PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del
Offentligt

Den samfundsmæssige værdi af

grænsependling

mellem

Danmark og Tyskland

Andresen Analyse

Brit Andresen

Andresen Analyse

[email protected]

Regionskontor & Infocenter

[email protected]

www.region.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grænsependling af stor værdi

Grænsependlerne fra Tyskland skaber stor værdi for det danske samfund. I alt løfter de tyske

grænsependlere dansk økonomi med 1,3 milliarder danske kroner årligt. Da pendlingen var på

sit højeste, i 2008, bidrog de tysk bosiddende grænsependlere med 3,5 milliarder danske kroner

til den danske værditilvækst. I alt har grænsependlerne skabt værdier på de danske

arbejdspladser for 13 milliarder danske kroner i perioden 2007-12.

Figur 1 – Pendlerskabt bruttoværditilvækst per år, 2007-12

Hovedparten af værditilvæksten skabes i Sydjylland, hvor to tredjedele af grænsependlerne

arbejder. I alt 1 milliard af de 1,3 milliarder skabes i Sydjylland.

Andresen Analyse

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2 – Pendlerskabt bruttoværditilvækst, 2012 fordelt på brancher

80 procent af grænsependlernes bidrag til den danske bruttoværditilvækst skabes i industrien,

bygge-og anlægsvirksomheder samt handels- og transportvirksomhederne. Det skyldes, at

hovedparten af grænsependlerne arbejder i disse brancher.

Fakta om bruttoværditilvækst

Den værdi som ansatte skaber på arbejdspladserne betegnes bruttoværditilvæksten.

Bruttoværditilvæksten er værdien af virksomhedernes produktion fratrukket de

omkostninger, virksomheden har til indkøb af råvarer og serviceydelser, der er brugt

i produktionsprocessen. Værditilvæksten går til aflønning af medarbejderne,

overskud af virksomheden samt produktionsskatter, der ikke er produktspecifikke.

Når bruttoværditilvæksten opgøres per medarbejder, fås et mål på værdien af den

produktion som en medarbejder i gennemsnit producerer.

Værditilvæksten per medarbejder varierer betydeligt mellem erhvervene. I nogle

erhverv, som for eksempel medicinalvareindustrien og finansiel virksomhed, er den

meget høj, mens for eksempel hoteller og restauranter har en lav værditilvækst per

medarbejder. Værditilvæksten varierer derfor også en del fra område til område

afhængig af erhvervsstrukturen i området. I Danmark er bruttoværditilvæksten per

beskæftiget omkring 570.000 danske kroner i gennemsnit.

Andresen Analyse

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pendlingsudviklingen

Den lavkonjunktur, som finanskrisen har sendt dansk økonomi ind i, mærkes også på

grænsependlingen mellem Tyskland og Danmark. Grænsependlingen toppede i 2008, hvor

opgørelser fra infocentreret i Region Sønderjylland-Schleswig viser, at 19.300 personer pendlede

til et job på den anden side af den dansk-tyske grænse. Siden da er antallet af pendlere faldet til

8.400 personer.

Pendlingsstrømmen er stærkere mod Danmark end mod Tyskland. Hovedparten af pendlerne

pendler fra Tyskland til Danmark. I 2012 udgjorde grænsependlere bosiddende i Tyskland 86

procent af alle grænsependlere.

Figur 3 – grænsependlingen mellem Tyskland og Danmark, 2007-12

Pendlerstrømmen fra Tyskland til Danmark er bedre statistisk belyst end pendlerstrømmen den

modsatte retning. Ved hjælp af statistik fra infocentreret i Region Sønderjylland-Schleswig er det

muligt at fordele pendlerne på arbejdsstedskommune. Arbejdsmarkedsstyrelsens Jobindsats.dk

er endnu en kilde til oplysninger om grænsependlere. Jobindsats.dk indeholder oplysninger om

blandt nationalitet og branchetilhørsforhold for udenlandske statsborgere, der arbejder i

Danmark, herunder grænsependlere.

