4

14,5

14,4

16,9

19,1

30,6

11,5

Kilde: Danmarks Statistik

Note 1: ift. borgere på 15 år og derover

En høj andel af kriminelle har betydning for beboersammensætningen,

nabolagsproblematikker i form af kriminalitet, normbrydende adfærd

samt de fysiske rammer (fx hærværk) i boligområderne og har følgelig

en stor indflydelse på trygheden i de udsatte boligområder. Dette be-

tyder, at det er yderst vigtigt at arbejde med kriminalitetsforebyggelse

særligt i de udsatte boligområder.

I tabellen nedenfor er andel af registrerede hærværk og indbrud(-

sforsøg) opgjort.

Opgjort pr. november 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.11: Andel registrerede hærværk og indbrud/forsøg på indbrud

2010

2011

procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

38,2

10,5

4,1

4,7

8,5

10,4

4,7

20,9

21,9

4,2

13,8

8,2

8,9

4,4

21,9

13,6

2,8

7,6

8,2

4,0

4,2

19,4

25,6

2,3

7,8

28,5

5,5

4,9

2012

2013

Viby Syd

4,9

2,4

6,4

5,7

Kilde: BoSocData

Anm.: Blanke værdier skyldes enten mangel på data eller at den observerede værdi er under 5

individer for indikatoren, hvorfor disse er anonymiseret i henhold til Datatilsynets godkendelse af

BoSocData.

De udsatte boligområder i Aarhus er desuden kendetegnet ved, at der

er en høj andel udsatte unge. Andelen af kriminalitetssigtede unge i

de udsatte boligområder adskiller sig således også markant fra Aarhus

Kommunes gennemsnittet, jf. tabel 1.12 nedenfor. Efter en årrække

med faldende ungdomskriminalitet ses der desværre tendens til en

negativ udvikling i flere af de udsatte boligområder.

Tabel 1.12: Andel kriminalitetssigtede unge (10-17 år)

2010

2011

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Opgjort pr. 4. kvartal. Blanke (0,0) værdier skyldes enten mangel på data eller, at den obser-

verede værdi er under 5 individer for indikatoren og derfor er anonymiseret i henhold til Datatilsy-

nets godkendelse af BoSocData.

7,0

6,7

3,4

4,2

6,1

4,0

4,2

1,6

3,4

6,1

3,9

5,3

5,8

6,3

3,7

1,6

3,9

8,2

4,1

2,2

4,3

4,8

4,4

1,6

4,3

7,3

3,4

2,2

5,4

4,6

2,9

1,5

2012

2013

I Gellerupparken, det mest udsatte boligområde i Aarhus, er andelen

af kriminalitetssigtede unge i alderen 10-17 år mere end 4 gange hø-

jere end gennemsnittet for Aarhus Kommune. For flere af de andre

udsatte boligområder er andelen af kriminalitetssigtede unge ca. 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gange over niveauet for Aarhus under ét, se tabel 1.12. Kommunen

står i dag overfor en forrået kerne af 15-18-årige, som i Gellerup og

Bispehaven står bag gentagne tilfælde af kvalificeret og personfarlig

kriminalitet.

Aarhus Kommune kan ligeledes konstatere, at radikalisering af unge

borgere med anden etnisk baggrund end dansk også er en udfordring i

visse af de udsatte boligområder.

1.5. Udsatte børn og unge

De udsatte boligområder er kendetegnet ved at være børnerige områ-

der, med mange børn under 18 år i forhold til antallet af voksne. I

eksempelvis Gellerup/Toveshøj udgør børn og unge ca. 37 % af bebo-

erne, hvilket er næsten dobbelt så mange som i Aarhus Kommune

under ét.

Da der samtidig er mange voksne som, jf. afsnittet om arbejdsmar-

kedstilknytning, ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet enten på grund af

manglende beskæftigelse og/eller førtidspension er de økonomiske

muligheder ofte anderledes for disse familier.

Udover økonomien er der en række sociale problemstillinger, som af-

spejler sig i områdernes udfordringer for børn og unge. Blandt disse er

blandt andet en højere kriminalitetsrate, flere sociale underretninger,

flere dag- og døgnforanstaltninger, færre børn der benytter fritidstil-

buddene, højere skolefravær og færre unge, der har afsluttet en ung-

domsuddannelse som 24-årig.

Som det fremgår nedenfor er andelen af børn og unge med dag- eller

døgnforanstaltninger faldet i perioden 2010-2013. Dette gælder såvel

på kommuneplan som i de udsatte boligområder. I enkelte af de ud-

satte boligområder har faldet været større end for kommunen under

ét. I andre ses den modsatte tendens. Faldet i perioden kan blandt

andet forklares med det særlige fokus, der er på tidlig indsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.13: Andel af børn og unge med dag- eller

døgnforanstaltninger

2010

2011

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Opgjort pr. 4. kvartal

9,9

9,7

12,0

13,2

6,6

6,0

12,1

8,7

4,9

9,3

9,1

9,8

11,9

6,9

5,3

12,5

8,1

4,6

9,5

6,7

6,4

11,8

3,6

6,2

10,3

7,2

4,0

7,9

7,6

5,2

8,6

3,9

7,6

9,1

7,2

3,6

2012

2013

Andelen af børn og unge med sociale underretninger i de udsatte bo-

ligområder ligger markant over gennemsnittet for Aarhus kommune

under ét.

Tabel 1.14: Andel af børn og unge med sociale underretninger

2010

2011

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Opgjort pr. 4. kvartal

9,3

8,8

9,1

7,0

5,7

7,2

13,0

6,4

3,0

7,7

9,8

8,0

10,3

4,4

8,8

9,4

8,4

3,3

11,1

9,9

9,4

7,3

4,5

12,7

7,6

7,4

3,6

12,0

10,5

6,8

6,2

8,4

15,5

5,9

7,6

3,7

2012

2013

For så vidt angår andelen af skolefravær i folkeskolen ses et mindre

fald for kommunen som helhed i perioden. Et fald, som bortset fra

Trigeparken, også har været markant i de udsatte boligområder. Der

er dog fortsat tale om et generelt højere fravær for børn og unge fra

de udsatte boligområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.15: Andel af skolefravær i folkeskolen

2010

2011

2012

2013

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Opgjort pr. 4. kvartal

8,6

9,9

6,7

7,6

9,1

7,1

9,4

7,8

5,7

8,3

9,0

7,0

7,7

7,9

6,6

8,8

6,9

5,7

8,3

9,0

7,2

7,0

8,9

6,6

7,5

7,0

5,4

6,8

8,2

6,9

6,8

8,0

7,3

6,4

7,0

5,3

I tabel 1.16 ses andelen af børn og unge uden for fritidstilbud. Det

fremgår, at det i nogle områder blandt andet Frydenlund, Vejlby Vest

og Gellerup lykkes at tiltrække de unge til fritidstilbuddet, mens det i

andre områder er sværere. Blandt andet ses det, at det i Bispehaven,

Gellerup/ Toveshøj og Viby Syd, der alle har haft nedsat kontingent,

er lykkedes at tiltrække flere unge, og at Gellerup/Toveshøj har kon-

takt til en større andel af de unge i området, end kommunen i gen-

nemsnit.

Tabel 1.16: Andel af børn og unge uden for fritidstilbud

2010

2011

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Opgjort pr. 4. kvartal. Opgørelsen omfatter de børn og unge i 5.-10. klasse, der ved perio-

dens udgang er bosat i boligområdet og som ikke er tilmeldt et kommunalt fritidstilbud.

77,3

74,1

65,9

85,4

81,4

63,5

53,8

74,2

71,5

69,3

68,3

53,6

80,7

69,6

62,5

53,1

72,9

70,5

70,4

68,6

58,4

82,7

66,5

69,0

51,6

75,2

75,0

70,0

55,5

46,1

78,6

63,8

62,3

55,7

69,5

60,6

2012

2013

Andelen af kriminalitetssigtede unge i de udsatte boligområder adskil-

ler sig således også markant fra Aarhus Kommunes gennemsnittet, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tabel 1.12 ovenfor. Niveauet for de udsatte boligområder lå i 2013

mellem knap 50 % og knap 390 % over niveauet for Aarhus Kommu-

ne under ét.

Af tabel 1.17 fremgår andel af 24-årige, der ikke har afsluttet eller er i

gang med en ungdomsuddannelse. Som det fremgår af tabellen, er

der tale om en markant udfordring i forhold til de udsatte boligområ-

der. I Bispehaven er det dog lykkedes at få de unge i ungdomsuddan-

nelse, og området er tæt på det gennemsnitlige niveau for kommu-

nen.

Tabel 1.17: Andel 24-årige, der ikke har afsluttet eller

er i gang med en ungdomsuddannelse

2010

2011

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Opgjort pr. 4. kvartal. Blanke (0,0) værdier skyldes enten mangel på data eller, at den obser-

verede værdi er under 5 individer for indikatoren og derfor er anonymiseret i henhold til Datatilsy-

nets godkendelse af BoSocData.

25,0

34,5

10,6

28,6

30,8

55,6

20,7

12,4

20,8

29,7

10,6

24,1

50,0

24,3

11,0

16,1

31,7

12,2

23,1

33,3

38,9

31,3

11,2

11,3

25,2

14,3

26,7

21,4

50,0

25,3

10,2

2012

2013

1.6. De fysiske forhold

De udsatte boligområder har mange kvaliteter og et stort potentiale,

men er også kendetegnet ved at have en række fysiske udfordringer

som gør, at områderne adskiller sig fra resten af byen.

I forhold til den fysiske dimension er de udsatte boligområder - i vari-

erende omfang – kendetegnet ved nogle fysiske problemstillinger ved-

rørende bygningsmasse, infrastruktur, ensartet og ofte modernistisk

arkitektur og mangel på åbenhed, funktioner og destinationer mv.

Disse problemstillinger medfører, at områderne lukker sig om sig selv

og ikke hænger hensigtsmæssigt sammen med resten af byen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenlandsk forskning viser, at når boligområder er fysisk lukkede om-

kring sig selv, kun rummer boliger og er karakteriseret ved en ensar-

tet arkitektur, er der større risiko for, at de ender som udsatte bolig-

områder. Dette er også den erkendelse, som Aarhus Kommune er

kommet til i forhold til byens udsatte boligområder. De sociale indsat-

ser kan ikke længere stå alene. De må kobles sammen med massive

fysiske forandringer, som gør op med områdernes strukturelle pro-

blemer og dermed giver de sociale indsatser bedre betingelser for at

lykkes.

Aarhus Kommune har derfor stort fokus på at sætte ind med en hel-

hedsorienteret indsats, som kombinerer en bredspektret social indsats

med fysiske forandringer. Derudover kommer andre redskaber, fx ud-

lejningsredskaber, som benyttes med henblik på at skabe en mere

alsidig beboersammensætning.

Formålet er at skabe attraktive bydele, som hænger bedre sammen

med det omkringliggende samfund – både socialt og fysisk. Målet er

at fastholde ressourcestærke beboere og på sigt også tiltrække beboe-

re med mere frit valg på boligmarkedet.

2. Indsatser

Aarhus Kommune har med en mangefacetteret indsats i årevis arbej-

det hårdt for at modarbejde problemerne i de udsatte boligområder.

Det er imidlertid konstateret, at mens indsatserne har haft en effekt

på individniveau, så har områderne ikke oplevet nogen markant frem-

gang – tværtimod.

Der tegner sig således et negativt mønster, som viser, at de beboere,

der klarer sig godt, har en tendens til at fraflytte områderne, hvorefter

deres lejlighed ofte overtages af nye socialt udsatte beboere. Denne

negative spiral kan ikke brydes ved en yderligere forstærket social

indsats alene. Der må tages nye og mere radikale værktøjer i brug.

Værktøjer der er omkostningsfulde og samtidig stiller nye og ambitiø-

se krav til kommunen, boligforeningerne, beboerne m.fl.

Nedenfor beskrives indledningsvist Aarhus Kommunes organisering af

den overordnede strategiske indsats samt principperne for indsatser-

ne. Herefter beskrives indsatserne indenfor udvalgte områder. Det

bemærkes, at de specifikke indsatser kan ændres eller sågar bortfalde

i aftaleperioden. Dette kan ske med baggrund i evaluering af de kon-

krete indsatsers effekt. Ændringer i kommunens rammebetingelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan ligeledes have konsekvenser for kommunens mulighed for at fast-

holde indsatserne.

2.1. Organisering af den overordnede strategiske indsats

Aarhus Kommune har valgt at samle den overordnede strategiske ind-

sats vedrørende de udsatte boligområder i et centralt sekretariat ”By-

delsudvikling” i Borgmesterens Afdeling. Udover at sikre fremdrift i

helhedsplanerne for Viby Syd og Gellerup/Toveshøj har sekretariatet

til opgave at sikre, at indsatserne på tværs af kommunens udsatte

bydele koordineres og tager afsæt i dokumenterede virkningsfulde

redskaber.

Målet er at skabe en sammenhængende by – både socialt og fysisk.

Dette indebærer, at de udsatte boligområder udvikler sig i retning af

attraktive bydele med en alsidig beboersammensætning, som er i

stand til at fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere.

For at kunne realisere målsætningen har Aarhus Kommune iværksat

en række initiativer på social- og beskæftigelsesområdet som led i en

flerårig indsats for at imødegå de sociale problemer i bestemte dele af

byen, jf. nærværende bilag. Flerårig da der er behov for en længere-

varende indsats for at mindske og ikke mindst forebygge udfordrin-

gerne i de socialt udsatte boligområder.

Mange af disse indsatser er en del af kommunens normalindsats –

kernedriften – mens andre er særlige indsatser, der enten er priorite-

ret midlertidigt inden for den eksisterende økonomiske ramme eller

finansieret via puljemidler herunder midler fra den sociale særtil-

skudspulje.

2.2. Principper for kommunens indsatser

Nøgleordene for kommunens indsatser er helhedsorienteret, stærk

kernedrift suppleret med særlige indsatser, målrettet og tidlig indsats,

koordineret samarbejde og involvering af civilsamfundet. Nedenfor er

der redegjort for disse.

Helhedsorienteret indsats

En helhedsorienteret og samtidig indsats med fokus på bydelsudvik-

ling frem for et isoleret fokus på afgrænsede boligområder. Indsatsen

målrettes potentialerne og udfordringerne i det enkelte boligområde

og kan efter behov indeholde både sociale tiltag (herunder også be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skæftigelse, uddannelse, sundhed mv.) og fysiske forandringer (krimi-

nalpræventive renoveringer, varieret arkitektur, infrastruktur og ude-

arealer mv.). Indsatser besluttet centralt matches af tiltag, som er

født lokalt med henblik på borger- og beboerinvolvering og sikring af

ejerskab for områdernes udvikling.

Stærk kernedrift, suppleret med særlige indsatser

Normalindsatsen – kernedriften – er som nævnt udgangspunktet, der

kan suppleres med særlige indsatser og redskaber, de steder der er

behov for det. Det vil nogle steder betyde, at de kommunale indsatser

og tilbud har et endnu højere niveau i de udsatte boligområder, end

andre steder. Normaldriften skal her prioriteres så højt, at den giver

samme effekt, som i resten af byen. Opskriften er ikke at supplere

med nye og flere projekter, med i stedet en mere målrettet og koordi-

neret normaldrift. Projekt- og puljemidler skal fortsat benyttes til at

afprøve nye løsninger og supplere den normale drift i perioder, hvor

den ikke kan stå alene.

Målrettet og tidlig indsats

En tæt sammenhæng mellem problemfelt, herunder boligområdets

størrelse, indsats og effekt, skal bidrage til at sikre størst mulig effekt

for de tilgængelige ressourcer. Med udgangspunkt i en boligsocial ka-

tegoriseringsmodel følges udviklingen i de udsatte boligområder tæt

med henblik på at være på forkant med udviklingen og sikre, at de

igangsatte indsatser matcher områdernes udfordringer. Der følges op

på indsatserne med henblik på at opnå effekt og viden om, hvad der

virker.

Koordineret samarbejde

Et forpligtende og koordineret samarbejde mellem kommune, boligor-

ganisationer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og civilsamfundet.

Nogle opgaver løses entydigt af henholdsvis kommune og boligfor-

ening, mens en lang række opgaver bedst løses i fællesskab, hvor

sammentænkning af indsatser giver de bedste resultater. Med koordi-

nering følger fokus på erfaringsudveksling, samarbejde og synergi.

Vellykket koordinering kan meget vel medføre, at flere mindre indsat-

ser i praksis kommer til at virke som færre fælles indsatser med større

volumen, længere varighed og flere ressourcer via flere samarbejds-

partnere omkring indsatsen.

En stærk koordinering forudsætter stærkt lederskab og aktive samar-

bejdsfora – både lokalt og centralt. Opgaveløsningen tænkes bredt, så

en given indsats imødekommer flere problemstillinger samtidigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Involvering af civilsamfundet

Civilsamfundet involveres i højere grad i planlægning af indsatser,

opgaveløsning og i forhold til at tage ejerskab for områderne fremtid.

2.3. Udsatte voksne – Indsatser

Nedenfor beskrives nogle af de indsatser som pt. er iværksat for bor-

gere i målgrupperne.

2.3.1. Hjemløse – Indsatser

Regeringen afsatte som led i satspuljeaftalen for 2008-2011 en pulje

på 500 mio. kr. til at nedbringe og på længere sigt helt afskaffe hjem-

løshed i Danmark. I strategiperioden skulle afprøves en række meto-

der til nedbringelsen af hjemløshed. Aarhus Kommune var én af i alt

otte kommuner, som ansøgte om og fik tildelt midler fra den nationale

Hjemløsestrategi. Som følge af forsinkelse af projektstart er den stats-

ligt finansierede del af projektet først afsluttet i august 2013.

Aarhus Kommunes Hjemløseplan har fra 2009 til nu arbejdet med en

bred vifte af indsatser til målgruppen af hjemløse, bl.a. fastholdelse i

egen bolig, en særlig indsats for unge, styrkelse af myndighedsindsat-

sen, styrket indsats for at skaffe boliger til hjemløse, samt styrke til-

knytning til uddannelse og arbejdsmarked. Aarhus Kommune valgte

desuden at afprøve metoderne Housing First, Case management, As-

sertive Community Treatment og Critical Time Intervention.

I evalueringen af Hjemløseplanen viser resultaterne fra SFI, Rambøll

Management og Socialstyrelsen, at indsatserne og metoderne fasthol-

der borgere i egen bolig, og at der på både kort og lang sigt er et

samfundsøkonomisk perspektiv i arbejdet.

Til trods for den store indsats er antallet af hjemløse i Aarhus som

ovenfor nævnt steget. Tilvæksten kan blandt andet tilskrives sam-

fundsmæssige udfordringer og den demografiske udvikling Aarhus

gennemgår.

Den løbende evaluering af Hjemløseplanens indsatser har vist, at til-

vejebringelsen af små, billige boliger til målgruppen er af afgørende

betydning for at opnå den maksimale effekt af Hjemløseplanens delin-

dsatser. Uden disse boliger, som næste led i kæden sander de midler-

tidige tilbud hurtigt til. Det er på denne baggrund SFI’s klare anbefa-

ling til Aarhus Kommune, at der for at understøtte den overordnede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

metode om

housing first,

fremadrettet sættes ekstra fokus på at tilve-

jebringe passende lejligheder til målgruppen.

Manglen på almindelige lejeboliger, med et huslejeniveau, som mål-

gruppen har mulighed for at betale, har været udtalt i strategiperio-

den. Boligsituationen i Aarhus ligner i højere grad situationen i hoved-

stadsområdet, end situationen i de større provinsbyer.

For langt størstedelen af de hjemløse – 70-75 % - vurderes en almin-

delig bolig at være den mest hensigtsmæssige boligløsning for borge-

re, der befinder sig i en hjemløshedssituation. 20-25 % af de hjemløse

borgere vurderes at have behov for forskellige former for botilbud,

f.eks. socialpsykiatriske botilbud, mens 5 % af de hjemløse borgere

vurderes at have behov for alternative boliger, f.eks. ”skæve boliger”.

En af forklaringerne på, at det er svært at skaffe de fornødne boliger,

er, at der har været en tendens til at bygge/renovere lejligheder på

det almene boligområde. Dette har gjort huslejen relativ høj, og de

mindre lejligheder er i vid udstrækning forsvundet eller ommærket til

ungdomsboliger. Samtidig betyder den konjunkturbestemte krise, at

efterspørgslen efter mindre og billigere boliger generelt er stigende.

Manglen på mindre og billige boliger har været – og er fortsat - den

største barriere for at implementere Housing First, og dermed få vendt

udviklingen i antal hjemløse.

Boliger og bostøtte

Aarhus Kommune har nedsat en særlig bolig taskforce med deltagelse

af de relevante fagforvaltninger, boligforeninger m.v., som har til op-

gave at løsne op for den omtalte flaskehals. Denne indsats vurderes

dog ikke at kunne stå alene i forhold til at løse boligudfordringen. En

lige så vigtig indsats er videreførelse af Hjemløseplanens metoder og

indsatser, så udsatte borgere får hjælp til at fastholde egen bolig.

I forlængelse af taskforcen, arbejdes med etablering af boliger til mål-

gruppen. Blandt andet er boligprojektet Storbylandsbyen netop nu

under etablering. Storbylandsbyen er et samarbejdsprojekt mellem

Aarhus Kommune og boligforeningen Præstehaven, hvor der bygges

40 små billige boliger – 20 til udsatte gruppen og 20 til ”normale bor-

gere”. Hovedtanken i projektet er fællesskab og inklusion. Udover

Storbylandsbyen arbejdes løbende med etablering af skæveboliger,

blandt andet er der netop etableret 11 skæve boliger i en gammel

opgang i Søgade i Aarhus Midtby.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er i Budget 2014 og frem afsat nye midler til at understøtte vide-

reførelsen af de indsatser, som har haft de dokumenterede største

effekter. Midlerne vil blive brugt til videreførelse af en opsøgende un-

geindsats, boliger til unge, bostøtte i eget og en styrket myndigheds-

indsats.

2.3.2. Borgere med psykisk sygdom – indsatser

Aarhus Kommune har siden 2006 arbejdet med at styrke recovery-

orienteringen. Det betyder blandt andet, at rehabiliteringsindsatsen i

forhold til mennesker med sindslidelser understøtter muligheden for,

at hver enkelt borger kan udvikle og komme sig, ligesom der er fokus

på kontinuitet i og på tværs af indsatserne.

Indsatsen til mennesker med psykisk sygdom favner en række tilbud

fra opsøgende arbejde på gadeplan, samværs- og aktivitetstilbud,

dagtilbud, kompenserende specialundervisning, bostøtte i eget hjem,

bofællesskaber og tilbud om ophold i boform.

Den styrkede recovery-orientering betyder blandt andet, at der er fo-

kus på social inklusion, kontinuitet og koordination samt samarbejde

med civilsamfundet. En videreudvikling af indsatserne fordrer aktiv

inddragelse af civilsamfundet og partnerskabsaftaler.

Sundhed

Der er samtidig et øget fokus på målgruppens sundhed. Det er veldo-

kumenteret, at middellevetiden blandt mennesker med sindslidelse er

væsentligt lavere end den gennemsnitlige middellevetid. Det skyldes

både manglende mestring af egenomsorg, bivirkninger af medicin,

men også at adgangen til behandling hos praktiserende læger og so-

matiske hospitaler kan være vanskelig.

Bostøtte

I forhold til bostøtteområdet har Aarhus Kommune de sidste år ople-

vet en markant stigning i efterspørgslen. Samtidig er målgruppen ble-

vet bredere, og lovgivningen har skærpet fokus på at udrede og

iværksætte beskæftigelsesrettede initiativer i forhold til borgere på

kanten af arbejdsmarkedet. Samlet set giver det behov for at gen-

tænke indsatsen på bostøtteområdet i Aarhus Kommune.

I Budget 2014 og frem er der derfor blevet afsat ekstra midler til om-

rådet med henblik på at hæve det gennemsnitlige støtteniveau pr.

borger i ordningen. Det er endvidere besluttet, at der arbejdes videre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med udviklingen af mere fleksible og tværfaglige tilbud med et stær-

kere arbejdsmarkedsrettet fokus end i dag.

Kommunen vil desuden – så vidt det er muligt – bruge de gode erfa-

ringer fra Hjemløseplanens indsatser med kortere og mere intensive

bostøtteindsatser, der giver borgeren bedre grundlag for på sigt at

klare sig selv med mindre støtte eller helt uden.

Indsatserne er alle bydækkende.

2.3.3. Borgere med misbrugsproblematikker - indsatser

Indsatserne på området består dels af nogle permanente indsatser og

dels af midlertidige indsatser (projekter), og er som udgangspunkt alle

bydækkende. Jf. gældende lovgivning tilbydes borgere med misbrug

naturligvis både behandling for alkohol- eller stofmisbrug. For de bor-

gere, som har overstået behandlingen og som har brug for støtte til at

vende tilbage til en hverdag uden stoffer, er der endvidere tilbud om

efterværn.

Gadeklinik

Som eksempel på andre indsatser kan nævnes, at misbrugere og an-

dre med behov for basal sygepleje samt sundhedsfaglig støtte og vej-

ledning har mulighed for at benytte kommunens Gadeklinik, der også

leverer rent værktøj.

Omorganisering af misbrugsbehandling

Som følge af stigningen i antallet af unge hashmisbrugere, er efter-

spørgslen efter Aarhus Kommunes hashrådgivningsgrupper stigende.

Dette har medført et større pres på behandlingen af netop denne type

af borgere, og har affødt at Aarhus Kommunes misbrugsbehandling er

i gang med en omorganisering til imødekommelse af den ændrede

efterspørgsel.

Lægeordineret heroin

Aarhus Kommune etablerede i 2010 et tilbud om lægeordineret heroin

til en bestemt gruppe borgere, som er afhængige af stoffer. Behand-

lingen med lægeordineret heroin blev afprøvet i en treårig forsøgspe-

riode og skete i kombination med en udvidet psykosocial indsats, der

fokuserede på at forbedre brugernes sociale netværk, boligforhold,

sidemisbrugsbehandling, økonomi m.m. for at herigennem medvirke

til, at brugernes sociale situation stabiliseres. Byrådet har besluttet at

videreføre tilbuddet om fri lægeordineret heroin.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhedsrum

Folketinget har lovgivningsmæssigt givet kommunerne mulighed for at

etablere såkaldte sundhedsrum, hvor det er muligt at tage stoffer un-

der opsyn af sundhedsfagligt og/eller socialpædagogisk personale.

Formålet hermed er at øge sundhedstilstanden og sikre bedre livsvil-

kår for kommunernes stofmisbrugere. Aarhus Kommune har i efter-

året 2013 åbnet et stofindtagelsesrum.

2.4. Arbejdsmarkedstilknytning og ungdomsuddannelse -

indsatser

Som en del af kommunens kernedrift laves der en række generelle

indsatser i relation til beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Derud-

over er der igangsat særlige lokale indsatser, som supplerer de gene-

relle indsatser. Nedenfor beskrives nogle af disse særlige indsatser.

2.4.1. Bydækkende indsatser

Indsatser i relation til kontanthjælpsreformen

Kontanthjælpsreformen vil i høj grad understøtte, at de unge i de ud-

satte boligområder får større tilknytning til uddannelsessystemet og

arbejdsmarkedet. Med henblik på at understøtte reformen

styrker Job-

center Aarhus samarbejdet med erhvervsuddannelserne,

og der ska-

bes

nye uddannelsesrettede tilbud

i samarbejdet. For de åbenlyst ud-

dannelsesparate bliver der iværksat

nyttejob,

som er nytteskabende

arbejde på offentlige arbejdspladser med det formål, at man arbejder

for sin kontanthjælp. For de øvrige målgrupper af unge er det også

muligt at komme i nyttejob, hvis indsatsen vurderes at kunne flytte

den unge tættere på uddannelse.

Aktivitetsparate ledige vil blandt andet blive tilbudt en

koordinerende

sagsbehandler,

som skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordine-

ret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Det kan dreje sig om personer med psykiske eller helbredsmæssige

problemer, hvor flere forvaltninger og eksempelvis sundhedsvæsenet

er involveret. Desuden giver reformen mulighed for

udvidet mentor-

støtte

til personer, der ikke kan deltage i tilbud pga. sygdom mv.

Reformen vil altså i høj grad rette et særligt fokus på de udsatte

grupper af kontanthjælpsmodtagere og understøtte, at også disse

grupper i højere grad får en tilknytning til uddannelsessystemet og

arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrket samarbejde med ungdomsuddannelserne, erhvervsskolerne og

sundhedsvæsenet er dermed også et eksempel på, at øget samarbej-

de på tværs af sektorerne kan bidrage til at øge uddannelsesfrekven-

sen og mindske ledigheden.

Fremrykket uddannelsesvejledning

Med henblik på at understøtte målsætningen om, at 95 % af de unge

gennemfører en ungdomsuddannelse vil der blandt andet ske en frem-

rykket uddannelsesvejledning i grundskolen overfor udsatte unge.

Der er også øget fokus på at hjælpe de unge, der pga. faglige, sociale

eller psykiske problemstillinger ikke umiddelbart er i stand til at påbe-

gynde en ungdomsuddannelse.

Virksomhedsskole

Med henblik på at få flere unge til at gennemføre en uddannelse er der

etableret en såkaldt virksomhedsskole ved byggerierne på havnen i

Aarhus, i samarbejde med Aarhus Tech, Produktionsskolen, NCC og

det kommende multimediehus.

Virksomhedsskolen er for unge, som har behov for tæt sammenhæng

mellem teori og praksis. Ved at være til stede på byggepladsen og

indgå i den praktiske dagligdag med byggefolkene på pladsen bliver

uddannelses- og kompetencebehovet mere tydeligt og nærværende.

Der er ligeledes etableret en lignende ordning inden for detailhandlen.

Der planlægges også etableret virksomhedsskoler inden for andre

brancher

1. En SOSU-virksomhedsskole,

2. Bygge- og anlægsskole i forbindelse med byggeriet af Det Nye

Universitetshospital i Skejby

Anlægsstrukturvirksomhedsskole i forbindelse med realiserin-

gen af helhedsplanen i Gellerup

2.4.2 Særlige indsatser i de udsatte boligområder

Fritidsjob

Kommunen har også fokus på oprettelse af fritidsjob til unge i de ud-

satte boligområder. Flere undersøgelser og projekter har de senere år

været med til at belyse vigtigheden af fritidsjob for unges videre ud-

dannelses- og arbejdsliv. Formålet er på den ”korte” bane at få flere i

gang med en ungdomsuddannelse og på længere sigt forøge tilknyt-

ningen til arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejledning af unge over 18 år – Ungdomsuddannelsesvejledning (UU)

UU har indgået samarbejdsaftaler med flere boligområder vedrørende

vejledning af unge over 18 år (foreløbigt er der indgået aftaler med

Frydenlund og Trige). For de unge under 18 år understøtter og samar-

bejder UU om mange af de aktiviteter som fritids- og ungdomsskolen

(FU) arbejder med i de udsatte boligområder.

Satellit-enheder - Jobcenter

Jobcenter Aarhus har etableret satellit-enheder i Bazar Vest og på Gel-

lerup Bibliotek (Jobhjørnet).

Boligsociale- og fysiske helhedsplaner

Flere af byens almene boligområder har udarbejdet boligsociale- og

fysiske helhedsplaner, som danner rammerne for blandt andet uddan-

nelse, beskæftigelse og erhverv. Nogle er redskaberne er at bruge

uddannelsesklausuler og frivillige partnerskabsaftaler, ligesom der er

fokus på etablering af socialøkonomiske virksomheder. Tanken er

blandt andet, at der skabes job til borgere, som det ikke er lykkedes

at finde fodfæste på det eksisterende arbejdsmarked.

Samarbejdsaftale med de almene boligforeninger

Beskæftigelsesforvaltningen har indgået en samarbejdsaftale med de

almene boligforeninger i Aarhus (Kreds 5) i forbindelse med, at de

almene boligorganisationer står overfor at investere ca. 11 mia. kro-

ner i bygge- og renoveringsopgaver. Aftalen skal sikre, at rammerne

for et samarbejde er på plads og at der vil være

fokus på og en priori-

teret indsats for at øge uddannelsen og beskæftigelsen i byen.

Som

supplement til den overordnede aftale, er der udarbejdet et lokalt

koncept for samarbejde, der giver mulighed for at få alle relevante

aktører i spil og skabe en klar rollefordeling.

Forventningen er, at der blandt andet skabes ordinære job, men også

at der skabes flere muligheder for praktikpladser og elevaftaler. Det er

dermed forventningen, at samarbejdsaftalen vil bidrage positivt til

såvel en øget beskæftigelse som en øget uddannelsesfrekvens.

2.5. Kriminalitet – indsatser

Som en del af kommunens kernedrift laves der en lang række indsat-

ser for at forebygge kriminalitet og hjælpe de kriminelle og deres fa-

milier ud af miljøet. En del af disse indsatser er organiseret under

kommunens HotSpotcenter. Indsatserne på området består dels af

nogle permanente indsatser og dels af midlertidige indsatser (projek-

ter).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HotSpotcenter

HotSpotcentret beskæftiger sig særligt med kriminalitetsforebyggelse

og er et bydækkende center i Aarhus Kommunes Socialforvaltning, og

står for Socialforvaltningens særlige lokale indsatser i de udsatte bo-

ligområder.

Kriminalitetsforebyggende indsatser i HotSpotcentret fokuserer på at

øge individets modstandskraft overfor kriminalitet ved at fremme be-

skyttelsesmekanismerne. Dette gøres ved at identificere og opbygge

kompetencer hos børnene og de unge blandt andet ved at støtte de

unges læring og fritidsliv. På den måde søges det at hjælpe de unge til

at blive inkluderet i normalsystemet, uddannelsessystemet og de loka-

le fritidstilbud, så individet kan opbygge venskaber og indgå i et med-

borgerskab. Overordnet set skal forebyggende indsatser sikre, at bar-

nets eller den unges trivsel og robusthed i forhold til problemadfærd

øges.

SSP-samarbejde

Som følge af de massive udfordringer i forhold til kriminalitet, som

kommunen oplever i flere af de udsatte boligområder, er der iværksat

et tæt samarbejde mellem de forskellige forvaltninger i Aarhus Kom-

mune og Østjyllands Politi – SSP-samarbejdet.

Da der i visse udsatte boligområder opleves massive problemer med

ungdomskriminalitet er der igangsat indsatser, der er målrettet de

unge.

2.6. Udsatte børn og unge - indsatser

Børn og unge-politikken er Aarhus Kommunes værdigrundlag for alle

indsatser, tilbud og fællesskaber for børn, unge og familier i Aarhus

Kommune. Formålet med børn og unge-politikken er at danne en

værdimæssig paraply for alle tilbud, indsatser og særlige strategier og

handleplaner for børn og unge i Aarhus.

Aarhus Kommune arbejder ud fra en forebyggelsesstrategi, som bety-

der, at der på almenområdet i skoler, daginstitutioner mm. er en ræk-

ke forebyggende og generelle indsatser, som skal modvirke udsathed

og mistrivsel blandt børn og unge.

Der er generelt stort fokus på, at forebyggelsesindsatsen er sammen-

hængende både set i forhold til et aldersmæssigt perspektiv og i for-

hold til det samlede problemkompleks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt er der særlig fokus på tiltag, som understøtter styrket inklu-

sion samt opfyldelse af 95 % målsætningen med henblik på at mind-

ske udsatheden og fremme trivslen blandt børn og unge samt øge

andelen af unge, som er i gang med eller har gennemført en ung-

domsuddannelse.

Basisindsatsen for de udsatte børn og unge i de udsatte boligområder

er det arbejde, der dagligt leveres af de sundhedsplejersker, lærere og

pædagoger som arbejder for at skabe gode og trygge rammer for alle

børn samt de øvrige professionelle, der træder til, når et barn eller en

ung har det svært. Det vil sige, at der udover kerneydelserne i sund-

hedspleje, dagtilbud, skole og fritids- og ungdomsklub er et særligt

fokus på nogle af de udfordringer, som udsatte børn og unge i de ud-

satte boligområder kæmper med.

I forhold til de indsatser som udspringer fra daginstitutions-, skole- og

fritidsområdet udmøntes kernedriften for 0-18 års området gennem

effektmål med særligt fokus på følgende temaer: Forældresamarbej-

de, Læring og udvikling, Trivsel og sundhed samt Rummelighed.

Nedenfor beskrives udvalgte indsatser på området.

2.6.1 Bydækkende indsatser

Aarhus Kommunes bydækkende indsatser for udsatte børn og unge

sker ved en solid og grundlæggende basisindsats i dagtilbud, skoler og

FU-klubber suppleret med forskellige indsatser afhængig af risikofak-

torer. Herudover er der iværksat en række særlige indsatsområder.

Sociale indsatser

Udover de generelle tiltag arbejdes der i regi af socialområdet med

specifikke indsatser overfor udsatte familier, børn og unge. Der er

især tale om individuelle tilbud, som kan være tilbud om rådgivning,

vejledning samt mange forskellige former for personlig og social støtte

og behandling. Nedenfor er oplistet eksempler på indsatser:



Råd og vejledning

Praktisk støtte i hjemmet

Familiebehandling

Forældreevneundersøgelser

Familieophold

Kontaktpersoner

Aflastning

Anbringelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Misbrugsbehandling

Efterværn til unge over 18 år

Indsatserne har forskellig tyngde fra rådgivning og vejledning til mere

indgribende foranstaltninger såsom anbringelse. Indsatserne målrettes

individuelle behov, og det overordnede mål med indsatserne er at

fremme social inklusion. Her er visionen, at alle børn og unge, uanset

hvilke problemstillinger og udfordringer de måtte stå over for, sikres

mulighed for at indgå i fællesskabet med lige ret og lige værdi – i så-

vel barndommen, ungdommen og op igennem voksentilværelsen.

