Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014 - 19413
Doknr.
172046
Dato
28-10-2014
Folketingets Kommunaludvalg har d. 23.09.2014 stillet følgende spørgsmål nr. 134
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 134:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Hver anden regional krone bruges hos private
leverandører” og fakta-notat ”Regionernes brug af private leverandører”
fra Danske Regioner vedrørende private leverandører?
Link til artikel og faktanotat: http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2014/
september/hver+anden+regional+krone+bruges+hos+private+leverand
%C3%B8rer”
Svar:
Det fremgår af artiklen ”Hver anden regional krone bruges hos private leverandører”
og det bagvedliggende faktanotat, at halvdelen af de regionale budgetter går til at
betale private leverandører. Heri medregnes både betalinger for tjenesteydelser og
indkøb af varer.
Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggør årligt indikatorer for konkurrenceudsæt-
telse i henholdsvis kommunerne og regionerne. For regionernes vedkommende of-
fentliggøres to indikatorer, nemlig Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) og Privat
Tjenesteydelse Indikator (PTI). Den væsentligste forskel mellem de to indikatorer er,
at PTI medtager ydelser leveret af private aktører på sygesikringsområdet, altså prak-
sissektoren.
Både de to indikatorer på det regionale område og den kommunale indikator omfatter
alene tjenesteydelser, da det primært er på dette område, at der i realiteten kan være
konkurrence mellem offentlige og private leverandører. Indikatorerne for konkurrence-
udsættelse medtager således ikke regionernes indkøb af varer hos private aktører.
Det skyldes, at langt de fleste varer, der indgår i den regionale produktion, købes hos
private leverandører. Ligeledes indgår anlægsarbejder ikke i indikatorerne, hvilket
bunder i en forventning om, at al anlægsvirksomhed af større omfang vil være leveret
af private leverandører.
Det forhold, at det er særskilt interessant at følge udviklingen i anvendelse af private
leverandører, for så vidt angår tjenesteydelser, ligger således til grund for udarbejdel-
sen af de nuværende indikatorer.
Oplysninger om regionernes indkøb af varer kan aflæses i regionernes regnskaber,
som er offentlig tilgængelige hos Danmarks Statistik. Oplysningerne findes i Statistik-
bankens statistik med tabelnavnet ”REGR31”.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at der ikke er behov for at udar-
bejde nye indikatorer for konkurrenceudsættelse.