Andresen Analyse

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pendlere fra Tyskland til Danmark

To ud af tre grænsependlere fra Tyskland til Danmark pendler til en arbejdsplads i Sydjylland.

Kun 14 procent af grænsependlerne pendler til Østdanmark (Region Hovedstaden og Region

Sjælland). Sydjyllands andel af grænsependlerne er steget fra 2008, hvor Sydjylland

beskæftigede 41 procent af grænsependlerne fra Tyskland til at udgøre 67 procent i 2012.

Denne udvikling afspejler, at grænsependlingen fra Tyskland til Sydjylland er langt mere stabil

over tid end pendlingen fra Tyskland til de øvrige områder i Danmark. Især udviklingen i

grænsependlingen fra Tyskland til Østjylland understreger denne udvikling. I 2008 var 30

procent af grænsependlerne beskæftiget i Østjylland. I 2012 var det tal faldet til 7 procent af

grænsependlerne – det er stort set samme antal, som er beskæftiget i Region Hovedstaden.

Figur 4 – Arbejdsstedsområde for grænsependlere fra Tyskland til Danmark, 2012

Andresen Analyse

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5 – Arbejdsstedsområde for grænsependlere fra Tyskland til Danmark, 2008

De tre grænsenære kommuner, Aabenraa, Sønderborg og Tønder giver arbejde til godt

halvdelen (48 procent) af alle grænsependlere fra Tyskland. Transporttiden spiller en stor rolle

for pendlere, især når der er tale om daglig pendling. Hver fjerde pendler (27 procent) pendler til

en arbejdsplads i Aabenraa kommune. Aabenraa kommune har en god tilgængelighed til og fra

Tyskland via rute E45 og har et stort pendlingsopland lige syd for grænsen, hvor Flensburg med

ca. 90.000 indbyggere er beliggende.

Andresen Analyse

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 6 – Arbejdsstedskommune for grænsependlere fra Tyskland til Danmark, 2012

Grænsependlerne udgør en betydelig del af arbejdsstyrken i de kommuner, der ligger tættest på

den dansk-tyske landegrænse. I Aabenraa kommune udgør grænsependlerne fra Tyskland 4

procent af de beskæftigede, mens de udgør 2 procent i Sønderborg kommune og 1,5 procent i

Tønder.

Til sammenligning kan nævnes, at øresundspendlerne udgør 2,2 procent (2010) af de

beskæftigede i Københavns Kommune og 8,8 procent i Tårnby, der med Kastrup Lufthavn er en

kommune, der altid har haft mange svenske ansatte.

Andresen Analyse

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 7 – Grænsependlernes andel af beskæftigelsen, 2012

På baggrund af tal fra www.jobindsats.dk kan grænsependlernes branchetilhørsforhold

afdækkes. En tredjedel af grænsependlerne arbejder i industrien, mens bygge-og

anlægsindustrien og handel og transportvirksomheder er andre brancher, hvor der er mange

grænsependlere ansat.

Figur 8 – Grænsependlerne fordelt på brancher, 2012

Andresen Analyse

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er stor variation i, hvor stor en andel af de beskæftigede, som grænsependlerne udgør i de

forskellige brancher i Sydjylland. Råstofindvinding, der er en meget specialiseret og, målt i

beskæftigelse, lille branche, har den største andel grænsependlere ansat, 5 procent. I

industrivirksomhederne og i bygge- og anlægsbranchen udgør grænsependlerne henholdsvis 1,7

procent og 1,6 procent af de beskæftigede. I den offentlige sektor er andelen af grænsependlere

meget lav – et billede, der også ses i Øresundsregionen.

Figur 9 – Grænsependlernes andel af beskæftigelsen i Sydjylland, 2012

Metode

Infocenteret i Region Sønderjylland-Schleswig har hvert år i november-december i perioden

2007-2012 gennemført en rundspørge hos alle 98 danske kommuner. I rundspørgen afdækkes

hvor mange grænsependlere, der er fra Tyskland til Danmark. Alle grænsependlere, som

arbejder i Danmark, får en dokumentation for sygesikring (den såkaldte E 106 blanket) fra den

danske kommune og det er dette tal, som kommunerne bliver spurgt om.

Det kan ikke udelukkes, at kommunerne også har indberettet statsborgere fra andre EU-lande.

Derfor er der som sikkerhed trukket 20 procent fra i skønnet. Det samme gør sig gældende for

administrationsfejl og fejl i forbindelse med fremsendelsen, som ligeledes er indregnet med et

fradrag på 20 procent.

Antallet af pendlere med bopæl i Danmark er skønnet. Skønnet beror på den information,

Infocenteret ved Region Sønderjylland-Schleswig får gennem den daglige rådgivning af

grænsependlere, herunder den pendling, der er fra Danmark til Tyskland. I grundlaget for

skønnet indgår endvidere informationer fra samarbejdet med og kontakten til

grænsependlerforeningen for pendlere med bopæl i Danmark og beskæftigelse i Tyskland samt

øvrige netværk.

Andresen Analyse

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at kunne beregne bruttoværditilvæksten af pendlingen over den dansk-tyske grænse, er det

nødvendigt at omregne antallet af grænsependlere til fuldtidsbeskæftigede. Det skyldes, at

bruttoværditilvæksten per beskæftiget er opgjort som bruttoværditilvæksten per

fuldtidsbeskæftiget.

Jobindsats.dk opgør grænsependlerne både som antal personer og antal fuldtidsbeskæftigede.

Disse oplysninger er brugt til at beregne en beskæftigelsesgrad for grænsependlere fra Tyskland

til Danmark. Denne beskæftigelsesgrad er siden ganget på antallet af grænsependlere fra

infocentrerets statistik for at få beregnet antal fuldtidsansatte.

Beskæftigelsesgraden for grænsependlerne er omkring 50 procent. Der kan være mange årsager

til at beskæftigelsesgraden er under én. I nationalregnskabsterminologi er en

fuldtidsbeskæftiget en person, der arbejder fuldtid og har arbejdet fuldtid hele året.

Deltidsarbejde er naturligvis én forklaring på, at beskæftigelsesgraden er under én. En anden

forklaring er, at medarbejderen har påbegyndt sin ansættelse i løbet af kalenderåret eller på

tilsvarende måde, at ansættelsen er ophørt i løbet af et kalenderår.

Der beregnes en nettostrøm af grænsependlere ved at trække antal fuldtidsbeskæftigede

grænsependlere fra Danmark til Tyskland fra antal fuldtidsbeskæftigede grænsependlere fra

Tyskland til Danmark. Dette sker ud fra en betragtning om, at de grænsependlere, der pendler

fra Danmark til Tyskland, i stedet for at være beskæftiget i Tyskland kunne være beskæftiget i

Danmark. Dette ville til gengæld betyde, at der var ”plads” til tilsvarende færre antal pendlere

fra Tyskland til Danmark på det danske arbejdsmarked. I praksis må det formodes, at

grænsependlerne skaber en værdi for deres arbejdsgiver, der er en smule højere end de ville

gøre hos en arbejdsgiver i hjemlandet, hvilket motiverer til pendling og kan betale de ekstra

omkostninger i form af længere transporttid og højere rejseomkostninger. Der findes dog ingen

empiriske undersøgelser af denne merværdi ved pendlingen, hvorfor den af konservative grunde

sættes lig nul i disse beregninger.

Kilden til bruttoværditilvækst per beskæftiget er det danske nationalregnskab, der udarbejdes af

Danmarks Statistik

efter internationale standarder. Bruttoværditilvækst og antal

fuldtidsbeskæftigede er fordelt på landsdele og brancher På baggrund af disse tal beregnes

bruttoværditilvæksten per beskæftiget og dette tal ganges på nettostrømmen af

grænsependlere.

www.statistikbanken.dk

Andresen Analyse

Side 10