Udgangspunktet er, at familier, børn og unge med særlige behov i

videst muligt omfang skal have støtte til at klare egne vanskeligheder

i eget miljø. Dette fordrer en rettidig, helhedsorienteret og tværfaglig

indsats. Rettidighed indebærer dels en tidlig indsats, og dels at indsat-

sens omfang står mål med den problemstilling, hvis løsning indsatsen

er rettet mod. Adgang til fællesskabet og at undgå udelukkelse og

stigmatisering stiller krav til rummelighed og kræver inddragelse af

netværk, lokalområde og et tæt tværfagligt og tværsektorielt samar-

bejde.

Samlet set er indsatserne understøttende i forhold til skolegang her-

under målsætningerne om at mindske skolefravær samt fremme an-

delen af udsatte unge, som får en ungdomsuddannelse.

Tidlig og forstærket sprogindsats

I Aarhus Kommune har vi en tidlig og forstærket sprogindsats for de

0-3-årige. Der arbejdes således som udgangspunkt med en formod-

ning om, at børn med dansk som andetsprog pr. definition har sprog-

støttebehov. Derfor er det gjort obligatorisk at sprogscreene alle 3-

årige med dansk som andetsprog, uanset om de er i eller udenfor

dagtilbud i området. Herudover sprogscreenes børn med dansk som

modersmål, hvis det på baggrund af personalets faglige vurdering

skønnes nødvendigt.

Ungdomskriminalitet

De udsatte boligområder er generelt karakteriseret ved en højere grad

af ungdomskriminalitet end gennemsnittet for Aarhus Kommune. Der

arbejdes løbende - med udgangspunkt i forebyggelsesstrategien - med

forskellige forebyggende, foregribende og indgribende indsatser. Der

udarbejdes således årligt en kriminalitetshandleplan i samarbejdet

Lokalråd Aarhus SSP, som danner grundlag for en sammenhængende

indsats på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skolefravær

Skolefravær har afgørende betydning for indlæringen og kan være

årsag til social marginalisering. Skolefravær kan have mange forkla-

ringer, men oftest er fællesnævneren den, at barnet/den unge ikke

har det godt. Fravær mindsker mulighederne for at opnå tilstrækkelige

kvalifikationer til at komme videre i ungdomsuddannelse og dermed

på sigt få job, tjene penge og muligheder for forsørgelse af en familie.

Der arbejdes kontinuerligt og generelt med skolefravær i alle skoler og

udviklingen følges tæt med henblik på udarbejdelse af handleplaner

for de børn og unge, der har et bekymrende fravær.

95 % målsætningen

At få en ungdomsuddannelse er afgørende for de unges fremtid – også

for de unge i udsatte boligområder. I Aarhus Kommune arbejdes der

generelt og kontinuerligt med 95 %’s målsætningen, og der er således

udarbejdet en handleplan med 23 forskellige indsatser.

Indsatserne omfatter områderne ”sociale kompetencer”, ”faglige kom-

petencer”, ”valg og fravalg” samt ”motivation, relevans og mening. Af

konkrete indsatser kan eksempelvis nævnes

øget samarbejde med

lokale virksomheder

for at øge mulighederne for praktik og fritidsjob,

opsporing og screening af udsatte unge på erhvervsuddannelser

for at

sikre en tidlig opsporing og psykologisk støtte til de unge, der på

grund af psykiske eller eksistentielle vanskeligheder er frafalds- og

eksklusionstruede

på

erhvervsuddannelserne

tidlig

ind-

sats/forældresamarbejde

der sigter mod at etablere en stærkere kob-

ling mellem den indsats, som udføres af henholdsvis sundhedspleje,

dagtilbud og socialforvaltning i forhold til familier i udsatte positioner.

2.6.2 Særlige indsatser i de udsatte boligområder

Aarhus Kommunes særlige indsatser i de udsatte boligområder bygger

ligeledes på en solid basisindsats suppleret med særlige indsatser

målrettet konkrete risikofaktorer og andre problemstillinger i udsatte

boligområder. Blandt andet er skoler og klubber således aktivt invol-

veret i samarbejdet om boligsociale indsatser, ligesom sundhedsplejen

og det kriminalitetsforebyggende arbejde er områder, hvor der iværk-

sættes særlige indsatser afhængig af problematikker.

Fritidstilbud

I en del af de udsatte boligområder er der færre børn og unge, der

benytter fritidstilbuddene end i andre af kommunens områder. Dette

kan have flere årsager, men blandt de nævnte er blandt andet famili-

ernes økonomi og socialt udsathed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aarhus Kommune har for at tiltrække flere børn og unge til fritidstil-

buddene i de udsatte boligområder givet mulighed for, at klubberne

kan tilbyde differentieret kontingent. Dels i form af delt medlemskab

for børn med behov for sprogstøtte, dels i form af nedsat kontingent i

klubberne Gellerup, Bispehaven, Rosenhøj, Herredsvang og Charlotte-

høj. Samtidig er det muligt for alle unge fra alle socialt udsatte eller

økonomiske dårligt stillede familier at få nedsat kontingent efter

samme retningslinjer, som er gældende for dagtilbud og SFO.

95 % målsætningen

Denne målsætning giver fokus på udskolingen. Arbejdet i de udsatte

boligområder ligger sig således op af de 23 konkrete handlinger, der

er iværksat og følges i forbindelse hermed. Særlig fokus er der på

elevfraværet og det indgår som en del af de lokale indsatser i de ud-

satte boligområder.

2.7. De fysiske forhold – indsatser

De udsatte boligområder er som nævnt ovenfor – i varierende omfang

– kendetegnet ved nogle fysiske problemstillinger, der skaber et be-

hov for at gennemføre nogle radikale fysiske tiltag.

I første omgang fokuseres der massivt på Gellerup/Toveshøj, som er

byens mest udsatte boligområde samt Viby Syd/Rosenhøj. Her er der

sat ambitiøse helhedsplaner i gang, som har til formål at ændre områ-

derne til attraktive bydele.

Der er blandt andet også igangsat projekter vedrørende kriminalpræ-

ventiv renovering i henholdsvis Bispehaven og Herredsvang. En fysisk

omdannelse af Trigeparken er ligeledes under planlægning.

De første fysiske forandringer er i gang i Gellerup/Toveshøj, og områ-

det vil i løbet af de kommende fire år gennemgå store forandringer.

Helhedsplan Gellerup

Gellerup/Toveshøj skal omdannes fra et udsat boligområde til en at-

traktiv bydel med en alsidig beboersammensætning. Forandringen

skal blandt andet ske via radikale fysiske forandringer, som skal bryde

områdets isolation fra den omkringliggende by og give det et helt nyt

fysisk udtryk. Dette sker i kombination med en bredspektret social

indsats, herunder i forhold til beskæftigelse, uddannelse, sundhed mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er udarbejdet en dispositionsplan, som beskriver de overordnede

visioner for området, og som viser, hvordan arealerne skal anvendes,

og hvilke funktioner området skal rumme.

Planen beskriver en bygade fra City Vest til Bazar Vest, en indre ring-

gade, der binder Gellerup og Toveshøj sammen, samt nye tværgående

sidegader, der åbner området mod Aarhus og skaber nye kvarterer.

Derudover beskriver planen to nye blandede erhvervs-, institutions-

og boligområder, henholdsvis langs Ringvejen og Edwin Rahrs Vej, en

ny bypark til sport og fritid samt nybyggeri, ombygninger, nedrivnin-

ger og salg af boliger.

De første fysiske forandringer er i gang og området vil i løbet af de

kommende 4 år gennemgå store forandringer.

Planerne indebærer i udgangspunktet anlægsaktiviteter for ca. 1,8

mia. kr.

Hertil er det på sigt ambitionen at tiltrække private investorer, som

kan tilføre området erhverv og private boliger, ligesom der arbejdes

på at tiltrække offentlige institutioner som eksempelvis uddannelses-

institutioner til området.

Som en del af planen har byrådet besluttet, at der skal etableres op til

1.000 kommunale arbejdspladser i Gellerup. Kommunen er i den for-

bindelse i gang med at forberede byggeriet af en ny administrations-

bygning, som udover kommunale arbejdspladser skal rumme caféer,

butikker mv. Byggeriet forventes gennemført som et OPP-projekt.

Den endelige transformation af området forventes at være gennemført

i 2030. Til den tid skal Gellerup/Toveshøj være en attraktiv og multi-

funktionel bydel med en blandet beboersammensætning, der afspejler

den omkringliggende by. Forandringen forventes gradvist at ske i takt

med, at de radikale fysiske forandringer gennemføres og understøtter

den massive sociale indsats i området.

Ambitionen er, at de ressourcestærke beboere i større omfang vælger

at blive boende i området, når dette er blevet mere attraktivt, og der

blandt andet er etableret et varieret boligudbud. På sigt er målet end-

videre, at Gellerup/Toveshøj vil være i stand til at tiltrække ressource-

stærke borgere fra andre dele af byen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Helhedsplan Viby Syd

Målet med Helhedsplan Viby Syd/Rosenhøj er ligeledes at skabe en

attraktiv bydel med en alsidig beboersammensætning. Det skal ske

ved hjælp af en strategi, der betyder en forstærket og bredere bolig-

social indsats, nye udlejningsregler og ikke mindst en markant fysisk

forandring af bydelen for at gøre den og boligmassen mere attraktiv.

