Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014 - 17929
Doknr.
161228
Dato
01-09-2014
Folketingets Kommunaludvalg har d. 11.08.2014 stillet følgende spørgsmål nr. 118
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jakob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 118:
”Vil ministeren oplyse, hvad sygefraværet var i kommunerne i 2011, 2012 og 2013, og
for hver enkelt kommune oplyse forskellen til henholdsvis landsgennemsnittet og gen-
nemsnittet for de 25 pct. af kommunerne med det laveste sygefravær? Ministeren
bedes desuden oplyse, hvad forskellen udgør i både antal fuldtidsansatte og kroner de
enkelte år for hver kommune.”
Svar:
Sygefraværet i den kommunale sektor pr. fuldtidsbeskæftigede opgjort i dagsværk for
2013, 2012 hhv. 2011 fremgår af tabel 1,2 og 3. I tabellerne fremgår også forskellen til
landsgennemsnittet for fravær pr. fuldtidsbeskæftigede samt forskellen til gennemsnit-
tet for de 25 pct. af kommunerne med det laveste sygefravær pr. fuldtidsbeskæftigede.
Sygefraværet er opgjort på baggrund af statistik om det kommunale og regionale ar-
bejdsmarked fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor).
Fraværet er ikke omregnet til kroner, idet det ikke fremgår af spørgsmålet, hvilke for-
udsætninger, der skulle ligge til grund for beregningen af et kronebeløb.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager