PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kommunaludvalg

Sagsnr.

2014-19170

Doknr.

171250

Dato

14-10-2014

Folketingets Kommunaludvalg har d. 16. september 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 131 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).

Spørgsmål nr. 131:

Vil ministeren kommentere kronikken i Fyns Amts Avis den 14. september 2014, side

3, med overskriften ”Thi enhver, som har, ham skal der gives…” af borgmester Lars

Erik Hornemann i Svendborg Kommune og de i kronikken rejste problemstillinger samt

besvare følgende spørgsmål:

a. Hvorfor skal Københavns Kommune have mest fra den særlige hjælpepulje, når

Københavns Kommunes overskud er ca. dobbelt så stort som kommunernes gen-

nemsnit?

b. Mener ministeren, at alle Københavns Kommunes anlægsaktiviteter er relevante og

i overensstemmelse med god og effektiv anvendelse af offentlige midler, herunder den

omtalte interaktive bænk, på Islands Brygge til en million kroner, der ikke virker, og

hvor alene konsulenthonoraret, iflg. det foreliggende, skulle udgøre over ¾ million

kroner?

c. Hvad mener ministeren om det faktum, der fastslås i kronikken, at ”Resultatet er

derfor nu, at landets rigeste kommune samtidig er den største modtager af tilskud”?

d. Er ministeren enig i, at kommunerne ikke har lige muligheder i dag med det nuvæ-

rende system, herunder til drift og udvikling af den enkelte kommune?

e. I hvilket omfang er den demografiske udvikling med flytning ind mod de få større

byer, f.eks. København og Aarhus, med til at skævvride udligningssystemet?

f. Vil ministeren tage initiativ til en analyse af udligningssystemet?

g. Vil ministeren tage initiativ til at ændre udligningssystemet eller på anden måde

sikre mere lige muligheder for alle kommuner, herunder til drift og udvikling?

Svar:

Anledningen til kronikken af borgmester Lars Erik Hornemann fra Svendborg Kommu-

ne er, at Københavns Kommune i 2015 modtager et tilskud på 103 mio. kr. fra den

sociale særtilskudspulje efter udligningsloven § 17.

Lars Erik Hornemann stiller sig kritisk over for, at kommunen kan modtage tilskud som

en kommune med ”særlige økonomiske udfordringer” og fremhæver i den forbindelse

forskellige forhold vedr. Københavns Kommunes økonomiske situation, bl.a. høj likvi-

ditet. Samlet finder han, at Københavns Kommune er i en meget bedre økonomisk

situation end Svendborg Kommune, og at kommunen derfor efter hans opfattelse ikke

bør modtage tilskud fra den sociale særtilskudspulje.

Det skal hertil bemærkes, at den sociale særtilskudspulje blev indført ved en lovæn-

dring i 2012 samtidig med en justering af tilskuds- og udligningssystemet, hvor der

bl.a. skete tilpasninger i de objektive kriterier for kommunernes udgiftsbehov. Formålet

med puljen er at tage højde for, at nogle kommuner har behov for at gøre en særlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indsats i bestemte dele af kommunen med en overrepræsentation af borgere med

sociale problemer.

Da Københavns Kommune har flere områder i kommunen, hvor der målt ud fra objek-

tive kriterier er en overrepræsentation af sociale problemer, bliver kommunen kvalifi-

ceret til et tilskud.

Det gælder generelt for denne pulje, at de kommuner, som har det største antal bebo-

ere i sådanne områder, også modtager de største tilskud. Men det skal samtidig be-

mærkes, at det langt fra kun er storbykommunerne, der er modtagere af tilskud fra

den sociale særtilskudspulje. Således modtager 37 kommuner tilskud fra puljen i

2015, heriblandt kommuner som fx Svendborg, Lolland og Sønderborg Kommuner.

Lars Erik Hornemann udtrykker i sin kronik endvidere, at tiden efter hans opfattelse er

inde til et grundlæggende opgør med det kommunale finansieringssystem, og at ho-

vedstadsudligningen særskilt bidrager til et Danmark i to hastigheder. Han finder, at

man nu bør undersøge alternativer til den kommunale skatteudskrivningsret, og at

rationalet bag den kommunale skatteudskrivningsret er forsvundet.

Jeg er uenig. Den kommunale skatteudskrivningsret er en vigtig del af det kommunale

selvstyre. Det er vigtigt, at borgerne i lokalområdet gennem skatterne direkte bidrager

til finansieringen af den lokale service. Det understreger det lokalpolitiske ansvar for

skat og service.

Jeg er heller ikke enig i kronikkens synspunkt om, at det kommunale finansieringssy-

stem bidrager til et Danmark i to hastigheder. Det er rigtigt, at gennemsnitsindkom-

sterne for borgerne er højere i hovedstadsområdet og i de større byer end i land- og

yderområderne. Men vi har netop også et omfattende kommunalt udligningssystem,

som indebærer, at alle kommuner i landet har mulighed for at tilbyde et gennemsnitligt

serviceniveau med en skatteprocent tæt på gennemsnittet.

Spørgsmålet indeholder desuden en række underspørgsmål a-g, som besvares ne-

denfor:

Som svar på

spørgsmål a

kan det oplyses, at puljen ikke fordeles efter kommunens

underskud eller overskud men efter objektive kriterier for sociale udfordringer. Der

henvises i øvrigt til kommentaren ovenfor vedr. dette spørgsmål.

Til

spørgsmål b

kan det oplyses, at det er den enkelte kommunalbestyrelse, der be-

slutter, hvilke anlægsaktiviteter der skal sættes i værk i kommunen. Jeg skal ikke vur-

dere hensigtsmæssigheden i den enkelte kommunalbestyrelses prioriteringer, og jeg

har heller ikke konkret kendskab til de enkelte projekter i Københavns Kommune.

Til

spørgsmål c

henvises der til kommentaren ovenfor samt bemærkningerne til

spørgsmål a. Supplerende kan oplyses, at Københavns Kommune modtager det stør-

ste absolutte beløb fra den sociale særtilskudspulje, men målt pr. indbygger i kommu-

nen er der både kommuner med højere og lavere tilskud pr. indbygger fra puljen end

Københavns Kommune.

Vedr.

spørgsmål d

om, hvorvidt kommunerne ikke har lige muligheder i dag med det

nuværende system, herunder til drift og udvikling af den enkelte kommune, skal op-

mærksomheden henledes på det samlede tilskuds- og udligningssystem.

Som nævnt ovenfor, har vi her i landet et omfattende kommunalt udligningssystem,

som indebærer, at alle kommuner i landet har mulighed for at tilbyde et gennemsnitligt

serviceniveau med en skatteprocent tæt på gennemsnittet. Så både i de områder,

hvor indkomsterne er høje, og i de områder, hvor indkomsterne er lave, kan kommu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nerne tilbyde undervisning i folkeskolen, dagpasning, ældreomsorg mv. på nogenlun-

de det samme niveau.

Udligningsniveauet i landsudligningen er på 58 pct., men hertil kommer to overbygnin-

ger på landsudligningen: udligningsordningen for kommuner med højt strukturelt un-

derskud og hovedstadsudligningen. Tilskudsordningen for kommuner med højt struk-

turelt underskud omfatter de kommuner, hvor kommunens strukturelle underskud pr.

indbygger overstiger landsgennemsnittet. Tilskuddet udgør 32 pct. af den del af det

strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger landsgennemsnittet. Hovedstads-

udligningen er en mellemkommunal udligningsordning for kommunerne i hovedstads-

området med et udligningsniveau på 27 pct. De kommuner, der er omfattet af en af

disse overbygninger, hvilket er langt størstedelen af kommunerne, har således et højt

marginalt udligningsniveau. Men der sigtes trods alt ikke mod en udligning på 100 pct.

Hertil kommer særtilskudspuljen for vanskeligt stillede kommuner i hele landet efter §

16 i udligningsloven, som supplerer det generelle system.

I forhold til

spørgsmål e

bemærkes, at tilskuds- og udligningssystemet er indrettet

således, at kommuner med tilflytning og befolkningsvækst får større indtægter i form

af skatter og tilskuds- og udligningsbeløb – og omvendt for kommunerne med fald i

befolkningen. Det er en naturlig konsekvens af, at førstnævnte kommuner også må

forventes at få højere udgifter til service til de nye indbyggere, f.eks. i form af skoler,

daginstitutioner mv. Omvendt vil kommuner med fraflytning forventes at få lavere ud-

gifter. Der er ikke tale om skævvridning – hvilket der tværtimod ville blive tale om, hvis

systemet ikke tog hensyn til sådanne ændringer.

Det er dog oplagt, at det i begge tilfælde kræver omstilling i kommunerne. Herunder

kan der erfaringsmæssigt være vanskeligheder med at tilpasse et udgiftsniveau nedad

i samme takt som et - evt. betydeligt – befolkningsfald. Det er baggrunden for, at ud-

ligningssystemet indeholder et kriterium, der specifikt tilgodeser kommuner med fal-

dende indbyggertal. Det betyder, at disse kommuner får et højere tilskud, end de el-

lers havde været berettiget til.

Til

spørgsmål f

om, hvorvidt ministeren vil tage initiativ til en analyse af udligningssy-

stemet, skal det fremhæves, at der i 2012 blev gennemført en justering af udligningen

med virkning fra 2013 på baggrund af et omfattende analysearbejde gennemført af

Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg i betænkning nr. 1533, Kom-

munale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål, fra marts 2012. Justeringerne

indebar, at der årligt tilføres 400 mio. kr. mere til land- og yderområderne.

Jeg finder ikke, at der ud fra ovenstående betragtninger er grundlag for at gennemføre

en ny analyse af systemet, men det kan oplyses, at der jf. nedenfor kan være en an-

den anledning til at gennemføre analyser i Finansieringsudvalget.

Således kan der til

spørgsmål g

oplyses, at der i forbindelse med den planlagte refusi-

onsomlægning på beskæftigelsesområdet er fremlagt en plan for tilpasninger i det

kommunale tilskuds- og udligningssystem på kort og på længere sigt. Det planlægges

således i tilknytning hertil at gennemføre ændringer i udligningen, så udligningsni-

veauet øges fra 2016 samt at iværksætte et fremadrettet arbejde i Finansieringsud-

valget. Finansieringsudvalget vil skulle forberede nærmere tilpasninger af tilskuds- og

udligningssystemet med virkning fra 2018, så der ikke sker utilsigtede forskydninger i

kommunernes økonomi som følge af reformen.

Med venlig hilsen

Morten Østergaard