De fysiske forandringer i Viby Syd omfatter 4 delprojekter, der alle er

med til at forandre det fysiske udtryk markant.



Èn samlet bydel: Masterplan, udearealer og torvedannelse,

som omfatter områdets overordnede sammenhæng i form af

veje, torve og stisystemer samt et nyt torveareal mellem Ro-

senhøj, Kjærslund og Ringvej Syd.



Renovering og omdannelse af Rosenhøj: Herunder bl.a. en re-

duktion af almene 4 og 5 rums familieboliger og antallet af al-

mene boligkvadratmeter, variation i bebyggelse og udearealer,

kvarterdannelse og forbedret tilgængelighed.



Medborgerhus placeret ved Søndervangskolen: Medborgerhuset

skal i tæt sammenspil med skolen rumme forskellige aktiviteter

og udgøre en base for områdets forenings- og fritidsliv.



Placering af kommunale arbejdspladser: Udflytning af ca. 100

kommunale arbejdspladser til Rosenhøj.

Der er planlagte investeringer for ca. 1 milliard kroner.

Begge planer er som nævnt ambitiøse, og især helhedsplanen for Gel-

lerup/Toveshøj sætter nye standarder for, hvordan man i en dansk

kontekst forsøger at imødegå udfordringerne i udsatte boligområder.

3. Målsætninger og målepunkter for de udsatte boligom-

råder og byen generelt

Aarhus Kommunes overordnede målsætning for de udsatte boligområ-

der er, at de frem mod 2020 skal nærme sig niveauet for Aarhus i

forhold til dimensionerne: ”attraktive bydele”, ”alsidig beboersammen-

sætning” og ”tryghed, trivsel og medborgerskab”. Dimensionerne

handler dels om de overordnede fysiske rammer for livet i de udsatte

boligområder, og dels om vilkårene for livet i de udsatte boligområder.

En realisering af denne målsætning vil blandt andet betyde, at Aarhus

vil få færre områder på regeringens liste over ”særligt udsatte bolig-

områder”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dimensionen attraktive bydele handler om de overordnede fysiske

rammer for livet i de udsatte boligområder. Områderne har store po-

tentialer til at blive unikke og mangfoldige bydele, som hænger natur-

ligt sammen med den omkringliggende by. Fokus er på at udvikle

hele og sammenhængende bydele med bæredygtig arkitektur af høj

kvalitet og indbydende udearealer og opholdszoner, som bidrager til et

mangfoldigt byliv.

Dimensionen tryghed, trivsel og medborgerskab handler om vilkårene

for livet i de udsatte boligområder, dvs. blandt andet fritidsliv, idræt,

sundhed mv.

Udover mål for de udsatte boligområder arbejdes der også med mål i

forhold til de mere bydækkende udfordringer eksempelvis hjemløshed

og borgere med misbrugsproblemer.

Nedenfor gennemgås udvalgte målsætninger for Aarhus Kommune

primært med fokus på de udsatte boligområder. Der er i udvælgelsen

af konkrete mål lagt vægt på at medtage mål/målepunkter som direk-

te relaterer sig til Økonomi- og Indenrigsministeriets kriterier for over-

repræsentation af borgere med sociale problemer.

For alle dimensionerne gælder det, at Aarhus Kommune løbende ar-

bejder på en udvikling af målepunkterne. Dette både under hensyn til

den aktuelle indsats og for at sikre en relevant og overskuelig måling

af indsatsen. For at undgå et mylder af mål er det i nogle tilfælde

nødvendigt at foretage forenklinger, for eksempel hvis der i relation til

Regeringens 2020-plan fastlægges nye nationale målsætninger for et

område.

3.1. Alsidighed og Tryghed, trivsel og medborgerskab

Aarhus Kommunes overordnede målsætning for de udsatte boligområ-

der er, at de frem mod 2020 skal nærme sig niveauet for Aarhus i

forhold til dimensionerne alsidig beboersammensætning samt tryghed,

trivsel og medborgerskab.

Som det fremgår ovenfor, har Aarhus Kommune iværksat en række

initiativer på blandt andet socialområdet som led i en flerårig indsats

for at imødegå de sociale problemer i bestemte dele af byen. Indsat-

serne spænder bredt over sociale indsatser, beskæftigelses- og ud-

dannelsesmæssige tiltag, fysiske indsatser mv. Disse indsatser vil

skulle understøtte realiseringen af kommunens ambitiøse målsætnin-

ger for de udsatte boligområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til alsidig beboersammensætning er fokus på arbejdsmar-

kedstilknytning, ungdomsuddannelse, ungdomskriminalitet, udsatte

børn og unge samt lavindkomstfamilier.

I forhold til tryghed, trivsel og medborgerskab er fokus blandt andet

på børns trivsel, voksensundhed og fritids- og foreningsliv, hvor sidst-

nævnte spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe aktivt medborger-

skab i de udsatte bydele.

Aarhus Kommunes målsætning for de udsatte boligområder er

de frem mod 2020 skal nærme sig niveauet for Aarhus i forhold

til dimensionen alsidig beboersammensætning herunder ar-

bejdsmarkedstilknytning,

ungdomsuddannelse,

ungdomskri-

minalitet, udsatte børn og unge samt lavindkomstfamilier.

Målepunkter:

1. Andel af voksne (18-64 år) uden for arbejdsmarkedet falder i afta-

leperioden år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet

2. Andel af 24-årige, der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en

ungdomsuddannelse, falder år for år og nærmer sig kommunegen-

nemsnittet.

3. Andel af kriminalitetssigtede unge (10-17 år) falder i aftaleperio-

den år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet

4. Andelen af unge med dag- og døgnforanstaltninger falder i aftale-

perioden år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet

5. Andel af børn med friplads i daginstitution/SFO falder i aftaleperio-

den år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet

Aarhus Kommunes målsætning for de udsatte boligområder er

de frem mod 2020 skal nærme sig niveauet for Aarhus i forhold

til dimensionen tryghed, trivsel og medborgerskab herunder

børns trivsel, voksensundhed og fritids- og foreningsliv.

Målepunkter:

1. Andel registrerede hærværk og indbrud/forsøg på indbrud falder i

aftaleperioden år for år

2. Andel gennemsnitligt skolefravær (0-10 kl.) falder i aftaleperioden

år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet

3. Andel voksne modtagere af helbredsbetinget overførelsesindkomst

falder i aftaleperioden år for år og nærmer sig kommunegennem-

snittet

4. Foreningsdeltagelsen for børn i folkeskolen i udvalgte udsatte bo-

ligområder stiger i aftaleperioden år for år og nærmer sig kommu-

negennemsnittet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingen i målepunkterne følges via monitoreringssystemet Bo-

SocData samt forældretilfredshedsundersøgelser på folkeskolerne.

Hvor udviklingen i indikatorerne i perioden 2010-2013 ikke er beskre-

vet i afsnit 1 ovenfor, er den angivet nedenfor. Niveauet i 2013 udgør

baseline for indikatorerne i aftaleperioden.

Baseline

Tabel 3.1: Baseline for de enkelte målepunkter ift. Alsidig beboer-

sammensætning

Målepunkter – Alsidig beboersammensætning

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

44,9

52,4

38,5

41,5

40,9

45,7

39,7

38,7

17,0

11,3

25,2

14,3

26,7

21,4

50,0

25,3

10,2

4,3

7,3

3,4

2,2

5,4

4,6

2,9

1,5

7,9

7,6

5,2

8,6

3,9

7,6

9,1

7,2

3,6

41,4

51,2

34,9

27,1

31,7

36,3

26,1

26,8

11,0

Tabel 3.2: Baseline for de enkelte målepunkter ift. Tryghed, trivsel og

medborgerskab

Målepunkter – Tryghed, trivsel og medborgerskab

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

19,4

25,6

2,3

7,8

28,5

5,5

4,9

5,7

6,8

8,2

6,9

6,8

8,0

7,3

6,4

7,0

5,3

33,8

37,2

30,0

31,6

25,8

32,9

30,5

24,8

11,5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingen i målepunkterne i perioden 2010-2013



Andel af voksne uden for arbejdsmarkedet, jf. tabel 1.9

Andel 24-årige, der ikke har afsluttet eller er i gang med en ungdoms-

uddannelse, jf. tabel 1.17

Andel kriminalitetssigtede unge (10-17 år), jf. tabel 1.12

Andel af børn og unge med dag- eller døgnforanstaltninger, jf. tabel

1.13

Andel registrerede hærværk og indbrud/forsøg på indbrud, jf. tabel

1.11

Andel af skolefravær i folkeskolen, jf. tabel 1.15

Tabel 3.3: Andel børn med friplads i daginstitution/SFO

2010

2011

2012

2013

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Tallene er opgjort pr. 4. kvartal.

42,7

49,9

42,6

29,8

36,6

36,3

33,3

34,9

11,4

44,8

53,4

44,7

33,2

38,9

29,2

31,9

31,3

12,0

42,7

53,9

41,1

33,0

39,0

34,3

30,8

29,1

11,7

41,4

51,2

34,9

27,1

31,7

36,3

26,1

26,8

11,0

Tabel 3.4: Andel af modtagere af helbredsbetinget overførselsind-

komst (18-64 år)

2010

2011

2012

2013

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Tallene er opgjort pr. 4. kvartal.

29,2

32,3

28,5

30,1

23,7

27,8

27,1

25,0

11,1

27,8

30,9

28,4

29,1

23,1

27,8

27,4

24,8

11,1

33,9

35,8

31,2

32,1

26,7

33,8

30,5

25,8

12,0

33,8

37,2

30,0

31,6

25,8

32,9

30,5

24,8

11,5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.5: Andel af folkeskoleelever, som deltager i en foreningsakti-

vitet i fritiden

2011

2013

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Langkærparken

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelser på folkeskolerne, som gennemføres hvert andet år.

Spørgsmålet er formuleret: ”Deltager dit barn i en foreningsaktivitet i fritiden (f.eks. sport eller

spejder)?” Ja / nej.

3.2 Udsatte voksne

For Aarhus som helhed har kommunen som målsætning, at voksne

med sindslidelse og udsatte voksne får det bedre. Aarhus Kommune

sætter derfor fokus på, hvordan borgerne har det før, under og efter

den sociale indsats. Der gennemføres resultatdokumentation for de

væsentligste tilbud til voksne med sindslidelse og udsatte voksne. I

2012 er der gennemført et pilotprojekt på bostøtteområdet. I 2013 er

der arbejdet med implementering af resultatdokumentationen på hele

bostøtteområdet. I 2014 implementeres resultatdokumentationen på

områderne for bofællesskaber og boformer.

I resultatdokumentationen vil der løbende blive målt på borgerens

progression på udvalgte faktorer som; misbrug, bolig- og jobsituation,

psykisk og fysisk helbred m.m. Det aggregerede resultat i resultatdo-

kumentationen vil være en vigtig indikation for, om Aarhus opfylder

ovenstående målsætning.

Misbrugsområdet

I forhold til misbrugsområdet er målet i Aarhus, at voksne med mis-

brugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behand-

lingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/

stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet.

For at måle om indsatserne har den ønskede effekt, har Aarhus Kom-

mune i forhold til effekten af misbrugsbehandlingen i 2014 sat som

mål, at ved gennemførelse af behandlingsforløb, skal raten af succes-

fuld udskrivning minimum udgøre a) Behandling i Hashgruppe: 50 %,

b) Døgnbehandlingsophold: 90 % og c) Halvvejshuset: 90 %. For be-

handling i hashgruppe hæves målet ligeledes til 90 % i 2015 og frem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alkoholmisbrug

Aarhus Kommune ønsker ligeledes at bidrage til, at brugerne slipper af

med deres alkoholmisbrug. Vi har derfor i 2014 sat det mål, at efter

tre måneder i behandling må a) 63 % af brugerne ikke have et over-

forbrug af alkohol den seneste måned og b) 45 % af brugerne ikke

have dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned. For

2015 og frem er målene henholdsvis 80 % og 50 %.

Hjemløse

I overensstemmelse med Regeringens 2020-mål har vi i Aarhus lige-

ledes en ambition om at nedbringe antallet af hjemløse. Pt. er der

fastsat det mål, at 90 % af særligt socialt udsatte på forsorgsinstituti-

oner maksimalt må opholde sig der i 120 dage.

Voksensundhed

Udover ovenstående mål, som omfatter hele Aarhus Kommune, har vi

fastsat det mål, at voksensundheden i de udsatte boligområder frem

mod 2020 skal nærme sig niveauet for Aarhus Kommune under ét.

Aarhus Kommunes målsætning for de udsatte voksne og voks-

ne med sindslidelse er, at de får det bedre.

Målepunkter:

1. Succesfuld misbrugsbehandling – raten af succesfuld udskriv-

ning skal ved gennemførelse af behandlingsforløb minimum

udgøre

a. Behandling i Hashgruppe: 50 % i 2014, 90 % i 2015 og

frem

b. Døgnbehandlingsophold: 90 % i 2014 og frem

c. Halvvejshuset: 90 % i 2014 og frem.

2. Succesfuld alkoholbehandling – efter tre måneder i behandling

må

a. Minimum 63 % af brugerne ikke have et overforbrug af

alkohol den seneste måned i 2014. I 2015 og frem er

måltallet minimum 80 %

b. Minimum 45 % af brugerne ikke have dage med ople-

vede alkoholproblemer den seneste måned i 2014. I

2015 og frem er måltallet minimum 50 %

3. Nedbringelse af antal hjemløse

a. Minimum 90 % af særligt socialt udsatte på forsorgsin-

stitutioner må maksimalt opholde sig der i 120 dage i

2014 og frem.

4. Stigende voksensundhed

a. Andel af modtagere af helbredsbetinget overførselsind-

komst i de udsatte boligområder falder i aftaleperioden

år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Note 1: Måltallene for 2015 og frem er med forbehold for byrådets godkendelse. De forventes ved-

taget i forbindelse med 2. behandlingen af Budget 2015-2018.

I forhold til målepunktet for stigende voksensundhed er dette sam-

menfaldende med målepunktet for ”Tryghed, trivsel og medborger-

skab”, jf. afsnit 3.1 ovenfor.

Udviklingen i målepunkterne følges blandt andet via monitoreringssy-

stemet BoSocData samt kommunens egen resultatdokumentation.

Hvor udviklingen i indikatorerne i perioden 2010-2013 ikke er beskre-

vet i afsnit 1 ovenfor, er den angivet nedenfor. Niveauet i 2013 udgør

baseline for indikatoren for voksensundhed.

Baseline

Tabel 3.6: Baseline for voksensundhed

Målepunkt voksensundhed

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

33,8

37,2

30,0

31,6

25,8

32,9

30,5

24,8

11,5

Udviklingen i målepunkterne i perioden 2010-2013



Andel af modtagere af helbredsbetinget overførselsindkomst, jf. tabel

3.4 ovenfor.

Tabel 3.7: Misbrugsbehandling – Succesfuld udskrivning

2010

2011

2012

2013

Procent

Behandling i hashgruppe

Døgnbehandlingsophold

Halvvejshuset

Kilde: Aarhus kommune, resultatdokumentation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.8: Alkoholbehandling – effekt af behandlingen

2010

2011

2012

2013

Procent

Andel brugere uden overforbrug

Ingen

dage

med

den

oplevede

seneste

alkoholproblemer

måned

Kilde: Aarhus kommune, resultatdokumentation

Anm.: Opgørelserne er baseret på opfølgninger efter fase 2 behandlingens ophør (efter ca. 7 mdr.)

og borgere der er afsluttet i denne behandlingsfase. Databrud mellem 2012 og 2013.

Tabel 3.9: Nedbringelse af antal hjemløse

2010

2011

2012

2013

procent

Andel ophold på forsorgshjem

under 120 dage (voksne)

Kilde: Aarhus kommune, resultatdokumentation.

Anm.: Fra 2012 og fremefter er der i opgørelsen renset for gengangere.

3.3 Arbejdsmarkedstilknytning og Uddannelse

Aarhus Kommunes generelle målsætningerne på området svarer til

Beskæftigelsesministeriets, hvis målsætninger skal indgå i den årlige

beskæftigelsesplan for jobcentrene. Målsætningerne omfatter også de

udsatte grupper på kanten af arbejdsmarkedet og uddannelsessyste-

met.

I 2014 er de generelle mål for kommunen som følgende:

1. Flere unge uden uddannelse skal starte på en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse

2. Flere skal have mulighed for at bruge deres kompetencer på ar-

bejdsmarkedet (færre på førtidspension)

3. Antallet af langtidsledige personer skal begrænses mest muligt

4. Samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen

skal styrkes yderligere (kontakt med flere virksomheder)

5. 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

For de udsatte boligområder er der derudover fastsat, at niveauet for

henholdsvis arbejdsmarkedstilknytning og ungdomsuddannelse frem

mod 2020 skal nærme sig niveauet for Aarhus Kommune under ét.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aarhus Kommunes målsætning for de udsatte boligområder er

at øge arbejdsmarkedstilknytningen for beboerne i de udsatte

boligområder samt at øge andelen af unge i de udsatte bolig-

områder, som er i gang med eller har gennemført en ungdoms-

uddannelse

Målepunkter:

Andel af

voksne (18-64-år) udenfor arbejdsmarkedet falder i af-

taleperioden år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet

herunder

a. Andel af voksne (18-64-år), der modtager arbejdsløs-

hedsdagspenge, falder år for år og nærmer sig kommu-

negennemsnittet

b. Andel voksne (18-64 år), der modtager førtidspension,

falder år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet

c. Andel voksne (18-64 år), der modtager kontanthjælp,

starthjælp eller forrevalidering, falder år for år og nær-

mer sig kommunegennemsnittet

d. Andel voksne (18-64 år), der modtager sygedagpenge,

falder år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet

2. Andel af 24-årige, der ikke har afsluttet eller ikke er i gang

med en ungdomsuddannelse, falder år for år og nærmer sig

kommunegennemsnittet.

I forhold til målepunkterne for henholdsvis andel voksne uden for ar-

bejdsmarkedet og ungdomsuddannelse er disse sammenfaldende med

to af målepunkterne for ”Alsidighed”, jf. afsnit 3.1 ovenfor.

Udviklingen i målepunkterne følges via monitoreringssystemet Bo-

SocData. Hvor udviklingen i indikatorerne i perioden 2010-2013 ikke

er beskrevet i afsnit 1 ovenfor, er den i stedet angivet nedenfor. Ni-

veauet i 2013 udgør baseline for indikatorerne i aftaleperioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baseline

Tabel 3.10: Baseline for de enkelte målepunkter ift. arbejdsmarkeds-

tilknytning og ungdomsuddannelse

Målepunkter – Arbejdsmarkedstilknytning og ungdomsuddannelse

1.a

1.b

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

44,9

52,4

38,5

41,5

40,9

45,7

39,7

38,7

17,0

3,5

3,4

4,9

4,1

4,0

3,7

2,9

4,8

3,0

22,9

25,4

18,2

20,4

16,5

21,0

19,3

15,1

6,2

15,0

20,5

10,6

11,1

14,7

16,0

9,9

13,8

3,9

2,0

1,7

2,3

3,0

2,5

2,7

2,4

1,3

11,3

25,2

14,3

26,7

21,4

50,0

25,3

10,2

1.c

1.d

Udviklingen i målepunkterne i perioden 2010-2013



Andel af voksne uden for arbejdsmarkedet, jf. tabel 1.9

Andel af førtidspensionister, jf. tabel 1.10

Andel 24-årige, der ikke har afsluttet eller er i gang med en ungdoms-

uddannelse, jf. tabel 1.17

Tabel 3.11: Andel af voksne, der modtager arbejdsløshedsdagpenge

2010

2011

2012

2013

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Tallene for 2010-2012 er opgjort pr. 4. kvartal, mens tallet for 2013 er for november måned,

da data endnu ikke foreligger. Vil blive ændret senere i processen.

5,2

4,4

5,6

5,1

6,3

4,0

5,2

6,2

3,8

5,2

4,5

6,6

5,0

6,5

3,7

4,7

5,4

3,9

4,8

4,4

5,5

6,0

6,2

3,7

4,4

6,3

4,0

3,5

3,4

4,9

4,1

4,0

3,7

2,9

4,8

3,0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.12: Andel af voksne, som modtager kontanthjælp,

starthjælp eller forrevalidering

2010

2011

2012

2013

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Tallene for 2010-2012 er opgjort pr. 4. kvartal, mens tallet for 2013 er for november måned,

da data endnu ikke foreligger. Vil blive ændret senere i processen.

15,4

21,3

11,5

10,4

10,8

16,8

9,4

12,9

3,3

13,8

19,1

10,9

13,2

16,1

10,6

12,1

3,3

13,3

19,1

10,9

11,1

13,4

16,7

9,5

12,7

3,5

15,0

20,5

10,6

11,1

14,7

16,0

9,9

13,8

3,9

Tabel 3.13: Andel af voksne, som modtager sygedagpenge

2010

2011

2012

2013

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

Kilde: BoSocData

Anm.: Tallene for 2010-2012 er opgjort pr. 4. kvartal, mens tallet for 2013 er for november måned,

da data endnu ikke foreligger. Vil blive ændret senere i processen.

2,3

2,0

2,9

2,7

3,2

2,2

2,3

4,0

1,9

2,4

1,9

2,5

1,7

3,3

1,4

2,6

3,7

1,8

2,5

2,1

3,1

3,5

3,0

2,6

3,5

3,2

1,9

2,0

1,7

2,3

3,0

2,5

2,7

2,4

1,3

3.4 Kriminalitet – børn og unge

Regeringen har med sine sociale 2020-mål blandt andet fokus på at

skabe lige muligheder for udsatte børn og unge. Et af disse mål er

blandt andet at reducere ungdomskriminalitet for de udsatte unge for

at modvirke, at de unge fastholdes i deres sociale problemer og der-

ved kan reducere de unges muligheder for at få et velfungerende liv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aarhus Kommune vil på lige for med de øvrige kommuner i landet

skulle bidrage til at realisere dette mål. Som det fremgår ovenfor har

vi i forvejen stor fokus på ungdomskriminalitet. For de udsatte bolig-

områder i Aarhus Kommune har vi fastsat det mål, at andelen af kri-

minalitetssigtede unge frem mod 2020 skal nærme sig niveauet for

Aarhus Kommune under ét.

Som det fremgår af afsnit 2.5 ovenfor, er formålet med indsatserne

blandt andet at øge individets modstandskraft overfor kriminalitet ved

at fremme beskyttelsesmekanismerne. Dette gøres blandt andet ved

at støtte de unges læring og fritidsliv. På den måde søges det at hjæl-

pe de unge til at blive inkluderet i normalsystemet, uddannelsessy-

stemet og de lokale fritidstilbud. I forhold til kriminalitetsforebyggelse

er der derfor også relevant at følge op på, om det eksempelvis lykke-

des at få de unge inkluderet i uddannelsessystemet.

For de udsatte boligområder er der desuden fastsat, at niveauet for

skolefravær i folkeskolen skal falde og andelen af unge i de udsatte

boligområder, som er i gang med eller har gennemført en ungdoms-

uddannelse skal forøges.

Aarhus Kommunes målsætning for de udsatte boligområder er

at mindske ungdomskriminaliteten herunder reducere skole-

fravær i folkeskolen samt at øge andelen af unge i de udsatte

boligområder, som er i gang med eller har gennemført en ung-

domsuddannelse

Målepunkter:

1. Andel af kriminalitetssigtede unge (10-17 år) falder i aftaleperio-

den år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet

2. Andel gennemsnitligt skolefravær (0-10 kl.) falder i aftaleperioden

år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet

3. Andel af 24-årige, der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en

ungdomsuddannelse, falder år for år og nærmer sig kommunegen-

nemsnittet.

I forhold til målepunkterne for kriminalitetssigtede unge og ungdoms-

uddannelse er disse sammenfaldende med målepunkter for ”Alsidig-

hed”, jf. afsnit 3.1 ovenfor. Målepunktet for skolefravær er sammen-

faldende med et af målepunkterne for ”Tryghed, trivsel og medborger-

skab”, jf. afsnit 3.1 ovenfor.

Udviklingen i målepunkterne følges via monitoreringssystemet Bo-

SocData. Hvor udviklingen i indikatorerne i perioden 2010-2013 ikke

er beskrevet i afsnit 1 ovenfor, er den i stedet angivet nedenfor. Ni-

veauet i 2013 udgør baseline for indikatorerne i aftaleperioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baseline

Tabel 3.14: Baseline for de enkelte målepunkter ift. ungdomskrimina-

litet

Målepunkter – ungdomskriminalitet

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

4,3

7,3

3,4

2,2

5,4

4,6

2,9

1,5

6,8

8,2

6,9

6,8

8,0

7,3

6,4

7,0

5,3

11,3

25,2

14,3

26,7

21,4

50,0

25,3

10,2

Udviklingen i målepunkterne i perioden 2010-2013



Andel kriminalitetssigtede unge (10-17 år), jf. tabel 1.12

Andel af skolefravær i folkeskolen, jf. tabel 1.15

Andel 24-årige, der ikke har afsluttet eller er i gang med en ungdoms-

uddannelse, jf. tabel 1.17

3.5 Udsatte børn og Unge

Aarhus Kommunes helt overordnede målsætning for udsatte børn og

unge er, at de får det bedre. Dette gælder blandt andet i forhold til

familieforhold, skole og beskæftigelse, sundhedsforhold, fritid og ven-

skaber, misbrug, kriminalitet mv. I forbindelse med regnskabsaflæg-

gelsen følges der op på denne målsætning.

I 2014 og 2015 er målet, at:



65 % af de udsatte børn opnår forbedring

60 % af de udsatte unge opnår forbedring

For de udsatte boligområder er der derudover fastsat, at andelen af

udsatte børn og unge skal nærme sig niveauet for Aarhus Kommune

under ét inden 2020. Samtidig skal niveauet for trivsel samt ung-

domsuddannelse ligeledes øges og nærme sig niveauet for Aarhus

Kommune under ét.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aarhus Kommunes målsætning for de udsatte boligområder er

at mindske antallet af udsatte børn og unge, øge børn og un-

ges trivsel samt øge andelen af unge, som er i gang med eller

har gennemført en ungdomsuddannelse

Målepunkter:

1. Andel af børn og unge med dag- eller døgnforanstaltninger falder i

aftaleperioden år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet.

2. Det gennemsnitlige skolefravær i 0.-10. klasse andel falder i afta-

leperioden år for år og nærmer sig kommunegennemsnittet.

Andel af 24-årige, der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en

ungdomsuddannelse, falder år for år og nærmer sig kommunegen-

nemsnittet.

I forhold til målepunkterne for udsatte børn og unge og ungdomsud-

dannelse er disse sammenfaldende med målepunkter for ”Alsidighed”,

jf. afsnit 3.1 ovenfor. I forhold til målepunkt for skolefravær er dette

sammenfaldende med et af målepunkterne for ”Tryghed, trivsel og

medborgerskab”, jf. afsnit 3.1 ovenfor.

Udviklingen i målepunkterne følges via monitoreringssystemet Bo-

SocData. Hvor udviklingen i indikatorerne i perioden 2010-2013 ikke

er beskrevet i afsnit 1 ovenfor, er den i stedet angivet nedenfor. Ni-

veauet i 2013 udgør baseline for indikatorerne i aftaleperioden.

Baseline

Tabel 3.15: Baseline for de enkelte målepunkter ift. Udsatte børn og

unge

Målepunkter – Udsatte børn og unge

Procent

Boligområde

Bispehaven

Gellerup/Toveshøj

Frydenlund

Langkærparken

Skovgårdsparken

Trigeparken I-II

Vejlby Vest

Viby Syd

Aarhus Kommune, i alt

7,9

7,6

5,2

8,6

3,9

7,6

9,1

7,2

3,6

6,8

8,2

6,9

6,8

8,0

7,3

6,4

7,0

5,3

11,3

25,2

14,3

26,7

21,4

50,0

25,3

10,2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingen i målepunkterne i perioden 2010-2013



Andel af børn og unge med dag- eller døgnforanstaltninger, jf. tabel

1.13

Andel af skolefravær i folkeskolen, jf. tabel 1.15

Andel 24-årige, der ikke har afsluttet eller er i gang med en ungdoms-

uddannelse, jf. tabel 1.17